VK-regeringens forslag om at fjerne private organisationers mulighed for at søge statsmidler til u-landsoplysning fra 2006 ligner en detalje i et omfattende finanslovsforslag, men detaljen har store konsekvenser, anføres det indledningsvist i en udtalelse fra den årlige generalforsamling lørdag i u-landsforeningen Ibis i København.
Det hedder videre:
Gennemføres forslaget er der reelt tale om et forsøg på at afmontere den folkelige forankring af dansk udviklingsbistand – en slags folkelig kontrakt, som politikere fra alle partier i årevis har understreget som en vigtig faktor for den kvalitet, nytænkning og folkelighed, der har præget dansk bistand siden starten af 1960erne.
Den folkelige opbakning til forbedring af fattige menneskers vilkår i udviklingslandene hænger sammen med, at man véd noget, at der er nogen, der påtager sig at fortælle skolebørnene, gymnasieeleverne, de mennesker der går på gaden osv. om fattigdommens omfang, og hvordan der kan arbejdes med at skabe bedre vilkår.
For 2 år siden udgav Danida rapporten ”De danske NGO’ers folkelige forankring” – en rapport som dokumenterer, at de private organisationer stadig lever op til kontrakten om folkelig forankring, idet rapporten understreger både tyngde og mangfoldighed i organisationernes arbejde.
Der er da heller ingen, der har anfægtet kvaliteten af den oplysning, som er finansieret af bevillingen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har sagt, at hun håber, der kommer mere og bedre u-landsoplysning ud af det, men hun har ikke kunnet udpege en eneste kampagne eller publikation, hvor kvaliteten ikke har været god nok.
Det er afgørende i de kommende år, at indsatsen for at hjælpe u-landenes fattige næres af mere og bedre bistand, gældslettelse og bedre handelsvilkår. Skal det lykkes, kræver det en kritisk debat og ikke bare en intern regerings overvejelse om, hvilke prioriteringer, der er de rigtige.
Internationalt står der et godt ry om den indsats og det engagement, Danmark præsterer – hvad enten det er den statslige bistand eller NGO-bistanden.
Det ry er ikke opstået ud af den blå luft, men i kraft af et samspil mellem den statslige og private bistand og en engageret befolkning. Og i det samspil er midlerne til oplysningsarbejdet ikke til at komme uden om.
Ikke kun fordi det giver organisationerne mulighed for at komme til orde, men fordi oplysningsmidlerne også er med til at skabe debat mellem befolkningen og NGO-verdenen og repræsentanter for nationale og internationale institutioner som f. eks. Danida, Valutafonden (IMF) og Verdensbanken.
Forslaget om at fjerne muligheden for, at organisationerne kan søge oplysningsmidler er at underminere den folkelige opbakning om dansk udviklingsbistand, hedder det.
På langt sigt vil det betyde en forringelse af kvaliteten af denne bistand. Det er synd for danskerne og det er især synd for de fattige i u-landene, der skal nyde godt af dansk udviklingsbistand, konkluderer Ibis i sin udtalelse.
Yderligere oplysninger hos generalsekretær Vagn Berthelsen, 46 36 71 74, 24 40 86 40
