Langt de fleste lande forholder sig til truslen fra Covid-19 på et individuelt plan; hvad kan vi gøre for at skærme borgerne i vores land bedst muligt? Hvordan kan vi mindske omkostningerne for vores land?
I de sidste uger har medierne været fulde af enkelte landes statistikker, og af hvilke nationale taktikker og inddæmningsstrategier de har gjort brug af.
Denne artikel giver et helikopterperspektiv på verden som helhed og slår ned på fem af de tiltag, som FN og FN-organisationer har iværksat i kampen mod corona.
Global humanitær responsplan
Onsdag den 25. marts lancerede FN en overordnet global humanitær responsplan med en appel på 2 milliarder dollars.
Planen er udviklet i regi af det såkaldte Inter-Agency Standing Committee, der udover FN også inkluderer andre internationale organisationer og humanitære ngo’er. Dette skal sikre en koordineret reaktion, hvor tiltag understøtter og komplementerer hinanden.
Pengene fordeler sig på ni forskellige FN-organisationer, der hver får ansvaret for at implementere særlige dele af planen, der er udviklet for at støtte verdens mest sårbare lande og befolkningsgrupper.
Flygtninge verden rundt
Der er blevet snakket en del om, hvordan det vil gå, når coronapandemien rammer nogle af verdens i forvejen mest udsatte befolkningsgrupper: Flygtninge.
I flygtningelejre bor folk tæt, så det er svært at holde afstand, og sanitetsforholdene lever ikke op til coronarådene. Derudover er der spørgsmålet om lægehjælp og pleje, som det i forvejen skorter på.
FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, har lavet en liveblog, der løbende opdateres af medarbejdere fra hele kloden med billeder og en kort tekst, der fortæller hvad man gør i de enkelte lande.
Her kan man for eksempel læse, hvordan UNHCR i Guatemala fortsat informerer og rådgiver flygtninge, men via chat og telefon for at leve op til kravet om social distancering, og vi ser, hvordan en lastbil bliver tømt for sin ladning af håndsprit, sæbe og andet udstyr i Pakistan, der huser 1,4 millioner flygtninge fra Afghanistan.
Daglige rapporter
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har selvfølgelig spillet en altafgørende rolle, siden coronavirus opstod i Kina og for alvor begyndte at sprede sig til andre lande.
Siden 21. januar har WHO publiceret daglige statusrapporter, der overvåger den globale udbredelse af Covid-19 og optæller antallet af smittede, helbredte og døde.
Siden er andre overvågningssider kommet til – de måske mest kendte er Johns Hopkins Universitet og Wordometers.
Fredsbevarende radio bringer coronainformation
FN’s fredsbevarende mission, som nok er mest kendt for sine fredsbevarende styrker med blå hjelme og baretter, driver radiostationer i flere lande. Radiostationernes signal dækker både storbyer og små, isolerede lokalsamfund, langt fra alfarvej.
Normalt er disse stationer et vigtigt led i at opbygge lokal støtte til fredsprocesser i forskellige lande overalt på kloden, men i disse dage sender stationerne tonsvis af coronarelaterede nyheder ud i æteren.
Lige nu er der stationer i fire forskellige lande syd for Sahara – i Den centralafrikanske republik, Den demokratiske republik Congo, Mali og Sydsudan.
Radio er stadig det mest populære medie i Afrika, hvor adgang til elektricitet, internet og fysiske aviser stadig er begrænset mange steder.
Gældslettelser for lavindkomst lande
Mens de rige lande har fyldte kister og kan kaste den ene hjælpepakke efter den anden efter landets borgere, står en række af verdens fattigeste lande med et voldsomt likviditetsproblem.
Den international valutafond, IMF, (som ikke er en del af FN, men en del af det internationale system) har taget en række tiltag for at hjælpe. Blandt andet har valutafonden åbnet op for muligheden for at give gældslettelser, og den har lanceret et instrument, der kan give akutfinansiering til sundhedssektorer.
Find mere information på FN’s coronaportal.
