IBIS: Prop i skattely skal komme u-landene til gode

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Når EUs statsledere mødes torsdag og fredag, kan de være med til at sætte en effektiv prop i skattely, der hvert år gør det muligt for multinationale selskaber at dræne de fattige lande for enorme beløb, anfører u-landsorganisationen IBIS i en presseudtalelse torsdag.

– EUs ledere kigger lige nu snævert på de rige landes interesser og glemmer udviklingslandene, når de diskuterer løsninger på finanskrisen, siger Lars Koch, politik og demokratimedarbejder i IBIS.

Han mener, at det fokus på skattely, som finanskrisen har skabt, er en oplagt chance for at få sat en effektiv stopper for det finansielle system, der hvert år gør det muligt for multinationale selskaber at dræne u-landene for mellem 300 og 500 milliarder dollars.

– Derfor skal statslederne fra EU huske udviklingslandenes behov, når de diskutere løsninger på finanskrisen, siger Lars Koch.

De tiltag, EU nu formentlig tager for at skabe gennemskuelighed i verdens skattely, skal derfor også hjælpe u-landene og sætte en stopper for den massive kapitalflugt, mener Lars Koch fra IBIS.

På EU-statsledernes dagsorden står nemlig en åbning af de internationale skattely. EU vil kræve, at skattely som Schweiz i konkrete sager skal udlevere oplysninger om enkeltpersoners skattesnyd.

– Større gennemskuelighed for privatpersoners bankkonti i Schweiz og andre skattely er et vigtigt første skridt. Men det er ikke tilstrækkeligt til at lukke for den massive kapitalflugt fra u-landene til skattely, fortsætter Lars Koch.

En analyse fra IBIS viser, at multinationale selskaber flytter profit fra u-landene til skattely gennem intern handel mellem søsterselskaber til kunstige priser.

F.eks. har ExxonMobile flyttet overskuddet fra en kobbermine i Chile til Exxon Financials på Bermuda ved at fastsætte kunstigt høje renter for at flytte overskuddet til Bermuda og undgå at betale skat.

Lars Koch:

– Finanskrisen og opmærksomheden på skattely som sorte huller i den internationale økonomi har skabt en enestående chance for at hjælpe u-landene med at sætte en stopper for den massive kapitalflugt. Men det kræver, at EU og G20-landene viser vilje til at kigge på udviklingslandenes behov.

Koch mener også, at der er behov for at kræve åbenhed om virksomhedernes interne handel. – Virksomhederne skal aflægge regnskab i hvert land, så overskuddet kan beskattes i de udviklingslande, hvor værdien bliver produceret”, slutter han.

U-landene rammes ekstra hårdt af finanskrisen. Verdensbanken vurderer, at alene i 2008 er yderligere 46 millioner mennesker kastet ud i fattigdom som direkte konsekvens af fald i investeringer, råvarepriser, bistand og private overførsler.

Se notat om Kapitalflugt fra udviklingslandene – Analyse nov. 2008 og
notat om Udviklingslandene og Finanskrisen på dette link: http://www.ibis.dk/dokumenter/index.php?map_id=21

Yderligere oplysninger og kommentarer hos Lars Koch, IBIS, tlf.: 60 60 58 31