Af Malene Lykkebo
Cand.mag. i Religionshistorie og medlem af U-landsnyts redaktion
Citatet om det rige land befolket af fattige stammer fra Indiens premierminister Manmohan Singh og beskriver fænomenet ”Indien” skræmmende godt.
Citatet blev genopfrisket forleden af Danmarks tidligere ambassadør i New Delhi, Ole Lønsmann Poulsen, som i anledning af en seminarrække om BRIKS-landene (Brasilien,Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), der fandt sted på Den Internationale Højskole i Helsingør, åbnede med et oplæg om verdens største demokrati.
Udover at Indien ved uafhængigheden i 1947 trådte ind i en fornem række af demokratier, markerer landet sig i andre henseender:
Om kort tid vil Indien overhale Kina i befolkningstilvækst. Landet spås at blive verdens tredje største økonomi i løbet af 2011, og dermed overhale Japan, og har svimlende mængder af hænder og hjerner til rådighed, som ved den rette uddannelse kan udgøre en overvældende og stærk arbejdsstyrke.
Men inderne har en masse interne barrierer, som først må forceres, hvis mulighederne skal udnyttes optimalt. Og når der er tale om henved 1,3 milliarder mennesker, kan det være en lettere uoverskuelig opgave, som kan medføre kaos, hvis den ikke håndteres fornuftigt.
Og hvad består disse forhindringer så af? Ifølge Ole Lønsmann Poulsen har Indien et fantastisk potentiale i sin befolkning, militæret, atomkraft og ikke mindst i økonomien.
Under finanskrisen, som satte resten af verden på standby, voksede den indiske økonomi med 5 procent om året. I dag ligger væksten på 8-9 pct. årligt.
Men Ole Lønsmann Poulsen fremhæver, at det er nemt at lade sig forblænde af det ydre. Som eksempel kan nævnes IT-branchen, som den 66-årige veterandiplomat mener er overvurderet, og ikke mindst økonomien.
Det er netop den tendens, som gør sig gældende i både danske og udenlandske medier, hvor Indien fremstilles som et land i rivende vækst uden mange problemer på ”hjemmefronten”. Men virkeligheden er ikke helt så glansfuld, mener den tidl. Danida-chef, der var “vor mand” i New Delhi fra 2006 til 2010.
Ligningen ”Indien/Kina”
Kina og Indien fremstilles som de to næste førende magter. Spørgsmålet er om de vil være konkurrenter eller en slags partnere. Tiden vil vise, om deres ego’er kan og vil samarbejde.
Resten af verden stiller dem ofte over for hinanden som konkurrenter, og måske er det okay at skitsere dem i forhold til hinanden for at kunne danne sig et realistisk billede af virkeligheden udefra.
Ole Lønsmann Poulsen har ligeledes været ambassadør i Kina (2001-2004). Han har derfor indgående kendskab til landet og helt særlige forudsætninger for at kunne sammenligne de to kæmpelande.
Hans iagttagelser og viden giver et måske nyt billede af, hvor langt Indien egentlig har igen til at rangere kinesernes placering på ”supermagternes rangstige”. F.eks. indtager Kina en 89. plads på Human Development Index, hvor Indien ligger nr. 119, dog oprykket fra nr. 162.
Inderne er tit blevet rost for deres fremragende universiteter, men kinerserne er på skolefronten meget længere fremme, og kun 2 pct. af Indiens universiteter ligger i top 500. Ydemere tager mange velstående indere tager deres uddannelse i udlandet (USA og Storbritannien). Nogle kommer tilbage igen, andre ikke.
På et punkt har Indien dog en fordel; landet har en meget ung befolkning i forhold til Kina, som dag for dag bliver mere og mere ulig i alder med usædvanlig mange ældre borgere.
I Indien, derimod, er 55 pct. af indbyggerne under 25 år og 40 pct. under 18 år.
Men fordelen kan let få et negativt fortegn. Hvis der ikke skabes flere jobs, vil mængden af arbejdsløse hænder være katastrofal og kan forpurre drømmen om at blive et af verdens førende lande.
Den økonomiske effektivitet bør tænkes på ny
I Kina er hovedparten af landets indtjening koncenteret omkring eksport og industri og står for omkring 55 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).
I Indien er hele 75 pct. af BNP baseret på egne indbyggeres forbrug. Eksporten bidrager kun med 21 procent.
Det var en af grundene til, at gik Indien fri under finanskrisen i 2008 og kunne nyde godt af den stigende middelklasses forbrug. Det var også i 2008 at verdens billigste bil, den indiske Tata Nano, blev lanceret og var medvirkende til at styrke forbruget indenrigs. Men disse vækstområder er hverken holldbare eller givtige.
Mellem 70 og 80 pct. af inderne bor på landet og udgør 1/3 af verdens fattigste. Omkring 1.000 børn dør hver dag af diarré, og dødeligheden er 5 gange højere end i Kina.
Antallet af mennesker under fattigdomsgrænsen på 2 dollars (ca. 11 kr.) er reduceret fra 61 til 42 procent, men på grund af befolkningtilvæksten lever flere i fattigdom end tidligere.
Både socialøkonomiske problemer – eller udfordringer, som de betegnes i Indien – og den voksende servicesektor, som udvander og dræner landbrugssektoren, er forhindringer, som skal tages meget alvorligt.
Effektiviteten i landbruget er absurd lav og industrien prioriteres ikke højt. Når fattigdommen samtidig er stigende, hvilket skal ses som en direkte konsekvens af nedprioriteringen af landbruget, kan det ikke undre, at der vil mangle hænder, når der en dag skal bruges veluddannet arbejdskraft.
Hvert år tvinger oversvømmelser og tørke millioner af mennesker til at søge mod storbyerne. Men der er ikke arbejde til de mange, og de fleste må vende hjem med uforrettet sag eller må se sig tvunget til et liv på gaden.
Indien må vågne op
Ole Lønsmann Poulsen mener, at det er tvingende nødvendigt, at Indien ”vågner op” og begynder at kigge ud over egne grænser.
Skal projektet ”Næste Supermagt” lykkes, må der fokuseres på økonomisk vækst som første prioritet.
Så for at binde en sløjfe på historien, bliver Indien, ifølge Ole Lønsmann nødt til at lægge sit uvenskab og sin utilfredshed med Kina på hylden.
Kineserne er gode til at se langt ud i fremtiden og heller ikke bange for at gøre det. De evner og vover endda at lytte til et så lille land som Danmark.
Indien, derimod, udviser desværre arrogance både overfor Danmark, men også overfor et land som Tyskland og EU i det hele taget.
Inderne er interesseret, når det gælder handel, men ellers svære at få i dialog.
Et rammende citat som afslutning, brugt af både indere og udlændinge, må være:”India’s growth is not because of the government but despite of it”.
Åbenhed og eksport er mulige løsninger på nogle af Indiens massive interne problemer.
