Indien vil også af med rohingyaerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Den muslimske befolkningsgruppe rohingyaerne er for tiden udsat for straffeaktioner fra Myanmars militær. Aktioner som FN har kategoriseret som etniske udrensninger.

Omkring 400.000 er i løbet af august og september flygtet fra Myanmars Rakhine-provins til nabolandet Bangladesh, hvor flertallet af befolkningen er muslimer ligesom rohingyaerne. 

I hjemlandet Myanmar er flertallet af befolkningen buddhister og mange her anser rohingyaerne for at være indvandrere fra Bangladesh. Det har ført til forskelsbehandling og forfølgelse som har fået mange til at forlade landet gennem de seneste årtier.

I omegnen af 40.000 af dem bor i dag i Indien, heriblandt 16.000, som er registreret som flygtninge hos FN. Mange af dem bor i lejre under usle forhold.

Men heller ikke her er rohingyaerne velkomne. Tidligere i september truede en minister med at deportere dem alle, skriver BBC. Ifølge regeringen er der efterretninger, som tyder på at visse medlemmer af rohingyaerne har forbindelser til globale terrororganisationer, blandt andet i Pakistan, som er Indiens ærkerival.

Ifølge BBC bakker den indiske regering op om Myanmars hårde linje mod muslimske oprørere og de to landes nationalistiske politik har også visse ligheder, skriver BBC.

Indiens trusler mod rohingyaerne kan derfor ses som en tilnærmelse til Myanmar.