IBIS: VK gør det alt for dårligt, når det gælder bistand til uddannelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danmarks bistand til uddannelse i u-landene lever ikke op til regeringens egne løfter. En rapport fra Global Campaign for Education viser således, at Danmark er dumpet fra en tredje til en femte plads, skriver u-landsorganisationen IBIS i en presseudtalelse søndag.

I denne weekend holder Verdensbanken og IMF topmøde i Singapore. I den anledning har den internationale organisation Global Campaign for Education udarbejdet en karakterbog for de rige landes bidrag til at sikre alle børn en god grunduddannelse inden år 2015.

– 100 millioner børn står stadig uden for skoledøren, siger kommunikationschef René Jacobsen i IBIS og fortsætter: – Desværre ser det ikke ud til at regeringerne i verdens rigeste lande, herunder Danmark, tager udfordringer alvorligt nok, og lever op til deres ansvar.

– Regeringen har tidligere lovet, at 15 procent af den danske udviklingsbistand skulle gå til uddannelse, men den seneste årsrapport fra Udenrigsministeriet viser, at Danmark kun bruger 6,7 pct. af bistanden på at sikre at alle børn kommer i skole – og tallet er desværre faldende, anfører René Jacobsen.

Global Campaign for Educations karakterbog giver statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) 80 ud af 100 point i karakter, og han dumper fra en tredje til en femte plads.

Ikke meget tyder på, at Fogh Rasmussen vil forbedre sine karakterer i det kommende år, hedder det fra IBIS.

“Det overlever han nok, men desværre forhindrer hans mindre gode karakterer, at der er børn i u-landene, som ikke får mulighed for skolegang”, hedder det bistert fra den store danske NGO, som har specialiseret sig i bistand til uddannelse.

Skal man pege på et positivt initiativ fra VK-regeringen, er det, at man endelig har valgt at bidrage til Verdensbankens Fast Track Initiative.

Verdensbanken oprettede Fast Track initiativet for at sikre, at intet land med en levedygtig uddannelsesplan skal opgive planen på grund af pengemangel.

Yderligere kommentarer hos Rene Jacobsen, IBIS på tlf. 50 45 10 64

Karakterbogen fra Global Campaign for Education findes på www.ibis.dk

René Jacobsen, Afdelingsleder Nordafdelingen, Ibis, Nørrebrogade 68B, 2200 KBn N., Tlf 35 35 87 88. Direkte: 35 200 531. Fax: 35 35 06 96. Mobil: 50 45 10 64, mail: [email protected]