Ibis om Venstres udenrigsoplæg

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Vagn Berthelsen
generalsekretær for u-landsorganisationen Ibis

Venstre har udarbejdet et nyt oplæg til partiets udenrigspolitik. Oplægget er et godt grundlag for en seriøs diskussion af fremtidige prioriteringer. Det er vigtigt – området fortjener seriøs opmærksomhed.

WTO:

Oplægget giver en klar markering til fordel for frihandel, men erkender samtidig, at ikke alle u-lande kan konkurrere på lige fod på nuværende tidspunkt.

Det er i WTO besluttet at udfase statsstøtten til de rige landes landbrugseksport (senest år 2013) og Venstre skriver, at: ”EU-landene skal målrettet arbejde for at afvikle den resterende landbrugsstøtte over tid gennem aftaler i WTO”.

Det er en god markering, da de rige landes landbrugssubsidier er ødelæggende for u-landenes muligheder for selv at kæmpe sig ud af fattigdom. Venstre vil også ”lægge pres på lande, der ikke overholder de handelspolitiske spilleregler”.

Vurdering: Venstre skal understrege behovet for “fair” handel. Der bør også komme årstal på ambitionerne om udfasning af landbrugsstøtten. Og Danmark bør med Venstres statsminister i spidsen markere disse holdninger.

Bistandspolitikken:

Venstre lægger op til en revision af strategien med en markant fokusering på Afrika og et opgør med de styrende kriterier for valg af programsamarbejdslande.

Vurdering: Det er svært at være imod en stærk prioritering af Afrika, da der er et stort behov på kontinentet. Men det er afgørende, at fattigdomsbekæmpelse fastholdes som det overordnede mål.

Med det afsæt kan vi diskutere, hvordan bistanden bedst fokuseres, det kunne f.eks. være tematisk, så Danmark udviklede stærkere kompetencer inden for eksempelvis uddannelse, sundhed og landbrug.

Det er også værd at vurdere, hvordan den halvdel af den bilaterale bistand, som ikke går til programsamarbejdslandene, anvendes. Endelig har Danmark en udenrigspolitisk interesse i en kontaktflade, der er bredere end Afrika.

Oplægget undlader at diskutere, hvordan Danmark skal forholde sig til Kinas indtog på kontinentet. Kina investerer og laver forretning uden smålig skelnen til menneskerettigheder. Det bør her diskuteres, hvilken rolle Danmark skal spille for at fremme demokrati og menneskerettigheder i Afrika, slutter Vagn Berthelsen.

Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev – Nyt om miljø og udvikling, nr. 40.