Indisk kunst har for længst erobret verdensscenen. På Saatchi Galleri i London fik en stor udstilling for nogle år siden overskriften ’The Empire Strikes Back’. Der har også været store udstillinger i Centre Pompidou i Paris og på Museum of Modern Art i New York.
I Norden har de mest markante udstillinger været på HEART i Herning, Henie Onsted Kunstsenter i Oslo og på kunstmuseet Arken i Ishøj.
Både udstillingen ’Indian Highway’ og Arkens udstilling ’India Today’ i 2012 var den tidligere danske bistandskonsulent og nuværende kunstsamler Preben Gondolf involveret i.
Han har for nyligt udgivet bogen ’My One Hundred and One Works of Contemporary Indian Art’. Om bogen har den indiske ambassadør i Danmark sagt: ”Delightful – pure labour of love.”
Lørdag den 21. januar åbner udstillingen ’Indiske Billeder’ med hans værker på Kunsthuset Palæfløjen i Roskilde.
Selv bor den nu 71-årige eks-diplomat i Himmelev ved domkirkebyen, hvor bydelen Trekroner med RUC ligger.
Som så mange andre, der i tiden løb er rejst til Indien, blev Preben Gondolf ramt af de voldsomme kontraster og indtryk, da han ankom til landet i 1987 for at tiltræde et job som bistandsråd på den danske ambassade i New Delhi med ansvar for Danidas sundhedsprogram i Indien.
Rejsen rundt i landet uddybede indtrykkene med lugte, farver og fornemmelser. I landskabet, menneskene og omgivelser af enhver art.Han var i forvejen kunstinteresseret, så da en af medarbejderne på det sundhedsprogram, han var ansvarlig for, viste sig at være gift med en ganske velkendt kunstner, Mrinalini Mukherjee (kaldet Dhillu), blev det indgangen til kunstscenen i New Delhi på det tidspunkt.
Hun kendte alle, og gennem Dhillu kom Preben Gondolf til at lære de mest fremtrædende indiske billedkunstnere på det tidspunkt at kende.
Interesse for Indien
”Fra 1987 til 1992 var der ikke stor interesse for indisk samtidskunst. Selv de mest anerkendte kunstneres værker kunne man købe for en løn som den, jeg havde,” fortæller Preben Gondolf.
Både kollegerne i det diplomatiske miljø og folk fra Danmark, som kom på visit, syntes nærmest, hans interesse for billedkunst var lidt underlig. Hvorfor købte han ikke nogle gudefigurer, der så gamle ud, eller måske lidt fra Kama Sutra?
I løbet af cirka 20 år begyndte der at komme interesse både i Indien og i udlandet.
”Der bor jo utroligt mange indere i udlandet, og gallerierne blev mere og mere professionelle og tog kunsterne med til internationale messer som for eksempel ’Art Basel’ i Schweiz. Der er også kommet en meget større selvbevidsthed i Indien,” siger Preben Gondolf.
Flere rige indere
Den mest indlysende grund til den stigende interesse for indisk samtidskunst er, at der er kommet flere rige indere:
”Alle indere begynder med at sætte deres formue i guld i form af smykker, som oftest går i arv. Herefter investeres der i hus, bil og farve-tv og andre forbrugsgoder. Nu begyndte de at investere deres velstand ved at købe samtidskunst. På et tidspunkt foreslog indiske banker endda kunderne at investere 15 procent af formuen i kunst, fordi priserne steg mere end på guld, aktier og ejendom.”
Det var alt sammen med til at højne prisniveauet på indisk kunst. Priserne faldt dog betragteligt igen med krisen i 2008-9.
Da Preben Gondolf gik på pension i 2006 efter 22 år i udenrigstjenesten, solgte han for første gang et maleri på en auktion i New York.
Han skriver i ’My One Hundred and One Works of Contemporary Indian Art’, at det blev solgt for et overraskende stort beløb, som gør, at han har kunnet nyde sit otium de sidste ti år. Det var et stort maleri, han ikke havde plads til, så det var alligevel bare på lager.
Maleriet af kunstneren Swaminathan hænger i dag på Glenbarra Art Museum i Japan, og der synes Gondolf, at det er til langt mere gavn end på hans lager i København.
”Fra 1987 til 1992 ville jeg kunne købe et værk af en hvilken som helst indisk kunstner. I dag koster mange værker over en million dollars. Det dyreste indiske værk er af en kunstner ved navn Raza, som har boet i Paris. Det er handlet for 25 millioner kroner,” fortæller Preben Gondolf. Og det var vel at mærke ikke et hans værker.
Se også https://globalnyt.dk/content/website-om-indisk-kunst
Poul Struve Nielsen (56) er journalist og redaktør af hjemløsebladet "Hus Forbi" siden 2012. Han har beskæftiget sig indgående med u-landsforhold og var bl.a. posteret i New Delhi som freelance journalist med leverancer til bl.a. Berlingske og tidsskriftet "Udvikling" 1998-2000.