Danmark vil fordoble bevillingen til genopbygning i Afghanistan. Men der mangler en plan for at undgå, at alt for meget drukner i udenlandske organisationers udgifter til løn og drift, mener ekspert.
Af Martin Lassen-Vernal
Med den påtænkte fordobling af den danske bevilling til civil genopbygning i Afghanistan kommer bidraget op på niveau med den militære bevilling, der er på omkring 400 millioner kr.
Men skønt bevillingen sikkert modtages med glæde hos de organisationer, der skal omsætte pengene, er det sværere end som så at gøre det rigtige i Afghanistan.
Sådan lyder det fra projektleder hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Malek Sitez.
– Det er rigtig godt, at Danmark øger bevillingen på dette område. Men uden en plan, der sikrer, at pengene også styrker de lokale kapaciteter i Afghanistan, og altså i høj grad går til afghanerne selv, kan jeg godt være bekymret for, om de vil gøre den store forskel, siger han til menneskeret.dk.
Penge går til udlændinge
For nylig viste en rapport fra den internationale koordinator for hjælp til Afghanistan, The Agency Coordinating Body for Afghan Relief (ACBAR), at størstedelen af de vestlige hjælpemidler går til lønninger og sikkerhedsarrangementer for udenlandske ansatte.
En udenlandsk ansat kan således oppebære op til 1,2 mio. kr. om året, mens en afghansk embedsmand typisk får 5.000 kr. i årsløn – se mere på
www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=14671&mode=Nyhed
Malek Sitez understreger, at selv om danske midler ikke skulle blive brugt på den måde, er Danida er nødt til at forholde sig til problemet.
– Afghaniseringen af Afghanistan er meget vigtig. Vi taler nogle gange om et Af-ghanistan, der ledes uden afghanere. Det internationale samfund må fokusere meget mere på lokalt ansatte, for alle taler om, at der mangler kapacitet til at realisere pengene. Seks et halvt år efter Taleban mangler der stadig mange rådgivere og sagsbehandlere, siger han.
Mangler dialog
Malek Sitez peger på, at den danske humanitære indsats bliver overskygget af den militære i afghanernes bevidsthed. De lokale er derfor i tvivl om, hvad det internationale samfund og Danmark vil i Afghanistan.
– Sidst jeg var i Afghanistan, så jeg på TV i Helmand-provinsen en gruppe lokale ledere, der sagde, at hvis der kommer hjælp i form skoler, strøm, klinikker, så vil situationen blive helt anderledes, siger Sitez.
– Deres kritik gik på, at det internationale samfund kommer til Helmand og lover en hel masse, mens amerikanske flyvemaskiner flyver rundt over dem. Folk går ikke ind i en konstruktiv dialog, når der falder bomber. Hvis man vil bekæmpe terrorisme, skal man også indgå i en dialog, så de lokale kan forstå det, siger han til dagbladet Information tirsdag.
Yderligere oplysninger hos Malek Sitez, Institut for Menneskerettigheder (IMR, tlf.
32 69 88 12, e-mail [email protected], eller presseansvarlig Martin Lassen-Vernal, tlf. 32 69 89 27, e-mail: [email protected]
