Indiens-veteran død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Diakonisse Ingeborg Depping, plejehjemmet Søster Sofies Minde på Diakonissestiftelsen i København, døde den 12. maj, 95 år.

Ingeborg Depping, der var født i Vissenbjerg på Fyn, gennemførte sygeplejeuddannelsen og uddannelsen til diakonisse på Diakonissestiftelsen.

I 1939 blev hun udsendt som missionær til Sydindien af Dansk Missionsselskab. Her virkede hun i samfulde 42 år, bl.a. som leder af det Danske Missions hospital i Tirukoilur. Hun forestod uddannelsen af sygeplejersker og jordemødre og var ansvarlig for de kirkelige aktiviteter omkring hospitalet.

Hun har oplevet at møde store personligheder som Nehru, Indira Gandhi og Mother Theresa. Hun kom hjem til Danmark i 1981, men huskes stadig af mange indere for sin indsats og som en omsorgsfuld og venlig, men bestemt leder.

Efter hjemkomsten rejste Ingeborg Depping Danmark tyndt med sine foredrag om Indien i foreninger og menighedskredse.