Præsidenten i Venezuela, Hugo Chávez, opfordrer regeringerne i Latinamerika og Europa til at fjerne de colombianske guerilla-bevægelser, FARC og ELN, fra listen over terrorister.
Det skriver El País online.
– De to grupper har politiske projekter, som er respekteret her (i den venezuelanske regering), sagde Hugo Chávez fredag i Nationalforsamlingen i Venezuela.
At de figurer på listen er iflg. Chávez et resultat af pres fra USA.
Reaktionen i Colombia var hurtig.
Indenrigsminister Carlos Holgín Sardi har udtalt, at Hugo Chávez´s opfordring er “usædvanlig og ude af proportion”.
– Betegnelsen terrorister kommer ikke af deres navn eller påståede formål, men af hvad de rent faktisk gør, sagde Carlos Holgín Sardi.