En ny rapport fra WWf Verdensnaturfonden, “Whales in hot water?”, gennemgår konsekvenserne af temperaturstigningen i verdenshavene for de store havpattedyr.
Der sker generelt 2 forskellige fysiske forandringer i havet i øjeblikket: Vandets temperatur stiger, og havvandet bliver surere. Det første er en direkte følgevirkning af den globale opvarmning. Forsuringen er mere indirekte, idet den skyldes, at havvandet optager stigende mængder af CO2.
Det er af mange i første omgang blevet opfattet som positivt, da det jo er med til at forsinke temperaturstigningerne. Men stigende indhold af CO2 i havvandet betyder, at det bliver mere surt, og det påvirker livet i havet.
Forsuringen
Produktionen af plankton og kril, de små planter og krebsdyr, der danner fødegrundlaget for stort set alt andet liv i havet, påvirkes negativt af den stigende surhedsgrad i havvandet. Visse steder ved Antarktis har man målt en nedgang på helt op til 80 procent i produktionen af kril.
Det rammer ikke overraskende også hvalerne. Direkte de store bardehvaler som f.eks. blåhval, pukkelhval, nordkaper, grønlandshval, finhvalen og vågehval, som hovedsagelig lever af plankton og kril. Men også indirekte tandhvaler som kaskelot, spækhugger, hvidhval, narhval og delfiner, fordi de lever af fisk – der lever af andre fisk, der lever af kril.
Havets temperatur
En følge af den globale opvarmning er, at havisen ved klodens poler smelter, og iskanten trækker sig op mod polerne. Netop langs iskanten sker der en opblanding af det kolde havvand fra dybet og det lunere overfladevand, og i dette opvæld er der et gunstigt miljø for biologisk aktivitet. Og her trives hvalerne – både bardehvaler og tandhvaler.
Men efterhånden som udstrækningens iskant bliver mindre, bliver der også mindre plads og mindre fødegrundlag til alle de arter, der netop har deres vigtigste habitat langs iskanten.
Andre stressfaktorer
Udover de 2 nævnte faktorer er der stigende forurening af havet, øget skibstrafik (i de efterhånden isfrie områder omkring polerne) og generelt øget forstyrrelse.
Yderligere oplysninger hos kommunikationsmedarbejder Nette Kirkegaard på mobil: 20 80 18 08
Kilde: www.wwf.dk