Danmark ligger ikke helt stille bare fordi der er Folkemøde på Bornholm. For eksempel byder den kommende weekend på masser af kulturoplevelser for de globalt interesserede rundt omkring i landet. Denne gang skal vi til Aarhus, Dronninglund i Nordjylland og København. Hvis du er på Folkemødet, så har vi naturligvis også nogle anbefalinger til dig både fredag og lørdag.
København: Ny kunst fra Iran
Den første anbefaling er at tage til det allerinderste København, hvor man lige kan nå at se Galleri Tom Christoffersens udstilling af samtidskunst fra Iran inden den slutter lørdag 15. juni.
Udstillingen Collectors Items – The Iranian Connection er en gruppeudstilling med de tre kunstnere Amir Khojasteh (f. 1988), Neda Zarf Saz (f. 1981) og Maryam Eivazi (f. 1980).
Khojasteh og Eivazi udstiller malerier mens Saz udstillinger fysiske værker.
Mere om udstillingen på galleriets hjemmeside
Sted: Galleri Tom Christoffersen, Skindergade 5, 1159 København K
Åbningstider: Fredag 12-18 / lørdag 11-16
Entré: Gratis
Dronninglund: Tre (kvindelige) kunstnere udstiller nordenfjords
Næste stop er Dronninglund i Vendsyssel. Her driver Frede Hansen galleriet Glocal Art, som fokuserer på kunst fra Afrika.
Søndag har galleriet fernisering på en ny udstilling med tre kvindelige kunstnere: Kiné Aw fra Senegal, Lilian Nabuliime fra Uganda og Tabitha wu Thuka fra Kenya.
Som en slags optakt til udstillingen har galleriejeren talt med bl.a. Kiné Aw og Tabitha wu Thuka om de udfordringer man møder som kvindelig kunstner i henholdsvis Senegal og Kenya.
Sted: Galleri Glocal Art, Thorup Hedevej 3, 9330 Dronninglund
Tid: Søndag 16. juni kl 14
Entré: Gratis
Ghanesiske FOKN Bois spiller fredag på Operaen på Christiania i København. Bandet er aktuelt med pladen Afrobeats LOL. Herunder kan du se og høre et nummer fra pladen.
Bandet har bl.a. lagt sig ud med kirken i Ghana, med videoen til sangen ”Jesus is Coming”, hvor M3NSA giver den som Jesus, der er vendt tilbage til jorden, nærmere bestemt Ghanas Western Region.
Duoen har fået et tredje hjul, ungarske Andras Weil som spiller keybord.
I nummeret ”Thank God We’re not a Nigerians” gør de nar af næsten-naboerne eller måske gør de nar af ghanesere, der er misundelige på nigerianerne. Det diskuteres lystigt på nettet.
Sted: Operaen, Christiania
Tid: Dørene åbner kl 22 og festen slutter kl 4 lørdag morgen.
Entré: 60 kroner (husk kontanter, skriver arrangørerne)
udstillingen ”Vært”, som er kurateret af Trine Friis Sørensen. Udstillingen består af et stort gardin, der er vært for et filmprogram i syv dele om migration og klimaforandringer.
Sted: Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C,
Tid: Fredag 14. juni og søndag 16.juni 12-17
Entré: Gratis
København: Indisk madfest på Østerbro
Lørdag er der indisk madmarked på Østerbro i København. Her har foreningen Hindu Swayamsevak Sangh (HSS), fået herboende indere til at diske op med hjemmelavede vegetar-specialiteter fra deres hjemegne i det enorme land.
Der lokkes blandt andet med masala chaas fra Gujarat, mothichoor laddu fra staten Telangana og bellada-kaffe og oggarane kadabu fra staten Karnataka. Hvis du (som jeg) ikke kender disse retter, så er her en mulighed for at blive lidt klogere ved at smage på den autentiske, hjemmelavede mad og få en snak med kokkene. Og for dem, der er mere hjemme i Indiens køkken(er), er det muligheden for nyde gensynets og -smagens glæde.
Betalingen for mad og drikke skal ske med kuponer, som kan købes med kontanter eller Mobilepay.
Mere om madfestivalen på dens Facebookside.
Sted: Østerbrohuset (indgang fra Vordingborggade 88)
Tid: Lørdag 15. juni 12-18
Entré: Gratis – men der skal betales for mad og drikke
Til slut bringer vi en efterlysning
Vi er altid på udkig efter kandidater til kulturanbefalingerne, så send gerne tips til [email protected]