”Det er provokerende, at industrilandene kan finde astronomiske summer med meget kort varsel, når vores egen velfærd er på spil, men at de samme lande kun kan finde symbolske beløb, når det er de fattige i u-landene, hvis skæbner er på spil”.
Det siger generalsekretær i IBIS, Vagn Berthelsen, oven på u-landsorganisationens årlige generalforsamling lørdag.
– Der er en tydelig tendens til at fattigdomskrisen overskygges af den finansielle krise, og signalerne fra flere i-lande tyder på, at u-landsbistanden bliver beskåret og at disse lande ikke vil indfri løfterne om at hæve bistanden, anfører Vagn Berthelsen.
Samme uge som den amerikanske regering f.eks. bevilgede 700 milliarder dollar til Wall Street-krisen, kunne alle industrilande tilsammen kun finde 16 milliarder ekstra til at nå de såkaldte 2015-mål. Det er de mål for bekæmpelse af fattigdommen, som det internationale samfund enedes om i 2000.
At der lige nu er tale om en ”midtvejskrise” for 2015-målene illustreres af tal fra Verdensbanken, der afslører, at over 430 millioner mennesker mere end forventet lever i fattigdom.
Ifølge Verdensbanken er fødevarepriserne de sidste 3 år steget med op til 83 procent, og verdens fattigste rammes hårdest, idet de bruger en relativ stor del af deres indkomst på mad.
29. november holdes der topmøde i Doha om hvordan udviklingen i u-landene skal finansieres. Ved topmødet er u-landene med ved bordet. Det er afgørende vigtigt, at der frem mod dette topmøde laves konsekvensanalyser og forslag, som sikrer u-landene imod tilbageslag på grund af de rige landes uansvarlighed, mener IBIS.
HER udtalelsen fra generalforsamling 2008 i IBIS i sin helhed:
Midt i den nyere tids største finanskrise er verdenssamfundet nået midtvejs hen imod målet om at indfri de såkaldte 2015-mål. Målene skal bl.a. halvere antallet af mennesker, der lever for under en dollar om dagen, sikre at alle børn kommer i skole samt skabe et globalt partnerskab mellem rige og fattige lande.
At der er tale om en ”midtvejskrise” illustreres af tal fra Verdensbanken, der for nyligt har opdateret sin estimat for fattigdom og med en ny fattigdomsgrænse på 1,25 dollar om dagen har afsløret, at over 430 millioner mennesker mere end forventet lever i fattigdom.
Ifølge Verdensbanken, er fødevarepriser i løbet af de sidste tre år steget med op til 83 procent, og verdens fattigste rammes hårdest, idet de bruger en relativ stor del af deres indkomst på mad. Action Aid vurderer, at 1,7 milliarder mennesker på nuværende tidspunkt lever uden fødevaresikkerhed. Dette svarer til ¼ af verdens befolkning.
Der er en tendens til, at fattigdomskrisen overskygges af den finansielle krise, og signalerne fra en række i-lande tyder på, at u-landsbistanden bliver beskåret og at i-lande ikke vil indfri løfterne om at hæve bistanden.
Det er provokerende, at i-landene kan finde astronomiske summer med meget kort varsel, når vores egen velfærd er på spil, men at de samme lande kun kan finde symbolske beløb, når det er de fattige i u-landene, hvis skæbner er på spil.
Den amerikanske regering bevilgede f.eks. 700 milliarder dollar til Wall Street- krisen samme uge som alle i-lande tilsammen bevilgede 16 milliarder ekstra til at nå 2015 målene.
Finanskrisen er i forvejen en realitet i udviklingslandene. Årligt forsvinder mellem 500 og 800 milliarder dollar ud af udviklingslandene, ofte gennem internationale skattely.
Der er en meget reel risiko for, at u-landenes tarv ikke varetages, når de rigeste lande forhandler om, hvordan den finansielle krise kan løses.
Men den 29. november holdes der topmøde i Doha om “Financing for Development”, og her er u-landene med ved bordet. Det er afgørende vigtigt, at der frem mod dette topmøde laves konsekvensanalyser og forslag, som sikrer u-landene imod tilbageslag på grund af de rige landes uansvarlighed.
IBIS opfordrer den danske regering til frem mod topmødet i Doha:
– At spille en meget aktiv rolle for at sikre, at i-landene lever op til deres løfter om at hæve u-landsbistanden
– At sikre, at der udarbejdes konsekvensanalyser og forslag, som varetager de fattigste landes interesser.
– At sikre, at forslagene er helhedsorienterede og omfatter bistand, handel og gæld.
– At arbejde for stærkere beskatning af udvindingsindustrien i udviklingslandene og stop for det finansielle flow ud af landene til internatonale skattely.
Forslag vedtaget på IBIS generalforsamling 1.november 2008
Yderligere oplysninger hos generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS, tlf: 24 40 86 40 og e-mail: [email protected]
