I dag: 10 års reception for Sydafrika og ny bog om danske aktivister mod apartheid

Redaktionen

Indbydelse til reception: 10 års demokrati i Sydafrika. 40 års solidaritet med det sydlige Afrika.

I dag, mandag den 26. april, kl. 15.00 til 18.30 præsenteres bogen “Aktivister mod apartheid – Dansk solidaritet med Sydafrika”. Bogen indeholder indlæg fra flere end 20 gamle aktivister, der var og er aktive fra starten af 1960erne og frem til i dag.
Man kan læse mere om og bestille bogen ved at klikke ind
på www.sydafrika.dk.

Dagen markerer også 10-året for det første demokratiske valg i Sydafrika. Som der står i sidste linje i forordet i Aktivister mod apartheid: “Det var også vores sejr”.

Sydafrika Kontakt byder på lidt mundgodt, liflige toner, en tale eller to og lidt til halsen. Receptionen foregår i baggården i Wesselsgade 4 på Nørrebro i København, hvor Sydafrika Kontakt har til huse.

Læs mere om bogen i u-landsnyt.dks rubrik “arkiv”. Se under “Ny bog om Danmark og kampen mod apartheid”, dato 05.04.04. Arkiv findes i menuen ude til venstre.