Indiens økonomi præsterede i det seneste finansår en vækst på 9,4 procent, og det er den hurtigste vækst i 18 år, skriver Berlingske Tidende lørdag.
Væksten er samtidig så stor, at den blandt verdens førende økonomier kun overtrumfes af Kina – og så høj, at den overgår regeringens egne prognoser.
Indiens økonomi som helhed er vokset med et snit på 8,6 pct. om året de seneste 4 år, men det har stort set ikke kunnet mærkes i de landbrugsregioner, hvor ca. 60 procent af Indiens over en milliard indbyggere bor.
– Uanset hvad, er stor vækst vejen fremad til at udrydde fattigdom, skabe kvalitetsjob og forbedre den menneskelige udvikling, sagde finansminister Palaniappan Chidambaram forleden.
Læs mere på det indiske finansministeriums website http://finmin.nic.in/