Hvordan kulturtænkning påvirkede danske missionærers teologi

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Harald Nielsen

Da de første missionærer blev udsendt af danske missionsselskaber, blev mission forstået som en én-vejs-kommunikation, hvor civilisationen var den olie, der fik evangeliet til at glide frit.

Mødet med fremmede kulturer og religioner fik imidlertid missionærer som f.eks. L. P. Larsen i Indien og Jens Enevoldsen i Pakistan til at reflektere over forholdet mellem evangelium og kultur og indse, at missionærerne også havde meget at lære af f.eks. asiater og afrikanere.

Da de unge kirker efter Anden Verdenskrig fik deres selvstændighed, var bl.a. Erik W. Nielsen med til at udviklede en partnerskabsteologi, hvor mission forstås som deltagelse i den lokale menigheds mission.

Initiativet udgik nu ikke længere entydigt fra Vesten mod Afrika og Asien, men man var sat i et fællesskab, hvor man var udleveret til hinanden.

”Christendommen til vilde og barbariske Folkeslægter”

Da de første missionærer blev udsendt af Det Danske Missionsselskab (DMS) i 1827 til de danske kolonier på Guinea kysten (dagens Ghana), blev de først sendt fra missionsskolen i Basel til Danmark for gennem godt et år at lære dansk.

De var tyskere fra forskellige steder Tyskland, men via missionsskolen havde de fået øje på den missionsmark, der lå åben for dem i de danske, afrikanske kolonier.

Derfor skulle de lære dansk. For i en dansk besiddelse skulle man naturligvis høre evangeliet på dansk!

Samtidig fik de hos den internationalt kendte sprogforsker, professor Rasmus Kristian Rask, en grundlæggende indføring i det lokale sprog, så de i undervisningen også kunne kommunikere med den indfødte befolkning.

Læs videre på
http://dmr.org/images/stories/Ny_Mission_25/side28-36.pdf

Begynd fra: “Eksemplet understreger missionssynet i denne tidlige….”

Harald Nielsen, f.1946, cand. theol. 1975 (Aarhus), sognepræst i Viby J. 1975-1983, forstander Løgumkloster Højskole 1983-1996, generalsekretær i Det Danske Missionsselskab 1996-2002, derefter leder af Danmissions dialogarbejde frem til pensionering 2010.

Studerer nu DMS’s historie med henblik på udgivelse af en samlet fremstilling af DMS’s historie fra stiftelsen i 1821 frem til sammenlægningen i 2000 med Dansk Santalmission.

Har bl.a. udgivet ”Samtalen Forpligter – 9 kapitler af Danmissions Islamhistorie” (2005), ”Erik W. Nielsen – og hans bidrag til efterkrigstidens missionsteologi” (2012). Forbereder p.t. en biografi om dansk missions fader, Bone Falck Rønne, som udkommer i slutningen af 2014.

Kilde: NY MISSION 25 (2013), side 28-36, © Dansk Missionsråd

Bragt søndag i seneste nyhedsbrev fra Dansk Missionsråd, “KirkenUpdate”.