I dag den 9. juni døde kunstneren Maqbool Fida Husain i London, 95 år efter fødslen i Pandharpur i staten Maharashtra og ét år efter at han opgav sit indiske statsborgerskab. MF Husain var en af Indiens bedst sælgende kunstnere og endte sit liv som en af de mest kontroversielle med retssager og dødstrusler for blasfemi.
af Daniel Henschen, kulturredaktør på U-landsnyt
Maqbul Fida Husain blev født i 1915 i en muslimsk familie. I 1935 kom han til Bombay og begyndte sin uddannelse på Sir J. J .School of Art.
Gennembruddet som kunstner kom i slutningen af ??40’erne og i 1947, samme år som Indien opnåede sin uafhængighed fra Storbritannien, blev Husain en del af Progressive Artists Group, der var frontløbere for en selvstændig indisk avantgarde.
I 1950erne fulgte den internationale anerkendelse, Husains første udenlandske separatudstilling i 1952 i Zürich blev fulgt af en række udstillinger i Europa og USA.
Det andet lærred
Hjemme i Indien begyndte filmmediet at trække ved siden af billedkunsten. Hans første film, dokumentaren Through the Eyes of a Painter, vandt en guldbjørn på Berlinalen 1967 som bedste kortfilm.
Op igennem 1970erne og 1980erne fortsatte Husain som både maler og instruktør. Billedværkerne opnåede efterhånden nogle af de højeste bud for indisk kunst overhovedet. Mens filmene ikke var de store kommercielle succeser, trods kritikros.
Som forbillede for en hel generation af indiske kunstnere fik Husain kælenavnet Indiens Picasso. Og han levede på mange måder op til forestillingen om avantgardisten med sit flagrende hvide hår og lange skæg – ifølge BBC var han kendt for at optræde barfodet ved sociale sammenkomster.
I dagens nekrolog citerer BBC den indiske kunstkritiker S. Kalidas for en levende beskrivelse af mesteren Husain:
“Han kunne male overalt – på gaden, i atelieret. Han var farverig, adræt i sind og krop. Han var en mand der tænkte hurtigt og malede hurtigt, jeg har aldrig set nogen male så hurtigt,”
Kontroverser
Husains sidste år blev imidlertid skygget af sammenstød med religiøse grupper.
Tilbage i 1990erne blev Huasin kritiseret af hinduistiske grupper for billeder, der angiveligt viste hinduistiske guder nøgne og seksuelle.
Derefter fulgte en lang række fysiske og verbale angreb på Husain. Angreb som har fortsat frem til i dag.
I 1998 blev 26 hinduistiske aktivister arresteret for at angribe og vandalisere kunstnerens hjem.
I 2004 trak han sin film Meenaxi: A Tale of Three Cities tilbage fra biograferne efter, at muslimske grupper havde protesteret mod visse af filmens sange.
In 2006 undskyldte Husain officielt for et maleri, der viser Bharatmata, Moder Indien, som en nøgen knælende kvinde med det indiske landkort på sin ryg.
Den indiske højesteret afviste i 2008 at imødekomme klagerne fra de hinduistiske grupper. Men allerede i 2006 forlod MF Husain sit hjemland for altid, og i 2010 blev han statsborger i Qatar.
End ikke Husains lig kommer tilbage til Indien. Ifølge The Hindus netudgave havde kunstneren ønsket at blive begravet, hvor end han døde.
