Styrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har besluttet at ansætte den 31-årige BA. scient. pol. Rasmus Hylleberg som ny generalsekretær.
Rasmus Hylleberg er i gang med afslutningen af sin statskundskabsuddannelse, og han tiltræder jobbet på DUF 1. november. Han er et kendt DUF-ansigt. Han var aktiv i DUF fra 1996 til 2003, de sidste 4 år som formand for DUFs styrelse.
Han har i mange år været aktiv hos Danske Baptisters Spejderkorps, hvor han siden 2003 har været korpsrådsformand.
Tidligere har Rasmus Hylleberg været ansat på Christiansborg af Det Radikale Venstre og på Danmarks Evalueringsinstitut.
Han efterfølger Stig Fog, som fratrådte posten i juni efter gensidig overenskomst. Læs mere herom i “Stig Fog fratrådt som generalsekretær i DUF” under Dansk bistand, dato 07.06.05.
Bemærkelsesværdigt nok har den nye generalsekretær og hans forgænger netop begået en aviskronik sammen om dansk bistand. Den stod i Berlingske Søndag den 18. september og kan nu også læses på u-landsnyt.dk