Af Poul Struve Nielsen
Journalist, Communications Adviser
FNs generalsekretær Kofi Annan skal afløses til nytår og det ligger i luften, at det er Asiens tur til at besætte topposten i det multilaterale diplomati.
Et af de bedste bud til posten er Kofi Annans mangeårige medarbejder, undergeneralsekretær Shashi Tharoor. Den 50-årige inder har arbejdet for FN, siden han forsvarede sin PhD som 22-årig.
På grund af Danmarks plads i FNs Sikkerhedshedsråd er København en vigtig station på vejen til topposten. Shashi Tharoor mødtes forleden med bl.a. udenrigsminister Per Stig Møller (K) og forsvarsminister Søren Gade (V). Han fik også tid til et interview med u-landsnyt.dk på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS).
– Jeg vil for enhver pris undgå, at splittelsen mellem Øst og Vest fra den kolde krigs tid afløses af en splittelse mellem Nord og Syd, hvor de vestlige lande stemmer én vej og G 77 landene stemmer modsat, siger Shashi Tharoor.
Det var netop den splittelse, der opstod med Kofi Annans fremlæggelse af en række vidtgående reformforslag for FNs generalformaling i foråret.
Hvis han bliver FNs næste generalsekretær, vil Shashi Tharoors diplomatiske bestræbelser derfor gå ud på at finde en fælles platform og skabe alliancer mellem de rige nationer og udviklingslandene fra sag til sag.
Men Kofi Annans reformkurs vil blive fulgt, selv om reformer er en proces, der kan blive langstrakt, når det gælder de store institutionelle forandringer, som har politiske konsekvenser og kræver enighed landene imellem.
– Det minder jo om situationen, hvor en række læger står bøjet over patienten og er enige om diagnosen, men ikke kan enes om, hvilken kur, der er brug for. Før de bliver enige om det, er det ikke muligt at forbedre patientens tilstand, siger han.
Varsler moderniseringer
Når det gælder administrationen i FN, varsler Shashi Tharoor til gengæld gennemgribende moderniseringer.
– Vi har brug for en mere gennemskuelig og ansvarlig organisation med høje etiske standarder, og vi har ikke mindst brug for en mere moderne organisation. Vores organisation hører det 20.århundrede til, og vi skal altså løse det 21. århundredes problemer, siger han.
Shashi Tharoor er især på 2 områder – ledelsesstil og kvinder på fremtrædende poster – så godt tilfreds med resultaterne i sin egen afdeling, Communications and Public Information, at han vil transformere management-stilen til resten af generalsekretariatet, hvis han bliver valgt som Annans efterfølger.
– Det er lykkedes at få medarbejderne til at yde en bedre indsats gennem evalueringen af ledere, som skal forsvare udviklingen af de produkter og den service, som de er ansvarlige for. Desuden jeg vil sikre, at vi har et personale med en høj personlig integritet, og jeg mener både kvinder og mænd. Vi har ikke kvinder nok på topposter i FN.
– Jeg er stolt af, at mere end 57 procent af de akademiske medarbejdere i min afdeling er kvinder, og det gælder også på topposterne. Et dygtigt personale er den bedste sikkerhed for et effektivt FN, som nyder respekt ud ad til.
– Samtidig har vi mange regler og ordninger, der skal strømlines, så vi kan være lidt mere effektive i vores måde at arbejde på, anfører han.
En bedre udnyttelse af de nyeste redskaber, som informationsteknologien byder på, er også en af målsætningerne, når det gælder administrationen.
I mange lande kan FN-systemet virke unødigt bureaukratisk, dyrt og uigennemskueligt, fordi hver organisation har sin bygning og sin egen Residential Representative med alt, hvad dertil hører af materielle og menneskelige ressourcer.
– Der var intet, jeg hellere ville end en i sandhed forenet FN tilstedeværelse i hvert enkelt land. Herunder kunne der så høre en UNICEF ekspert, en UNHCR ekspert, en FAO ekspert osv. – og ikke mindst en kommunikations ekspert, for som det er nu, har mine medarbejdere meget svært ved at skabe sammenhæng, fordi hver organisation har sin egen dagsorden.
– Men i praksis må jeg også erkende, at så længe regeringer forlanger, at de forskellige organisationer hver især skal stå til regnskab overfor donorerne, så kan vi ikke komme uden om deres behov for en individuel identitet, siger Shashi Tharoor.
Han peger samtidig på, at organisationer som UNICEF, UNHCR og WFP er så afhængige af frivillige bidrag, at de er nødt til at styre deres individuelle branding.
Menneskerettighederne
Et eksempel på en reform, der er gennemført men også stærkt kritiseret, er nedlæggelsen af FNs Menneskerettighedskommission og oprettelsen af det nye Menneskerettighedsråd.
Respekten for den nu hedengangne Kommissions integritet kunne ligge på et lille sted, når formandsstolen blev besat af den libyske repræsentant, og medlemmerne i det hele taget præsenterede lande, som var kendt for krænkelser – lige fra censur til tortur.
Men frasen “gammel vin på nye flasker” har været anvendt om det nye Menneskerettighedsråd, som i de kommende år på skift vil tælle Algeriet, Tunesien, Cuba og Nigeria – for blot at nævne et par eksempler.
Shashi Tharoor ser Menneskerettighedsrådet som et godt eksempel på, at i FN gælder det om at arbejde hen mod den ideelle løsning – men ud fra det, der er politisk muligt.
– Rådet har kun arbejdet i nogle måneder. Det er for tidligt at dømme, om det er en succes eller en fiasko. Sammensætningen er ikke det vigtigste, siger han.
I samme åndedrag nævner han som eksempel, at landene i kommissionen lavede indbyrdes bizarre handler og aftaler om, at “hvis vi ikke stemmer for en resolution eller en udtalelse, der kritiserer menneskerettighedssituationen hos jer, så stemmer I også imod en resolution om de krænkelser, vi laver!”
Det kan ikke lade sig gøre i Menneskerettighedsrådet, mener han.
– I det øjeblik et land bliver valgt, bliver det underkastet mekaniske periodiske reviews. Alle medlemmerne skal gås efter i sømmene, før man går videre til tredjelande. Som jeg ser det, er rådet i den forstand en garant for højere standarder for menneskerettigheder alene på grund af processen med at gennemgå alle landene.
– Vi er nødt til at finde en formular, der bringer så mange lande som muligt sammen om en fælles løsning, samtidig med at vi hele tiden holder os idealet for øje. Vi må gennemdrive de ideelle reformer, men på en måde så vi accepterer de politiske realiteter. Det var tilfældet med etableringen af Menneskerettighedsrådet og sådan vil det også blive med andre væsentlige reformer, siger Shashi Tharoor.
Han har sideløbende med sin FN-karrierer været flittigt skrivende. Det er blevet til utallige kommentarer i pressen og bøger om udenrigspolitik, udvikling og endda fiktion.
Piger som udviklingsdrivkraft
På et direkte spørgsmål om, hvad der er vigtigst for at forbedre levestandarden for verdens fattigste, er han ikke vild med at henvise til andet end FNs udviklingsmål, de såkaldte 2015 målsætninger, der samlet set skal halvere fattigdommen i verden.
– Hvis jeg skal pege på en handling, som fortjener et internationalt korstog, så er det pigernes skolegang. En række studier har bekræftet, hvad mange af os altid har troet på:
– Hvis du uddanner en dreng, så uddanner du ét menneske. Men hvis du uddanner en pige, uddanner du først en familie, så et samfund. En pige, som har fået en uddannelse, er mindre sårbar overfor at blive misbrugt, hun er langt mindre sårbar overfor seksuelt overførte sygdomme som hiv.
– Når en pige, som har fået en uddannelse, selv får børn, vil hun tage vare om deres helbred og sikre, at de lever under ordentlige sanitære forhold og får rent vand at drikke, og hun vil sørge for, at børnene går i skole.
– Ved at uddanne en pige, sender du en bølge af forandringer gennem hele samfundet, så jeg har et klart budskab til ethvert udviklingsland, jeg besøger: Giv pigerne en uddannelse! slår Shashi Tharoor fast.
De øvrige asiatiske kandidater til posten er Thailands vicepremierminister, Surakiart Sathirathai, srilankaneren Jayantha Dhanapala, FNs tidligere nedrustningschef, og Sydkoreas udenrigsminister Ban Ki Moon, der anses som Tharoors skrappeste konkurrent.
Med Indien, Sydkorea og Sri Lanka i opløbet er det relevant at spørge, hvad det kan betyde for FNs indgriben i en evt. konflikt, hvis generalsekretæren qua sin nationalitet kan opfattes som del af konflikten.
– For det første vil jeg sige, at jeg aldrig har arbejdet for Indien. Jeg har tjent verdenssamfundet i hele min karriere, aldrig en enkelt regering. Den indiske regering har aldrig lagt pres på mig.
– For det andet har FN ikke spillet en hovedrolle i Kashmir-konflikten siden 1950erne, og i Sri Lanka er det heller ikke FN men Norge, der har været mægler.
– For det tredje er det sædvanligvis ikke generalsekretæren, der personligt går ind i den slags konflikter, og hvis Indien er involveret, så bliver det ikke svært for os at finde en mere passende og bedre kvalificeret mægler end mig, slutter Tharoor.
Poul Struve Nielsen er en erfaren u-landsjournalist og lejlighedvis tovholder på u-landsnyt.dk
Se også www.poulstruvenielsen.dk