Ditte Hansen skriver fra Indien
Indiske medier summer sagte af valgsnak. Der er ved at blive lagt brænde på de politiske bål, der engang i 2014 vil udmønte sig i valg af en ny regering. Eller måske blot valg af ny premierminister.
Og valgkampen er allerede skudt igang.
To af de mest fremtrædende politikere er Kongrespartiets Rahul Gandhi, Nehrus barnebarn og søn af Rajiv og Sonia Gandhi, og BJPs (Bharatiya Janata Party) Narendra Modi, som er lokal regeringsleder i delstaten Gujarat, Mahatma Gandhis hjemstat ude vestpå mod grænsen til Pakistan.
Begge har allerede gjort sig bemærket – en af dem for mere kontro-versielle udtalelser og handlinger, eller rettere sagt mangel på handling.
Modi
Narendra Modi er delstaten Gujarats længst siddende regeringschef og kendt for at have arbejdet hårdt for at vende en slunken økonomi til attraktive investeringsmuligheder.
Han har ry for ikke at være korrupt (en sjældenhed i indisk politik og måske ikke helt korrekt) og hans administrative evner er velkendte.
Hans parti, BJP, er til gengæld kendt for at have nogle lettere rabiate holdninger og er stolt af at kalde sig selv for et hindunationalistisk parti.
Nogle kan måske huske de voldsomme uroligheder i kølvandet på øelæggelsen af en moské i byen Ayodhya i 1992.
Rama og Allah
Ayodhya er ifølge flere gamle skrifter, bl.a. helteeposet Ramayana, fødested for guden Rama. Rama er en elsket figur i den hinduistiske gudeverden og hans kærlighed til sin kone Sita fortælles så yndigt i myten om hendes bortførelse til Sri Lanka.
Hun reddes dog og hendes trofasthed og kærlighed til Rama har siden været et yndet eksempel på en perfekt hustru i det indiske samfund. Også det gamle og nu forbudte ritual Sati, enkebrænding, stammer herfra.
Men siden 1500-tallet har der i Ayodhya ligget en moské netop på det sted, som hindunationalister og skrifterne hævder er Ramas fødested.
Det ledte i 1992 til en march anført at BJP, der havde til formål at rive moskéen ned og bygge et hindutempel istedet. Marchen bestod af adskillige tusind mennesker og i årene op til havde BJP opfordret alle hinduer til at donere både penge og mursten, så genopbygningen kunne blive en realitet.
Nedrivningen forårsagede en voldsom konflikt og mange tusinde muslimer og hinduer blev dræbt.
Konflikten lever stadig – i 2012 afsagde en domstol kendelse over rettighederne til det stykke land, som konflikten drejer sig om: parterne blev sat til at deles om jorden. Dommen blev selvsagt appelleret med det samme.
For at illustrere den alvor, der til stadighed eksisterer i konflikten, kan et eksempel gives:
Selv i storbyen Bangalore i det sydlige Indien opfordrede aviser, privatpersoner til at blive hjemme og diskoteker og restauranter til at holde lukket i anledning af domsafsigelsen, der faldt sammen med en weekend.
Man kunne simpelt hen ikke garantere folks sikkerhed.
Urolighederne i 2002 – en togbrand
I 2012 brændte henved 58 hindu pilgrimme ihjel i et tog i Godhra i Gujarat på vej hjem fra Ayodhya. En polititundersøgelse og en domsafsigelse kom begge til den konklusion, at branden var påsat af en hob på 1.000 til 2.000 vrede muslimer.
Senere undersøgelser hælder til, at branden var et uheld, men hændelsen har blot ageret som yderligere benzin på et flammende bål.
Og det er her Narendra Modi kommer ind i billedet. Han har siddet på posten som politisk leder af Gujarat siden 2001 og er blevet beskyldt for at vende det blinde øje til den dårlige håndtering af de efterfølgende uroligheder, som opstod i kølvandet på togkatastrofen, og hvor hovedsageligt hinduer angreb muslimer.
Det førte til, at tusinder af muslimer blev dræbt eller måtte flygte over hals og hoved i en nation, hvor fire udaf fem af de 1,3 milliarder indbyggere er hinduer.
At køre en hundhvalp over
I juli i år kom Modi igen under skarp kritik, da han sammenlignede smerten over dødsfaldene efter urolighederne i hans stat i 2002 med den smerte man føler, når man kører en hundehvalp over:
“Even If I am in the back seat of a car and a puppy (kutte ka bachcha) comes under the wheels, isn’t it painful? It is. Whether I am a chief minister or not, I am a human being – I will be sad if something bad happens anywhere.”
Denne udtalelse blev taget meget ilde op, specielt af oppositionen med Kongrespartiet i spidsen. Modi har sidenhen adskillige gange forsøgt at forklare sin analogi som en menneskelig reaktion på smerte og død generelt.
Om denne episode kommer til at spille en rolle i valget og hans kandidatur til posten som premierminister kan kun tiden vise.
Kongrespartiet og BJP – to kamphaner i evig konflikt
Kongrespartiets frontfigur, Rahul Gandhi, har derimod holdt sin sti mere eller mindre ren. Han anses for at være de fattiges forkæmper og partiet selv ønsker at fremstå som et parti, der tilgodeser de fattige og ikke de rige.
Netop dette har i medierne været emnet for en art mudderkastning, der lige nu finder sted, hvor Kongrespartiet hævder, at BJP kun arbejder for de riges interesser. Selvfølgelig dementeres dette af modparten.
Tvisten opstod efter forhandlinger omkring ”Food Security Bill”, som skal sikre mad på bordet for millioner af fattige, især i landdistrikterne.
BJP valgte at forlade forhandlingerne med begrundelsen, at lovforslaget vil skubbe Indien mod underernæring – hvilket gav modparten grundlag for at konkludere, at partiet førte en ”rigmandsstrategi”.
Så valgkampen er godt igang. Og det er ikke sidste gang, at hindunationalistiske tendenser og moralske værdier eller fattigdom vil blive brugt som skyts i kampen om at blive næste premierminister i verdens største demokrati.
