Den 4. september 2008 vedtog donorer, modtagerlande og internationale organisationer på et møde i Ghanas hovedstad handlingsplanen “Accra Agenda for Action – AAA”, der samlet set skal sikre en bedre udviklingsbistand.
Overordnet set er der flere positive resultater fra Accra-processen og selve handlingsplanen, som er værd at følge op på. Desuden er der en række krav fra civilsamfundet, som IBIS vil holde fast i, idet der ikke skete væsentlige forbedringer på dette felt i Accra.
Alliance2015 og IBIS vil arbejde videre hermed på flere niveauer: I Danmark, Europa og internationalt, men også i udvalgte modtagerlande. Desuden arbejder IBIS videre med at skærpe effektiviteten i sit eget arbejde og for NGOerne generelt.
Af Lars Koch
Democracy and Policy Advisor
IBIS (analyse på vegne af IBIS)
Handlingsplanen fra Accra er resultatet af forhandlinger gennem mere end et år og har til hensigt at gøre status på fremskridtene mod de målsætninger, der er fastlagt i Paris Erklæringen fra 2005 og understrege, hvor der er behov for yderlige indsatser.
Det udkast, der blev præsenteret til forhandlingerne, var meget uambitiøst og forhandlingerne var stort set fastlåst mellem USA og Japan på den ene side og et relativ progressivt og samlet EU på den anden, der støttede centrale elementer af u-landenes krav og på mange punkter var på linje med civilsamfundet (de folkelige organisationers) krav.
På sidste konference-dag under frokosten skete et gennembrud, ikke mindst fordi EU med Danmark, Storbritannien og Holland i spidsen fastholdt en mere ambitiøs dagsorden.
Det sikrede et betydeligt mere positivt udkomme end forventet, herunder mere progressivt sprog og genindsættelse af deadlines på nogle områder for, hvornår forskellige løfter skal indfries.
Analyse af Handlingsplanen fra Accra
Helt overordnet kan det siges, at der er sket konkrete og vigtige fremskridt på områder, som ikke har direkte økonomisk betydning for donorerne.
Det gælder områder som inddragelse af civilsamfundet, demokratisk ejerskab og anvendelse af landenes egne systemer, øget forudsigelighed, gennemskuelighed og gensidig ansvarlighed i bistanden.
Modsat er der ikke sket væsentlige fremskridt på områder, hvor der er stærke økonomiske interesser hos donorerne: Der er ikke tiltag mod afbinding af bistanden og inddragelse af fødevarebistand og teknisk bistand i områder, der skal afbindes;
Der er ikke tiltag mod, at teknisk bistand bliver afbundet og tager udgangspunkt i landenes behov; og der mangler præcise tiltag mod at mindske brugen af politiske betingelser og antallet af betingelser i bistanden.
Nedenfor følger en kort gennemgang af de væsentligste temaer fra AAA. En mere udførlig analyse af Accra agenda for Action fra Alliance2015 findes på www.ibis.dk/presse/showarticle.php?id=4256
De væsentligste fremskridt er kort fortalt:
– Der er på nogle områder indsat deadlines til opfølgning inden 2010 og på andre områder formuleringer om at igangsætte aktiviteter nu.
– Inddragelsen af civilsamfundet i OECD/DAC processen er institutionaliseret og der er lagt et spor for demokratisk ejerskab, omend der ikke er indarbejdet konkrete nye indikatorer for at vurdere ejerskab og demokratiske deltagelse af parlamenter og civilsamfund.
– Fremskridt på ligestillings- og menneskeretsområdet som grundlag for bistand.
– Fremskridt mod anvendelse af landenes egne (forvaltnings)systemer
– Fremskridt mod (bevillingsmæssig) forudsigelighed i bistanden med en målsætning om et 3-5-årigt sigt i bistanden
– Fremskridt i gennemskuelighed i bistanden med klar ordlyd om detaljeret og relevant information om bistanden.
– Gensidig ansvarlighed bliver understreget, men der er ingen klare mekanismer sat i værk for at etablere international ansvarlighed mellem donorer og modtagerlande
– Øget arbejdsdeling blandt donorerne, dels mellem lande, dels inden for sektorer i u-landene
De største svagheder i forhold til civilsamfundet og modtagerlandenes krav optræder særligt på områder, hvor de økonomiske interesser for donorerne er størst:
– Afbinding af bistanden er ikke styrket og der er ingen forpligtende ordlyd eller deadlines for at afbinde bistanden. Der er endvidere ikke tegn på, at der vil ske væsentlige fremskridt frem mod Paris-erklæringens relativt vage indikator på dette område. Fødevarehjælp og teknisk bistand er ikke inkluderet i afbindingen.
– Teknisk bistand skal ifølge AAA tage udgangpunkt i modtagerlandenes behov og der skal ske øget inddragelse af lokale og regionale ressourcer. Sprogbruget er dog upræcist og mangler konkrete tiltag fra donorernes side.
-Det er et fremskridt, at konditionaliteter (betingelser for at yde bistand, red.) skal være et begrænset sæt af betingelser, der er gensidigt aftalt med udgangspunkt i landenes egne strategier og fokusere på outcomes og performance.
Men der er ingen fremskridt på at reducere antallet af betingelser og særligt stoppe brugen af politiske krav/betingelser for bistanden. Det er interessant, at donorerne nu lover at offentliggøre alle betingelser for bistanden.
Civilsamfundets rolle
Civilsamfundet har kontinuerligt og relativt velorganiseret givet konkrete indspil til forhandlingerne frem mod Accra og presset på for forbedringer. Samtidig har modtagerlandene udarbejdet en ret stærk og præcis position, der dog godt kunne være fremført med større styrke og vægt.
De progressive donorer omkring de nordiske lande og ligesindede nationer har sammen med en meget progressivt tænkende EU-Kommission sikret en fælles stærk EU platform frem mod Accra, som det franske formandskab til manges overraskelse overtog og loyalt har fremført i forhandlingerne.
Disse aktører har tilsammen lagt grundlaget for små, men vigtige skridt frem mod en kvalitativt bedre bistand. Under forhandlingerne i Accra var EU anført af Storbritannien, Holland og danske udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) sammen med hendes embedsværk vigtige aktører bag, at der endeligt blev presset et mere positivt resultat igennem.
Civilsamfundskonferencen i Accra dagene inden den officielle konference var en stor succes. Over 800 deltagere fra hele verden – 400 flere end forventet – skabte en meget livlig diskussion og der blev præsenteret og diskuteret mange spændende erfaringer med inddragelse af civilsamfundet i udviklingsprocesserne.
Konferencen var desuden en vigtig platform for de 80 repræsentanter fra civilsamfundet, der deltog i den officielle konference.
På civilsamfundskonferencen blev der udarbejdet konkrete input til diskussionerne på den officielle konference, samt ikke mindst udarbejdet en kort og præcis resolution, der var et stærkt lobby-værktøj under den officielle konference.
Efter Accra – hva’ så?
Udfordringen bliver nu at følge op på de forpligtelser, der ligger i Paris-erklæringen og AAA. Det gælder både hvad Danmark har forpligtet sig til som donor og hvad det internationale donorsamfund har forpligtet sig til, ikke mindst frem mod det fjerde High Level Forum i december 2011 – nok i Beijing.
Mindst lige så vigtigt bliver det i det enkelte modtagerland at monitorere donorernes og regeringens gennemførelse/indfrielse af de løfter, der er afgivet.
For civilsamfundet kan AAA blive en vigtig løftestang for øget deltagelse i planlægning, udførelse og monitorering af bistanden, særligt inden for de enkelte sektorer.
Sidst, men ikke mindst, skal danske og internationale NGOer udvikle principper for deres egen effektivitet, hvis de igen skal kunne se donorerne og modtagerlandene i øjnene i diskussioner om effektiv bistand.
IBIS, 16. september 2008
