IBIS: Vi står foran afgørende år – store udfordringer i arbejdsprogram for den hidtil projekttunge operatør

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Det kommende år bliver afgørende for IBIS. Vi kan blive sat år tilbage, men vi har også muligheden for at nå nye mål og styrke organisationen, vores økonomiske grundlag og vores politiske arbejde. Afgørende er, om vi alle formår at gøre en ekstra indsats, for udfordringerne står i kø”.

Sådan lyder den manende indledning til IBIS-styrelsens forslag til arbejdsprogram for solidaritetsorganisationen i 2006 og 2007. Forslaget fremlægges her op til 40 års jubilæet for venstrefløjens flagskib i u-landsmiljøet. Det sker på den årlige generalforsamling lørdag den 4. november i København

Forslaget til arbejdsprogram fortsætter:

DOKUMENT

Vi skal sikre, at vi – også i en tid med store forandringer, nye krav og langt flere medlemmer – fortsat er en organisation med en stærk sammenhængskraft. Vi skal sikre, at IBIS arbejde med at skabe udvikling i Afrika og Latinamerika fortsat er af høj kvalitet.

IBIS står for det langsigtede udviklingsarbejde. Vi skaber ikke udvikling for fattige, men med fattige folk og deres organisationer. Og på det grundlag skal vi arbejde for at styrke vores position som aktør på den internationale bistandsscene, først og fremmest igennem vores arbejde i (det europæiske samarbejde) Alliance 2015.

Vi skal skærpe vores profil som en politisk u-landsorganisation, der formår at sætte sager på dagsordenen. Det gør vi bl.a. gennem vore kampagner og ved at deltage i den globale bevægelse mod fattigdom, Make Poverty History, som genoplives i 2007 efter et års dvale.

Og måske vigtigst af alt, skal vi forstærke vores fundraising. IBIS ønsker at være mindre afhængig af støtten fra Danida. Derfor skal vi øge vores fundraising af private midler. I 2007 er det vigtigere end nogensinde før. Og vi skal fortsætte de senere års meget løfterige arbejde med, både fra de regionale kontorer og fra Danmark, at hente støtte til vores aktiviteter fra andre donorer.

Det kræver, at vi kaster os ud i nye aktiviteter, tillærer os eller skaffer nye kompetencer, og frem for alt en stærk tro og stort engagement fra alle.

1. Fundraising
Danidas rammebevilling er stadig helt afgørende for fastholdelse af vores aktivitetsniveau i samarbejdslandene. Regeringens krav om 10 procent egenfinansiering af rammebevillingen betyder, at meget arbejde i organisationen vil have fokus på at opnå 10 mio. kr. i privat fundraising i 2007. Målet skal nås ved at fortsætte IBIS tilstedeværelse på gaden, ved at skaffe flere medlemmer og bidragydere, samt ved øget fundraising via fonde og i forbindelse med de stærke IBIS-kampagner “Hele Verden i Skole” og “Humor mod AIDS”.

Vi skal i 2007 også arbejde mere systematisk på at fundraise fra private virksomheder og afsøge IBIS muligheder for at hjælpe virksomhederne til at tage større ansvar for udviklingen af de samfund, som de henter råvarer fra eller har produktion i.

Den 13. maj 2007 gennemføres på ny landindsamlingen ”Kvinder i Afrika” sammen med CARE. Indsamlingen i 2006 har givet mange erfaringer og bekræftet, at temaet ”Kvinder i Afrika” er et godt omdrejningspunkt for indsamlingen.

Afgørende for, om indsamlingen bliver en succes, vil være, at vi får mange flere til at melde sig som indsamlere. Vores mål er at øge antallet fra de godt 1.500, der samlede ind i 2006 til 4.000 – 5.000. Vi håber, at langt flere medlemmer og støtter af organisationen vil støtte op og give en hånd med. Landsindsamlingen skal blive en hjørnesten i arbejdet på at øge fundraising af private midler.

Vi vil allerede i slutningen af 2006 revidere vores samlede fundraising-strategi ved at se på de erfaringer, vi har gjort, og analysere hvilke skridt vi skal tage for at nå de mål, der ligger i den såkaldte 50-40-10 målsætning: 50 procent fra Danidas rammemidler, 40 pct. fra andre donorer eller andre typer af Danida-bevillinger og 10 pct. fra private midler.

Vi vil igen i 2007 bruge midler fra vores egenkapital til at opbygge vores kapacitet til at fundraise fra private kilder. Og vi vil i 2007 fortsætte arbejdet med at sprede finansieringen af programmerne i Syd. Alle regionalkontorer arbejder målrettet på at sikre øget finansiering fra andre donorer end Danida. Denne indsats har skaffet betydelige midler i de senere år og skal fortsættes i de kommende år.

Den mere spredte fundraising til IBIS-aktiviteterne stiller på en række punkter nye krav til administrationen. Der skal være styr på, hvilke penge, der bruges til hvad, så ledelse og Styrelse kan bevare overblikket, og der kan rapporteres tilbage til donorer og bidragsydere.

I sammenhæng med nye donorkrav til timeregistrering vil der i 2007 og de kommende år blive arbejdet på et nyt regnskabssystem og forbedret økonomisk ledelsesinformation.

2. Bistand til Latinamerika og Afrika

IBIS skal efter mere end 25 år forlade Namibia – landets bruttonationalprodukt er steget og er nu højere end grænsen for, hvor der kan anvendes Danida-midler. Dermed er det også usikkert om det giver mening fortsat at arbejde i Sydafrika. Det er ambitionen at skaffe midler til et regionalt hiv/aids-program, som omfatter både Namibia og Sydafrika, fordi udviklingen i de 2 lande er truet af hiv/aids-krisen, uanset at Danidas grænse ligger, hvor den gør.

IBIS har faglig kapacitet og lang erfaring med at arbejde med hiv/aids. En igangværende evaluering af indsatsen vil blive brugt som grundlag for en endelig vurdering og for at forhandle det fremtidige program med mulige samarbejdspartnere, bl.a. i Alliance 2015.

Hvis det ikke lykkes, vil vi være nødt til at afslutte vores engagement i Namibia, men vi vil lægge vægt på at opsamle erfaringer og dokumentere indsatsen i en konstruktiv proces med vore partnere.

I løbet af de seneste år er det lykkedes at sikre erfaringsudveksling på tværs af programmerne ved, at programmedarbejdere samarbejder på tværs af kontinenter i temagrupper.

Et enkelt eksempel på dette samarbejde er et forslag til en ny strategi for Mellemamerika for arbejdet med oprindelige folks rettigheder, herunder naturressource og – territorieforvaltning samt 2-sproglig undervisning. Strategien bygger i høj grad på erfaringerne fra Sydamerika, og på sigt er målet en fælles strategi for både Syd- og Mellemamerika.

Den ny strategi for støtte til oprindelige folk i Mellemamerika skal styrke vores og vore partneres fokus på arbejdet for at stille krav og forsvare oprindelige folks rettigheder.

Samtidig skal strategien bygge videre på de erfaringer, der igennem årene er gjort med arbejdet med uddannelsesområdet, med lokal demokratiudvikling, og med støtte til civilsamfundets organisationer og skabe bedre muligheder for at samtænke og videreudvikle aktiviteterne på lokalt niveau, på nationalt niveau og på tværs af de enkelte lande i regionen. Ikke mindst for at støtte oprindelige folks organisationer og bevægelser i udvikling af brede politiske platforme, der kan sætte fokus på fattige og marginaliserede gruppers vilkår i disse lande.

Erfarings- og vidensudveksling på tværs af de forskellige niveauer i IBIS er i høj grad søgt styrket ved indførelsen af det såkaldte OPS (Organisational Performance System) i 2005. Det har forbedret overblikket og muligheden for at monitorere programmerne på det strategiske og politiske niveau.

I stedet for afrapportering på det enkelte projekt, har vi nu information om den samlede IBIS-indsats på et bestemt fokusområde, eksempelvis udvikling inden for lokalt demokrati (local governance) eller uddannelse. OPS-rapporteringen afdækker i kraft af det tværgående snit hvor særlig opmærksomhed er påkrævet i det efterfølgende år.

I 2007 skal vi således have fokus på følgende områder: Dokumentation af programmernes effekt generelt, udmøntning af den rettighedsbaserede tilgang, kønspolitikken samt synliggørelse af støtte til organisationsudvikling.

Samtidig skal vi tage stilling til, hvor det er mest påtrængende at revidere de strategier, som vores arbejde bygger på. Et af de områder, der melder sig, er IBIS-arbejdet med støtte til lokal demokratiudvikling (local governance).

Det har i årevis været et omdrejningspunkt for IBIS arbejde at styrke lokale fora, hvor civil samfundets organisationer har kunnet ytre krav og interesser overfor bystyret eller statens lokale repræsentant. Men vi har brug for at styrke arbejdet med at knytte disse lokale aktiviteter til det nationale niveau, for at styrke decentraliseringen af ressourcer og kompetencer inden for staten og ikke mindst for at styrke formuleringen af krav og overvågningen af regeringernes arbejde på områder som uddannelse og hiv/aids.

Vi skal også her afprøve mulighederne for at samarbejde og drage fordel af hinandens erfaringer og evt. definere fælles indsatser indenfor Alliance 2015

3. Uddannelse skaber udvikling

En hjørnesten i IBIS er og skal fortsat være uddannelse. IBIS har en stærk profil med uddannelse som et hovedprogramområde og øger fortsat projektporteføljen. For alle programmer gælder, at der er fokus på følgende områder: adgang for alle og kvalitet i undervisningen. Desuden er der i alle programmer fokus på kønsaspektet og pigers adgang til uddannelse.

Alle programmer arbejder videre med støtte til lokal- og civilsamfunds deltagelse og indflydelse. Endelig arbejdes der med advocacy i relation til opfyldelse 2015-målene og Dakar-målene for uddannelse til alle.

Der er dog stadig mange udfordringer. Nogle af dem, der vil blive fokuseret på i det kommende år, er behovet for at sikre udbredelse af ”best practices”, dvs. at de gode og frugtbare erfaringer, der er gjort i et område eller et land, anvendes i andre områder. Ikke mindst for at styrke kampen for nationale uddannelsesreformer i de enkelte lande.

IBIS har gennem de seneste år arbejdet med uddannelse i lande, som er på vej ud af dybe kriser efter ødelæggende borgerkrige. Vi har haft en sådan indsats for ”Education in Emergencies” i flere år i Angola. Erfaringerne fra dén indsats omsættes nu i Vestafrika, hvor der er startet tilsvarende uddannelsesprogrammer i Liberia og Sierra Leone.

Der er iværksat en undersøgelse af mulighederne for indsatser i Sudan. De første skridt mod udviklingen af et program vil, afhængig af anbefalingerne i undersøgelsen, blive taget i 2007.

IBIS-arbejdet med uddannelse i krisesituationer har sit afsæt i en rettighedstilgang – uddannelse er en rettighed, også i en krisesituation. Området er relativt nyt for IBIS, men den faglige og tekniske kapacitet er søgt sikret gennem bl.a. udarbejdelse af en manual, efteruddannelse af personale og deltagelse i et internationalt netværk – et område, som der fortsat i de kommende år vil være fokus på.

I Danmark har IBIS haft stor succes med den årlige ”Hele verden i skole”-kampagne, som i 2006 havde 126.000 skoleelever som deltagere. Det er målet at fastholde dette høje niveau og at sikre finansiering til denne oplysningsindsats, fordi den skaber opmærksomhed om børns muligheder for at komme i skole i verdens fattige lande, og kan bruges som platform for påvirkning af regeringens prioritering af støtte til uddannelse.

Kampagnen kan imidlertid ikke længere finansieres alene af Danida-midler, og der er derfor brug for at finde nye måder at rejse penge til kampagnen på. Det skal være højt prioriteret i 2007

4. Kampen mod aids

IBIS arbejder med at bekæmpe hiv/aids i alle de lande, hvor vi har programmer. Og i Danmark er vi en drivkraft i oplysningen om hiv/aids-krisen i u-landene.

Vores indsats i de enkelte lande er afpasset i forhold til, hvor hårdt ramt landet er, og hvor stor risikoen for øget udbredelse er. De største indsatser foregår i Namibia, Sydafrika og Mozambique, hvor vi har egentlige programmer med fokus på bekæmpelse af hiv/aids.

I andre lande er indsatsen mod sygdommen integreret i det øvrige bistandsarbejde, f.eks. ved at sikre, at børn i Angola oplyses om sygdommen i de uddannelsesprogrammer, vi kører.

Vi gennemfører for tiden en evaluering af vores støtte til civilsamfundets hiv/aids-arbejde i det sydlige Afrika. Evalueringen vil danne grundlag for en beslutning om, hvordan arbejdet kan videreføres, ligesom den skal danne grundlag for fundraising til det videre arbejde.

Også i 2007 gennemfører vi kampagnen Humor mod AIDS, som har til formål at skabe forståelse i Danmark for, at der skal gøres en større indsats for at begrænse udbredelsen af sygdommen og for at skaffe behandling til de millioner af fattige, smittede mennesker, især i det sydlige Afrika.

Vi vil arbejde på at øge gennemslagskraften, bl.a. i kraft af en ny aftale med Dansk Sygeplejeråd om at gå ind i kampagnen. Humor mod AIDS i 2007 vil sætte særligt fokus på den alvorlige mangel på sundhedspersonale i de hårdest ramte områder i verden. Vi vil også søge at udvikle et samarbejde med minimum én større sponsor for kampagnen for at sikre den nødvendige økonomi.

5. Make Poverty History

Make Poverty History er en global bevægelse mod fattigdom. I 2005 lykkedes det bevægelsen at sætte fattigdom højt på den internationale politiske dagsorden og lederne af verdens rige lande kom med en række løfter om mere bistand, eftergivelse af u-landenes gæld, bedre handelsvilkår for de fattige lande, medicin til alle hiv/aids-smittede og meget mere.

Make Poverty History har kørt på lavt blus i 2006, men genoplives i 2007. IBIS var initiativtager til den danske kampagne, og vi er gået i gang med at forberede indsatsen i 2007 sammen med Folkekirkens Nødhjælp, der er den eneste af de andre danske organisationer, som fortsat vil prioritere kampagnen.

Ambitionen er, at den danske kampagne i 2007 får samme ambitionsniveau og gennemslagskraft som i 2005. Det forventes, at kampagnen vil kulminere omkring G8-mødet, som i 2007 bliver holdt i Nordtyskland.

Her skal vi sammen med NGOer i andre lande sikre, at verdens ledere kommer til at stå til regnskab for de løfter, de gav i 2005 om bl.a. adgang til kvalificeret uddannelse, om bekæmpelse af hiv/aids og bedre handelsvilkår for u-landene.

I det seneste års tid er der arbejdet på at udvikle et globalt program for IBIS-bistanden til organisationer, der arbejder med bistandspolitik, handelspolitik og andre globale strukturelle årsager til fattigdom. Programmet, der har særligt fokus på Afrika, vil blive videreudviklet i 2007.

6. Bistandspolitik

Den økonomiske vækst i Danmark betyder, at den danske bistand til udviklingslandene forventes at stige en smule i de kommende år, fordi regeringen synes at fastholde et mål om at afsætte 0,8 procent af bruttonationalindkomsten til u-landsbistand. Men det er ikke godt nok. Danmark har i de seneste år desværre været rekordholder i disciplinen “at skære ned på bistanden til verdens fattigste”.

Nedskæringerne står i skærende kontrast til udviklingen af vores egen rigdom og det stadigt voksende overskud på statsbudgettet. Den erkendelse skal vi være med til at udbrede, så vi sammen med andre organisationer kan sætte kravet om at genoprette det danske bistandsniveau på den politiske dagsorden.

Afrika har behov for mere bistand, men midlerne skal ikke tages fra den bistand, som i dag går til de millioner fattige, der lever i Latinamerika eller Asien. Derfor vender IBIS sig mod planer om at koncentrere al dansk bistand i Afrika.

IBIS vil arbejde for at fastholde Latinamerika på den bistandspolitiske dagsorden. Regionen oplever en økonomisk vækst i disse år, men samtidig bliver afstanden mellem rig og fattig stadig større.

Mange grupper af oprindelige folk i landområderne befinder sig fortsat i dyb fattigdom med få muligheder for at få en uddannelse, og de store metropoler er omgivet af millioner af fattige tilflyttere, hvis muligheder er små. Derfor skal vi i verdens rigeste lande fortsat arbejde med at støtte de fattigste grupper i disse lande til at kunne stille krav og forsvare egne rettigheder.

Den danske bistandspolitik præges i stigende grad af modeluner og flere og flere midler kanaliseres fra den langsigtede bistand til andre indsatser, eksempelvis terrorbekæmpelse, det arabiske initiativ, den såkaldte nærområdeindsats eller virksomhedsprogrammer.

Derfor bliver det mere og mere vigtigt at gå ind i en debat om, hvordan vi sikrer, at den danske bistand bliver effektiv og skaber reelle muligheder for, at navnlig de fattigste grupper kan bevæge sig ud af fattigdom.

For IBIS er det afgørende at civilsamfundets organisationer gives en central rolle i udviklingsprocessen.

Både for at fungere som modspil til regeringerne og overvåge udmøntning af sektorpolitikken og for at danne grobund for at fattige mennesker udvikler kollektive strategier for at komme ud af fattigdom, og skaber vilkår for ejerskab og deltagelse.

Det er regeringen på et overordnet plan enige med os i. Men det er svært at se i de konkrete bistandspolitiske prioriteringer. Det må vi i IBIS sørge for at der bliver mere fokus på.

På europæisk plan er IBIS aktiv i Alliance 2015, en alliance der har tilstrækkelig tyngde til at påvirke bistandspolitiske diskussioner på europæisk plan. Indenfor de senere år er det specielt “EU Watch”, der har tiltrukket sig opmærksomhed. EU Watch analyserer EUs bistand, både den erklærede og den faktisk gennemførte. Rammen for analysen er 2015 målene, og der har været fokus på hiv/aids og uddannelse.

7. Styrkelse af IBIS

Sidste år satte vi os som mål at øge antallet af medlemmer og støttemedlemmer fra 6.000 til 10.000. Det mål vil efter alt at dømme blive nået i løbet af få måneder. Det er en imponerende fremgang skabt på hårdt arbejde og stort engagement.

Det afgørende bliver nu at udvikle organisationen på en måde, hvor medlemmerne oplever, at de er en del af organisationen, og hvor de, der vil, oplever at organisationen gør brug af deres lyst til at være med og deres engagement i den fælles sag.

Det stiller nye krav til hele den frivillige del af organisationen. Imellem styrelse, medlemsgrupper og alle andre medlemmer og bidragydere skal der skabes muligheder for at blive informeret om organisationens arbejde og engagere sig og være en aktiv støttende ressource for organisationen dér, hvor man vælger at være aktiv. Der skal udvikles stadig nye måder, hvorpå styrelsesmedlemmer og medlemsgrupper kan drage fordel af hinanden.

Internettet er den langt mest økonomiske måde at kommunikere mellem medlemmer, styrelse og sekretariat på. Vi har allerede en god og levende hjemmeside. Men der skal udvikles nye måder at bruge den på, der gør det muligt for medlemsgrupper, styrelse, ansatte på sekretariatet og i udesystemet at knytte bånd på tværs i organisationen.

Samtidig bliver det stadig vigtigere – ikke mindst i forbindelse med landsindsamlingen – at IBIS er til stede i større og mindre byer rundt om i landet. Der må vies ressourcer til at komme ud omkring med foredrag, kampagneaktiviteter mv. Landsindsamlingen viste, at der er grobund for støtte til de temaer, som er centrale for IBIS, i hele landet.

IBIS har for nylig fået lavet en medlemsundersøgelse for også at sikre os viden om, hvad de mange nye medlemmer tænker om IBIS. Undersøgelsen viser en meget positiv indstilling til IBIS – også blandt de mange nye støttemedlemmer.

Medlemsundersøgelsen vil blive brugt som grundlag for udvikling af en ny medlemsstrategi i 2007.

Kilde: www.ibis.dk