De 15 lande i den nye handelsaftale
Australien
Brunei
Cambodia
Filippinerne
Indonesien
Japan
Kina
Laos
Malaysia
Myanmar
New Zealand
Singapore
Sydkorea
Thailand
Vietnam
Den kommer til at dække 30 procent af verdens befolkning og den samme andel af verdensøkonomien. Den nye handelsaftale mellem nationer i Asien og Stillehavet ved navn The Regional Comprehensive Economic Partnership bliver en gigant på verdensscenen. Blandt de femten underskrivere er veletablerede industrilande som Australien, Japan og Sydkorea samt vækstkometer som Indonesien, Kina og Vietnam.
Det bliver en global magtfaktor, der kan hjælpe med økonomisk genopretning efter Covid-19 og rykke magtbalancen yderligere mod Asien, spår analytikere.
EU og USA kan til gengæld blive skubbet længere ud mod sidelinjen i det geopolitiske perspektiv, men EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, er forsigtig optimist.
”Nogle i Europa spekulerer muligvis på, om vi er gået glip af en mulighed. Er EU svagere, fordi 15 andre lande har underskrevet en frihandelsaftale uden os? Svaret er nej,” skriver den spanske kommissær i en kommentar.
Han peger på, at EU er tilhænger af multilateralisme samt fri og retfærdig handel, men han peger samtidigt på, at det er vigtigt for unionen at være engageret og sørge for indflydelse.
Ingen grønne principper
Borrel noterer sig samtidigt, at det ikke ser ud til, at der er principper i aftalen om arbejderrettigheder, miljø og klima. Den internationale tænketank Brookings konkluderer ligeledes, at der i de 540 sider, som aftalen fylder, ikke er levnet plads til miljø og klima.
Det er ellers normal praksis i de fleste handelsaftaler, at klima og miljø bliver berørt, eksempelvis ved at tilføje krav om tilslutning til Paris-aftalen. Det sker i EU’s handelsaftaler, men ofte har det ikke den store betydning, da der ikke er væsentlige sanktionsmuligheder, hvis de grønne krav brydes.
Et eksempel er handelsaftalen mellem EU og Mercosur – en sammenslutning af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.
Her er både naturen, miljøet og klimaet nævnt, men der er ikke – i modsætning til de mere handelstekniske paragraffer – sanktionsmuligheder, hvis der er brud på de grønne kriterier. Derfor har handelspagten fået massiv kritik, herunder af medlemslande med Frankrig i spidsen. EU-parlamentet har ligeledes advaret om, at pagten ikke kan godkendes i den nuværende form af de folkevalgte.
Læs også: EU’s handelsaftale med Sydamerika kan falde – eller blive grønnere
Arbejder med strengere grønne krav
Udfordringen med at få godkendelse af en handelsaftale, der har været undervejs i omkring 20 år, har sendt et stærkt signal til EU-kommissionen. Den har ellers selv haft klimaet højt oppe på dagsordenen siden seneste parlamentsvalg, hvor Ursula von der Leyen blev godkendt som ny forperson for EU-Kommissionen.
I de såkaldte arbejdsbeskrivelser (mission letters) til kommissærerne var grønne titlag spredt ud over flere forskellige områder. Det gælder også for handelskommissæren. Budskabet lød, at der skal afsnit om bæredygtig udvikling og klima med i handelsaftaler med andre lande eller blokke.
“… Du vil tæt overvåge implementeringen af beskyttelse af klima, miljø og arbejderretigheder, der skal indskrives i vores handelsaftaler med nultolerance for børnearbejde,” skrev von der Leyen til den nytiltrådte kommissær tilbage i 2019.
Og der bliver lige nu arbejdet på at få større udbytte af de grønne ord i handelsaftalerne. Det sker i forhandlingerne om en EU-handelsaftale med New Zealand, skriver Politico. Lige nu bliver der arbejdet med at indføre grønne principper i pagten, der kan håndhæves, og New Zealand er imødekommende over for idéen, skriver mediet.
Hvis det bliver til virkelighed, kan den blive til en standard for fremtidige handelsaftaler. EU drømmer om nye handelsbetingelser med store nationer, hvor det kan få en væsentlig betydning. Det gælder USA, og her kan der være muligheder med Joe Biden i Det Hvide Hus fra januar, da han lover at kæmpe for en større klimaindsats globalt.
Kinas indflydelse begrænset
EU er også i forhandlinger med Kina om en stor investeringsaftale. Og her kan klimaet også komme til at spille en rolle. Den store asiatiske gigant er imidlertid nu med i den store nye regionale aftale, som ikke rummer paragraffer om klimaet.
Brookings finder dog trøst i, at alle handelsaftaler i ASEAN – den store sammenslutning af asiatiske lande – har tendens til at blive forbedret med tiden.
Der er bekymring for Kinas stigende indflydelse i flere vestlige hovedstæder, men den amerikanske tænketank påpeger, at det har været den regionale organisation, der har været førende i forhandlingerne. Det skyldes ifølge instituttet, at det ikke var politisk acceptabelt, hvis enten Japan eller Kina trak i trådene.
Indien er til gengæld ikke med i aftalen. Det skyldes den samme type nationalisme, som den afgående amerikanske præsident, Donald Trump, har stået for, bemærker Brookings. Den amerikanske strategi har imidlertid også været i overensstemmelse med en længere tendens, hvor det har handlet om at isolere Kina.
Det er ikke sket i dette tilfælde, og tidligt i november nævnte landets præsident, Xi Jinping, at Kina ønsker mere fart i forhandlingerne med EU om de fremtidige handelsbetingelser.
