Glem ikke Latinamerikas millioner af fattige i dansk bistand.
Det er hovedbudskabet i en udviklingspolitisk udtalelse fra den årlige generalforsamling i u-lands- og solidaritetsorganisationen IBIS, der fandt sted lørdag i København.
Udtalelsen lyder i sin helhed:
Afrika står højt på dagsordenen i den internationale kamp mod fattigdom. Det er der god grund til. Afrika har behov for massiv støtte og for bedre adgang til markederne i de rige lande for at komme på fode.
I regeringspartierne drøftes det, at dansk bistand alene skal gå til støtte til Afrika.
I IBIS kender vi godt til Afrikas problemer. Vi er til stede og arbejder i en række af kontinentets mest fattigdoms- og uroplagede lande. Så vi bakker op om en styrket indsats for at bekæmpe fattigdom, få børn i skole og skabe bedre vilkår for at alle får del i udviklingen i Afrika.
MEN vi må vende os imod, at en styrket indsats i Afrika skal ske på bekostning af støtten til fattige i andre dele af verden, bl.a. i Latinamerika.
Latinamerika oplever økonomisk vækst i disse år. Men samtidig bliver skellene mellem rige og fattige stadig større. I mange lande oplever de fattige, at de bliver stadig fattigere og at udsigten til at kunne forbedre deres egen situation bliver stadig mørkere.
Det gælder især på landet, hvor bøndernes produkter bliver udkonkurreret af subsidierede produkter fra først og fremmest USA. Det gælder de oprindelige folk, der kæmper for retten til at kunne bestemme over deres egne landområder.
Og det gælder storbyernes millioner af fattige tilflyttere, der lever en hverdag præget af fattigdom, vold og kriminalitet, hvor familier opløses, børnene ikke kommer i skole og håbløsheden breder sig.
Disse mennesker har stadig brug for støtte fra bl.a Danmark.
Støtte til uddannelse. Støtte til at organisere sig, så fattige mennesker kan kræve en andel i den udvikling, de kan opleve hver dag, men som de er udelukket fra. Og støtte til at få arbejde, adgang til mikrokreditter og til at kunne udvikle en bæredygtig lokal økonomi.
Det fordrer, at vi i USA og Europa indser, at vi må give fattige lande bedre adgang til vore markeder, og at vi holder op med at sende vore statsstøttede produkter ind og smadrer prisdannelsen på deres egne markeder, så lokal produktion ikke kan betale sig.
Men det fordrer også, at vi fastholder og udvikler vores støtte til de fattige, først og fremmest ved at støtte civilsamfundsorganisationer, der giver de fattige en stemme.
De fattiges vej ud af fattigdom går – i stort set samtlige lande i Latinamerika – over en jordreform, uddannelsesreform, bedre beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, reform af skattesystemet, bekæmpelse af korruption og decentralisering af den offentlige sektor.
Det kommer ikke af sig selv. Det kan kun blive til virkelighed, hvis de fattige og marginaliserede grupper selv formulerer deres krav, selv kæmper for deres rettigheder til at få del i udviklingen.
Det har vi i den rige verden både et moralsk og historisk ansvar for at støtte dem i. Derfor bør Latinamerikas fattige fortsat være mål for dansk bistand.
Yderligere oplysninger hos generalsekretær Vagn Berthelsen, 24 40 86 40 og afdelingsleder René Jacobsen, 50 45 10 64
