Hvordan bekæmper du svindel med bistanden i Afghanistan – Friis Bach?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Folketingets udenrigsudvalg har kaldt udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i samråd om bekæmpelse af misbrug af danske bistandsmidler i bl.a. Afghanistan, hvor han skal besvare spørgsmål fra Enhedslisten og Venstre.

Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 27. juni kl. ca. 13.00 i værelse 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har på baggrund af artikler i dagbladet Information om korruption og svindel med danske bistandsmidler bl.a. bedt ministeren redegøre for om, han er tilfreds med den indsats, der bliver gjort for at sikre effektiv bekæmpelse af misbrug af danske bistandsmidler.

Og hvordan denne sag skal håndteres over for Folketinget og dets udvalg.

Enhedslistens spørgsmål er stillet efter ønske fra partiets udvik-lingsordfører Christian Juhl. Det lyder:

“Er ministeren tilfreds med den indsats, der er gjort for at sikre effektiv bekæmpelse af misbrug af danske bistandsmidler generelt? – Hvordan mener ministeren, at misbrug af danske bistandsmidler skal håndteres overfor Folketinget og dets udvalg? – Hvilke initiativer vil ministeren tage for at undgå misbrug af danske bistandsmidler i fremtiden?”

Ellemanns spørgsmål

Udvalget har tillige på baggrund af artiklen ”Nato-general: 170 millioner danske bistandskroner forsvinder i Afghanistan” bedt ministeren redegøre for den danske bistandsindsats i Afghanistan, herunder hvad der gøres for at imødegå risikoen for korruption og misbrug af danske midler.

Venstres spørgsmål er stillet efter ønske fra partiets udviklingsordfører Jakob Ellemann Jensen. Det lyder:

“Ministeren bedes redegøre for den danske bistandsindsats i Afghanistan, herunder hvad der gøres for at imødegå risikoen for korruption og misbrug af danske bistandsmidler, som omtalt i Politiken den 19. maj 2013”.

“Her vurderer brigadegeneral Flemming Agerskov, at over 170 millioner kroner i dansk udviklingsbistand til Afghanistan hvert år vil forsvinde i korruption og inkompetence”.

Tilmelding og sikkerhedstjek

Samrådet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendigt også for pressen. Tilmelding skal ske senest kl. 11 dagen inden samrådet.

Se kontaktinformation og andre udbyggende oplysninger på
http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Udenrigsudvalget/Nyheder/2013/06/Abent%20samrad%20om%20misbrug%20af%20danske%20bistandsmidler%2020130627_130000%201059559%201059572.aspx

Gæster udefra må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek.

Det er tilladt at optage lyd og billeder, hvis det kan ske uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

Samrådet TV-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside (www.ft.dk), hvor det også kan findes efterfølgende under “TV fra Folketinget”. Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets TV-kanal.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/02-06-13/udviklingsministeren-lover-mere-benhed-om-korrupti