En indisk domstol afviste mandag et krav om, at en delstatsminister skal retsforfølges, fordi han har udlovet en dusør for at myrde de danske Muhammed-tegnere, skriver dagbladet Børsen tirsdag.
Domstolen henviste i stedet klageren til at anmelde delstatsminister Mohammed Yaqoob Qureshi i Uttar Pradesh i det nordlige Indien til politiet.
Qureshi udlovede på et muslimsk massemøde efter en fredagsbøn i sidste måned en dusør på, hvad der svarer til 70 mio. kr. for tegnernes hoveder og “hævnerens” egen vægt i guld.