Hvem-hvad-hvor om ENGODSAG.DK

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Interview med stifterne af ENGODSAG.DK, Mads Ellegaard og Jonathan Løw

Følgende emner belyses:
Hvad er ENGODSAG.DK
Baggrunden for opstarten
Hvorfor bakker organisationerne op om ENGODSAG.DK
Hvad får e-butikkerne ud af ENGODSAG.DK
Hvilke fordele er der for forbrugerne

Følgende faktabokse optræder:
Sådan fungerer ENGODSAG.DK
Fordelene ved ENGODSAG.DK
ENGODSAG.DK og omverden
Garanti for donation
Hvad er ENGODSAG.DK, og hvordan fungerer det?

Jonathan Løw: – Vi har startet ENGODSAG.DK, fordi vi tror på, at alle Internettets brugere ønsker at gøre en forskel. De fleste bekymrer sig om den verden, de lever i, men har ikke altid tid og overskud til at gøre noget ved idealerne. I kraft af ENGODSAG.DK får alle nu mulighed for at gøre en indsats, uden det koster ekstra tid eller penge.

Mads Ellegaard: – ENGODSAG.DK sikrer, at hjælpeorganisationerne får flere midler til at hjælpe andre. Det fungerer sådan, at det er nemt og helt gratis for dig at bruge Internettet til at støtte en god sag.

– Når du besøger ENGODSAG.DK, vælger du selv hvilken organisation, der skal have tilført penge. Derefter sikres donationen automatisk, når du køber ind i en af de 150 e-butikker, som samarbejder med ENGODSAG.DK. Det er e-butikken, der betaler en del af deres overskud til organisationerne.

Sådan fungerer ENGODSAG.DK

– ENGODSAG.DK skaffer penge til hjælpeorganisationer via e-handel
– ENGODSAG.DK linker til 150 e-butikkers normale hjemmesider
– Ved hvert køb via ENGDODSAG.DK betaler e-butikken penge til donation
– Forbrugeren kan ud for hver e-butik se præcis hvor meget, der bidrages med
– Varerne i e-butikken bliver ikke dyrere for forbrugerne
– Alle beløb på ENGODSAG.DK går helt ubeskåret til hjælpeorganisationerne
– Forbrugeren bestemmer suverænt hvilken organisation, der skal støttes
– Organisationerne betaler intet for at være med i ENGODSAG.DK

ENGODSAG.DK ApS, Møllestien 63, 8000 Århus C, Tlf.: 33 37 93 07, E-mail: [email protected]

Hvorfor er ENGODSAG.DK noget særligt?

Jonathan Løw: – ENGODSAG.DK er en virksomhed, hvor det etiske fundament og kampen for at skabe midler er centralt. Men ENGODSAG.DK er ikke en organisation, fordi vi på ingen måder ønsker at være afhængige af de statsmidler, som vi jo i givet fald skulle have konkurreret med andre organisationer om at få.

Mads Ellegaard: – Desuden ønsker vi som selskab den konkurrence, som tvinger os til at være de bedste til at arbejde i spændingsfeltet mellem e-butikkerne og organisationerne. Gennem vores status som virksomhed kan vi udvikle konceptet i den fart, der kræves.

Fordelene ved ENGODSAG.DK

– Forbrugerne får en genvej til 150 e-butikker og kan støtte gode initiativer uden at betale ekstra
– e-butikkerne får flere kunder og hjælper den verden, de er en del af
– organisationerne får tilført nye midler uden ekstra administration eller kannibalisering på eksisterende indsamlinger og midler.
– ENGODSAG.DK får midler til at videreudvikle hjemmesiden og øvrige fundraising-idéer

ENGODSAG.DK og omverden

Som den første virksomhed overhovedet er ENGODSAG.DK blevet anbefalet som samarbejdspartner af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO). ENGODSAG.DK accepterer og overholder alle ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer.

Der er indgået aftaler med 150 e-butikker og mange organisationer. Har det taget lang tid?

Mads Ellegaard: – Vi har sideløbende med vores jobs arbejdet ulønnet på projektet i 2 år – eller hvad der svarer til ca. 6.000 mandetimer. Jeg tror, vi har talt det op til, at vi i perioden har udvekslet over 2500 e-mails. Så der er blevet arbejdet.

Jonathan Løw: – Som man kan regne ud, har det krævet en del energi at arbejde fuldtid, når man kommer hjem fra arbejde, men vi tror så meget på, at dette her kan fungere for alle, at det er indsatsen værd.

Hvad får 2 professionelle til at opgive al fritid for ENGODSAG.DK?

Jonathan Løw: – Jeg har igennem nogle år været ansvarlig for en række forskellige fundraising tiltag med afsæt i Internettet. Det har givet mig en stor tilfredsstillelse at se, når det lykkes – både i forhold til selve projektet, men især i forhold til alle dem, jeg kan se får glæde af de midler, der indsamles. Jeg tror på, at vi med ENGODSAG.DK vil kunne gøre en endnu større forskel.

Mads Ellegaard: – Min baggrund er en anden. Jeg har arbejdet fuldtid med Internettet i 8 år. Mit job som selvstændig konsulent er at sikre, at virksomheder får mest ud af deres forretningsmæssige muligheder på Internettet.

– For lidt over 2 år siden fik min mor en blodprop i hjernen efterfulgt af 2
hjerneblødninger. Det sendte mig med det samme i tænkeboks i forhold til, hvad jeg kunne gøre. I forhold til min mors situation var der ikke de store muligheder, ud over at være til rådighed. Men jeg kunne bruge mine erfaringer til at skabe en lidt bedre verden – ikke bare for folk med hjerneskader, men for alle, der kan nyde godt af hjælpeorganisationernes indsats. Det er her, ENGODSAG.DK kommer ind i billedet.

Jonathan Løw: – Jeg havde læst Madses bog om E-kampagnen og kontaktede ham med idéen til at lave ENGODSAG.DK, og fra første sekund var vi et team og projektet var i gang.

Hvor kommer pengene fra – og hvor havner de?

Jonathan Løw: – Det er min og Madses egen opsparing, der har finansieret projektet i de første 2 år. Desuden har vi selv arbejdet ulønnet i hele perioden og fået hjælp fra en masse kompetente personer. De har alle gjort, hvad de kunne, for at vi ikke skulle starte ENGODSAG.DK med et hul i kistebunden.

Mads Ellegaard: – Pengene til ENGODSAG.DKs videre udvikling kommer via driftsaftaler med e-butikkerne. Alle de procentsatser, der er nævnt på hjemmesiden, går ubeskåret til organisationerne, men vi har desuden en aftale om at få tilført midler afhængig af den omsætning, der skabes i e-butikkerne.

– Fordelingen er 75 procent til organisationerne og 25 pct. til vedligeholdelse af ENGODSAG.DK. Læg mærke til, at det er 75 pct. af vores samlede omsætning på området, der ubeskåret gives videre – vi nøjes ikke med at give 75 pct. af overskuddet. De tilbageværende 25 pct. skal vi få til at dække udgifterne til den fortsatte udvikling.

Jonathan Løw: – Pengene, der doneres, går til organisationerne, som skal bruge dem i overensstemmelse med deres formålsparagraf. Det er brugeren, der på websitet www.engodsag.dk bestemmer hvilken organisation, der skal have pengene. De fordeles derfor ikke ligeligt mellem organisationerne.

Garanti for donation
– Procenter nævnt på ENGODSAG.DK går altid 100 pct. ubeskåret til organisationerne
– Det er brugeren, der suverænt bestemmer hvilken organisation, der skal have pengene
– Ved handel i e-butikkerne donerer ENGODSAG.DK altid 3 gange så meget i ubeskåret støtte, som virksomheden modtager til drift og vedligeholdelse af ENGODSAG.DK.

Hvordan ser fremtiden ud for ENGODSAG.DK?

Mads Ellegaard: – Vi tror på en lys fremtid. Internethandlen vokser hele tiden, og privatpersoner bliver mere og mere bevidste om, at deres indkøb påvirker verden. Samtidig er virksomhederne heldigvis opmærksomme på, at de ikke kan nøjes med at reklamere sig til et bedre image. De er nødsaget til at skabe loyaliteten og forståelsen hos forbrugerne via handling. Disse tendenser giver ENGODSAG.DK gode muligheder for at donere penge til organisationerne og for at udvikle sig.

Jonathan Løw: – Desuden har ENGODSAG.DK en bestyrelse, der består af kompetente folk med Bjarne Møgelhøj som formand, og deres kompetencer inden for e-handel, organisationsarbejde og fundraising, giver os den ballast, der skal til for at fortsætte udviklingen.

Kilde: Pressemeddelelse fra ENGODSAG.DK