”Samtidig med at Modi-regeringen i Indien – og flere regeringer før Modi – gør alt for at fremstille Indien som en oplagt destination for private investorer fra udlandet under slogans som India Shining, så er demokratiet i Indien mere og mere truet på flere fronter.” Det sagde Ravinder Kaur, Indien-ekspert og centerleder ved Centre of Global South-Asian Studies, Københavns Universitet. Ordene faldt mandag på et webinar om demokrati, der er under pres i mange lande, arrangeret af IDA Global Udvikling.
Det er især medierne i Indien, der mærker Modi-regimets autoritære træk: ”Selv om Indien er et demokrati, så rangerer landet blot som nummer 142 over 180 lande på globale indeks for pressefrihed,” sagde Ravinder Kaur, der samtidig fremhævede, at der stadig er frie medier og journalister i landet, fordi private brugere er parate til at betale for det. ”Og det er positivt, men kritiske medier og journalister i Indien lever livet farligt.”
Markedet kan også blive for frit
Det er langt hen ad vejen lykkedes skiftende regeringer over de seneste årtier at ændre Indiens internationale image fuldstændigt. Væk er Indiens image som modtager af udviklingsbistand og hjemsted for millioner af fattige. Med strømlinede kampagner som India Shining ledsaget af eksklusive fotos af overklasseindere fremstår Indien nu som et ’emerging market’ og en god ’business case’ for private investorer.
”Samtidig er det tidligere meget lukkede og protektionistiske Indien åbnet helt for udenlandske investorer, og jernbaner, lufthavne og masser af anden offentlig ejendom er privatiseret. Det har sat gang i økonomien og skabt vækst, men også fået uligheden til at eksplodere. Fattige indere, som der stadig er millioner af, er nærmest fjernet fra det billede, regeringen søger at skabe af Indien. Og den marginalisering af store befolkningsgrupper truer demokratiet,” fastslog Ravinder Kaur, der slog til lyd for, at vi gentænker demokratibegrebet, og hvordan vi måler demokrati:
”Dogmet om, at en fri markedsøkonomi og demokrati understøtter hinanden og nærmest er hinandens forudsætninger, har vist sig ikke at være den fulde sandhed. Men i de seneste to årtier har vi set, at fri markedsøkonomi også kan styrke illiberale tendenser. Et land kan på papiret tage sig godt ud i målinger af demokratiets tilstand. Men hvis store befolkningsgrupper er marginaliseret af monopoler og store og magtfulde selskaber, så kan det true demokratiet,” mente Ravinder Kaur.
Nicaraguas demokratiske kollaps
Mens Indien fortsat kan kalde sig et demokrati, så ser det noget anderledes ud i det lille mellemamerikanske land Nicaragua. Nicaragua-kender Thure Hastrup beskrev på mødet den systematiske afmontering af landets demokrati under den Daniel Ortega, der startede i 1970erne som frihedshelt, men nu regerer landet som diktator.
”Nicaragua er efterhånden fuldstændig isoleret internationalt. Selv OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, har taget afstand fra Ortega-regimets udemokratiske metoder. Derfor kan det overraske, at Verdensbanken og andre internationale långivere fortsat er med til at holde Ortega ved magten med milliardlån. Uden dem ville landets økonomi og regimet bryde sammen,” mente Thure Hastrup.
”Demokratiet har det bedre, end de fleste tror!”
Trods de demokratiske sammenbrud i lande som Nicaragua og Myanmar og tilbageskridt i lande som Ungarn, Etiopien og Tyrkiet, så har demokratiet globalt det faktisk bedre, end de fleste tror, fastslog demokratiforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Svend-Erik Skaaning.
”Det er rigtigt, at der overordnet ikke er sket de store demokratiske fremskridt de seneste 20 år, men der er en tendens til overdreven pessimisme på demokratiets vegne, og det kan skyldes flere ting: Stagnationen kommer efter 1980erne og 1990erne med store demokratiske fremskridt, så status quo føles som tilbagegang. Og så er der også en tendens til at huske fortiden i et lidt for positivt lys,” mente Svend-Erik Skaaning. ”Alt var ikke nødvendigvis så godt, som vi nu husker det.”
Men han medgav, at der er store faresignaler: ”Ytringsfriheden er voldsomt under pres, også i mange demokratiske lande. Og der er al mulig grund til at være på vagt overfor de mange præsidenter og premierministre, der forsøger at stække medier, parlamenter og domstole og andre institutioner, der skal holde den udøvende magt i ørene.”
Og så rundede han af med at konstatere, at kvaliteten af det danske demokrati befinder sig i verdenstoppen, og at danskernes tilfredshed med demokratiet er nærmest vanvittigt høj. ”Men vores tillid til politikerne og partilederne er markant lavere, men stadigvæk højere end i næsten alle andre lande.”
