Ibis sætter udviklingsbistand på aktier

Redaktionen

Du har nu mulighed for helt legalt at spekulere i en bedre fremtid for nogle af de 100 millioner børn, der aldrig kommer i skole, skriver u-landsorganisationen Ibis søndag i en pressemeddelelse.

Ibis lancerer nemlig ”køb en aktie i børns uddannelse”. En aktie, alle kan investere i, og dermed bidrage til at nå FN’s mål om, alle børn får en uddannelse i 2015.

Ibis-initiativet, hvor man kan købe en aktie i Uddannelse for Alle, støtter helt konkret pigers uddannelse i Guatemala i Mellemamerika. Samtidig er man med til at skabe opmærksomhed omkring FNs mål om Uddannelse for Alle. Man kan købe en aktie til 100, 200, 300, 400 og 500 kr.

I dag kommer 100 millioner børn aldrig i skole. De fleste af dem er piger. Den udvikling skal vendes. Derfor skal der tænkes nye måder til at gøre noget konkret og samtidig understrege behovet for en politisk indsats både i Danmark og globalt.

I 2005 har FN sat som mål at piger skal have samme muligheder som drenge for at komme i skole. Derfor vil salget af aktier frem til maj 2005 særligt gå til stipendier til fattige piger i Guatemala, så de kan komme i skole.

Prisen for at sikre piger en sådan skolegang er beskeden. Fra 4. til 6. klasse koster det 70 kr. om året pr elev og fra 7. til 9. klasse koster det mellem 600-900 kr. pr elev om året.

Aktien er til salg på www.ibis.dk/ibisaktie

Yderligere oplysninger hos Rene Jacobsen tlf. 35 20 05 31/35 39 45 47 (privat) eller kampagnekoordinator Morten Blomqvist, 35 20 0 532/30 29 44 06.

Ibis noterer videre:

Hvorfor en aktie? Fordi du investerer i børns fremtid og samtidig får du et synligt bevis i hånden på din investering.

Kan jeg sælge min aktie? Nej, men du kan sætte den op på væggen og dagligt glæde dig over din investering.

Får jeg del i et overskud? Både nej og ja. Hvis du med overskud forventer penge, så er svaret nej. Svaret er ja, hvis der kommer flere børn i skole, så kan du glæde dig hver dag over at du har bidraget til en positiv udvikling.

Hvad skal jeg gøre for at købe en aktie? Gå ind på www.ibis.dk. Her finder du aktien. Du kan også i december finde aktien på Nordea’s hjemmeside, www.nordea.dk/solo-torvet

Kan jeg bruge aktien som julegave? Kanon idé

René Jacobsen, Head of North Department, Ibis, Nørrebrogade 68B, 2200 Copenhagen N. Tlf. 35 35 87 88, dir: 3520 0531, www.ibis.dk