IKEA klar til at indtage Indien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter flere måneders forhandlinger med de indiske myndigheder har den svenske møbel-gigant IKEA sendt sin endelige ansøgning om at åbne varehuse på det store indiske marked, hvor en hastigt voksende middelklasse sætter sit præg, skriver Berlingske onsdag.

Ifølge bladet “Dagens Industri” er planen at åbne 10 møbelhuse over ti år og yderligere 15 over en længere tidshorisont.

Det vil indebære investeringer på ca. 13 milliarder sv. kr. IKEA har tidligere måttet droppe planer om et indtog i Indien på grund af stærke restriktioner på udenlandsk ejerskab af detailkæder, da disse frygtes at true mange lokale brancher og mindre handlende.

Regeringen i New Delhi vedtog for nylig ændringer, der slækker på reglerne trods den hårde modstand fra store grupper i det indiske samfund, som tidligere har bremset lignende forsøg på en liberalisering.

Også andre store udenlandske kapitalstærke forretningskæder er nu på vej ind i kæmpelandet med en milliard indbyggere og henved en kvart milliard forbrugere i vor forstand.

Fattige har ikke råd til at købe møbler, men det har middelklassen, og dem vil IKEA gerne betjene.