IAS Danmark og Sverige slår kræfterne sammen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er en ‘farlig cocktail’, når terror, borgerkrig og etniske uroligheder bliver blandet med nød, kriser og naturkatastrofer. Derfor vil International Aid Services samarbejde på tværs af landegrænser i 2013. Sådan indleder IAS en pressemeddelelse, der fortæller, at IAS-Danmark og IAS-Sverige har oprettet fælles kontor.

IAS er en international alliance bestående af IAS Sverige, Norge, USA, Tyskland og Danmark. IAS-Danmark blev etableret i år 2000 som en paraply-organisation for Pinsekirkernes eksisterende nødhjælps- og udviklingsarbejde.

Når terror, borgerkrig og etniske uroligheder blandes med hungersnød og naturkatastrofer opstår en ‘farlig cocktail’, hvis vi ikke er professionelle og dygtige til at udføre arbejdet. I 2013 vil vi derfor se mere samarbejde med IAS internationalt, især når der er akut nødhjælp”, siger daglig leder i IAS-Danmark, Torben Madsen i pressemeddelelsen.

IAS har derfor samlet kræfterne i Sverige og Danmark og oprettet et fælles kontor, hvor medarbejderstaben er lagt sammen og har fælles finans-, program-, humanitær-, personale-, kvalitetssikrings- og informationskontorer.

”Vi er således styrket som organisation i at koordinere vores indsatser og hjælpe hinanden med at udføre arbejdet. Vi styrker også vores fokus på vand, sanitet og sundhedsoplysning, udvikling af civilsamfund, og uddannelsesarbejdet for udsatte grupper, især psykisk handicappede”, oplyser Torben Madsen.

Særlige indsatsområder i 2013 vil være:
– Fortsættelse af kapacitetsopbygningsprogram i Tanzania og Kenya og udvidelse til Uganda, Sudan og Sydsudan
– Freds- og forsoningsarbejde i Nakuru i Kenya i forbindelse med det forestående valg i Kenya
– Pigers og nomadebørns uddannelse i Østkenya
– Specialundervisningsarbejde i Somaliland, Sudan og Sydsudan
– Arbejde blandt udsatte børn i Nepal, Paraguay, Nicaragua, Kenya, Tanzania
– Arbejde med styrkelse af bønders rettigheder i Tanzania og Uganda
– Rent drikkevand i Somalia og Sudan