Der var stor glæde i Paris i 2015, da den globale klimaaftale blev vedtaget. Men det var slet ikke enden på sagaen. Paris-aftalen har et mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader, og gerne under halvanden grad, i dette århundrede. Vejen til dette mål går via summen af landenes frivillige bidrag, der er blevet en del af klimapagten.
Problemet er, at de løfter, som hidtil er indgivet vil betyde en global ophedning på omkring 3 grader, ifølge FN’s beregninger.
Der skal med andre ord skrappere midler til for at nå målene i Paris-aftalen.
Derfor er den 23. september udset til at være en skæbnesdag for klimaet. Her har FN’s Generalsekretær, António Guterres indkaldt til topmøde med det formål at få nationerne til at byde ind med mere.
Og han vil ikke have mere snak fra statslederne. Han vil have konkrete klimaplaner.
Således er planerne, ifølge Climate Change News, at undlade de sædvanlige taler fra politikere, som ellers plejer at være fast kutyme ved den slags lejligheder.
”Dette møde er handlingsorienteret”, lyder det i invitationen fra Guterres, som klimasitet har modtaget.
”Landene bedes om at præsentere konkrete, realistiske planer i tråd med den seneste særlige rapport om 1,5 grader temperaturstigning fra FN’s Klimapanel for at styrke deres nationalt bestemte bidrag i 2020, reducere udledninger af drivhusgasser med 45% i det næste årti og at være neutrale i 2050”, fortsætter brevet.
Generalsekretæren henviser til en rapport af FN’s Klimapanel, der undersøgte konsekvenserne af en global temperaturstigning på 1,5 grader, og det kan også ses som en skærpelse, da Paris-aftalens tekst om grænsen på halvanden grad er mere frit formuleret.
Skuffelse over EU
Nu er det store spørgsmål så, hvem der kommer hurtigst ud af starthullerne med skrappere klimaplaner. Der er mange, der kigger længselsfuldt mod EU.
I første omgang har de europæiske statsministre dog ikke givet signaler om, at der bliver hevet kaniner op af hatten. Ved et ministermøde i sidste uge blev de hidtidige planer blot genbekræftet.
”Igen har statsledere givet borgere og forskere en kold skulder med klimahandling. De vedtog konklusioner i dag, som er meningsløse. Uden en fast plan for at nå en nettoudledning på nul i EU – i 2050 eller ideelt i 2040 – er denne aftale bare ord på et papir”, siger Ester Asin, direktør for WWF’s europæiske kontor i en pressemeddelelse.
Det store netværk af grønne organisationer, Climate Action Network Europe (CAN Europe), har en lignende fortolkning.
”Denne holdning viser, at EU-ledere er ude af trit med klimaforskning og med deres borgere. Det stigende pres fra europæiske borgere, særligt de hundredetusinder af unge, som gik på gaden i sidste uge for at kræve klimahandling fortjener mere handling og mere seriøsitet. Genbrug af tidligere forpligtelser igen og igen er ganske simpelt ikke acceptabelt”, lyder det bestemt fra Wendel Trio, direktør i den europæiske del af paraplyorganisationen.
Ifølge CAN Europe pressede Danmark sammen med Finland, Frankrig, Luxembourg, Holland, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige på for at få vedtaget en erklæring om, at klimaskadelige udledninger skal ned på nul i 2050.
Både CAN og WWF udtrykker skuffelse over Tyskland, som ifølge dem sammen med bl.a. Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet kæmpede imod skærpede klimaplaner.
De grønne organisationer håber nu, at de europæiske ministre kan forbedre indsatsen ved et lignende ministerrådsmøde i juni.
