Der er brug for en stærkere og mere sammenhængende indsats for udvikling i Afrika. Størstedelen af de mindst udviklede lande findes i Afrika syd for Sahara. Den samlede indtægt i disse lande svarer til indtægten i et land som Belgien, hedder det indledningsvis i en udtalelse fra den årlige generalforsamling i u-landsorganisationen Ibis, der blev afviklet lørdag den 6. november.
Udtalelsen fortsætter:
Afrikas andel af verdenshandelen er faldende og priserne på de produkter, afrikanske lande sælger, har i årtier været faldende. Antallet af personer, som lever for under én dollar om dagen er steget fra 227 millioner i 1990 til 314 millioner i 2001. Med den nuværende udvikling vil meget få afrikanske lande opfylde verdenssamfundets målsætninger om at udrydde ekstrem fattigdom, sikre uddannelse til alle, vende hiv/aids epidemiens udbredelse m.v. – de såkaldte 2015 mål.
Der sker også en positiv udvikling i Afrika. Store konflikter er afviklet. Der er etableret en Afrikansk Union og et fælles initiativ for partnerskab og udvikling (NEPAD). Demokratiet er i mange lande stærkere funderet end før. Flere piger kommer i skole mv. Men Afrika er fortsat i en negativ spiral, hvor fremskridt på én front overskygges af voksende problemer på andre.
Mens fattigdommen vokser i Afrika stiger rigdommen i Vesten. Det har imidlertid ikke betydet en øget indsats for at hjælpe Afrika på vej, nærmest tværtimod. Bistanden til Afrika har i en årrække været faldende og er først nu “oppe” på niveauet fra midten af 1990erne. Den faldende bistand fra Danmark er et dybt beklageligt signal.
Støtten til gældslettelse er helt utilstrækkelig. Gælden gør det fortsat umuligt for afrikanske lande at nå 2015 målene, som det f.eks. ses i Zambia, hvor uddannede lærere ikke ansættes fordi afbetalingen på gælden blokerer for det. Og ethvert forsøg på at skabe en bæredygtig økonomisk udvikling undermineres af Vestens egoistiske handelspolitik, hvor USAs og Europas subsidier til 40–50.000 egne bomuldsproducenter f.eks. betyder, at livsgrundlaget for 6-8 millioner afrikanske bomuldsbønder fjernes.
Det er godt, at den store 2015 rapport, som er på vej fra FN, fokuserer på Afrika. Og det er godt at Danmark, som Statsministeren har lovet, nu arbejder på en sammenhængende politik for udvikling i Afrika.
Den bør føre til en opprioritering af den samlede indsats for udvikling i Afrika i 2005 og årene fremover. Generalforsamlingen i Ibis opfordrer regeringen til at give følgende områder særlig opmærksomhed:
– 2005 skal være Afrikas år! Danmark skal bruge pladsen i Sikkerhedsrådet offensivt til at sætte fokus på fred og udvikling i Afrika. Arbejde for oprettelsen af en permanent komité til at følge konflikter og disses sammenhæng med Vestens køb af naturressourcerne, f.eks. olie, diamanter og tømmer. International opmærksomhed og støtte til løsningen af konflikter. Mere fokus på forebyggelse af konflikter og politisk dialog. Støtte til reformkræfter i Afrika, som arbejder for demokrati og kæmper mod korruption.
– Danmark skal opprioritere sin egen indsats i Afrika, økonomisk såvel som politisk, og arbejde for, at andre donorlande også gør det. En meget lille del af den samlede bistand går til de mindst udviklede lande, hvoraf størstedelen findes i Afrika. Internationalt er målet at 0,15 – 0,2 procent af bruttonationalindkomsten skal gå til denne gruppe lande. Denne, ikke særligt ambitiøse målsætning, må som minimum nås i 2005.
– Danmark må udvikle en strategi for, hvordan lande, som er fanget i en negativ spiral, kan støttes før den negative spiral bliver stærkere og mere ødelæggende. En række lande i Afrika har ikke forudsætninger for at blive programsamarbejdslande og for reelt at overtage ejerskabet af bistandsindsatsen. Der er behov for at udvikle nye instrumenter, så de allermest marginaliserede og fattige befolkninger ikke lades i stikken.
– Danmark og Vestens fokus på sikkerhed og terror må ikke fjerne fokus fra kampen mod fattigdom. Vesten har legitime grunde til at bekæmpe terror, men midlerne til det arbejde må ikke tages fra Afrika. Det er behov for øget bistand, øget gældslettelse og allermest behov for et radikalt opgør med vestens umoralske handelspolitik. Der er stor risiko for, at en række afrikanske lande reelt bliver taberne i forhandlingerne om nye handelsaftaler i WTO og i de nye økonomiske samarbejdsaftaler med EU. Det må ikke ske!
– Hiv/aids er en social og økonomisk katastrofe for Afrika og en afgørende barriere for udvikling. Mange års arbejde alene med forebyggelse har vist sig utilstrækkeligt til at vende udviklingen. Forebyggelse, afhjælpning af epidemiens konsekvenser (pleje, støtte til forældreløse) og behandling med livsforlængende aids-medicin skal gå hånd i hånd. De 3 områder er gensidigt afhængige hvis der skal gøres noget effektivt for at bekæmpe epidemien.
– Danmark skal aktivt støtte uddannelse for alle i Afrika, hvor 38 millioner børn stadig ikke fuldfører en grundskoleuddannelse. Den øgede bistand til uddannelse på det bilaterale plan skal følges op af et politisk og økonomisk engagement i den globale finansieringsmekanisme, det såkaldte Fast Track initiativ.
Kilde: www.ibis.dk
