Indisk samtidskunstner udstiller

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Aktuel udstilling i København viser værker af spændende indisk kunstner. Sammen med et internationalt kunstnerhold tager Shilpa Gupta fat på hverdagslivets udfordringer.

Over for Nordhavn station hænger et langt metalord: wheredoIendandyoubegin. Spørgsmålet (på dansk: Hvor slutter jeg og hvor begynder I/du?) er stillet af en opadgående stjerne på Indiens kunsthimmel.

Mumbai-baserede Shilpa Gupta er i øjeblikket en af de mest respekterede moderne kvindelige kunstnere med base i subkontinentet. Hun arbejder med lyd, video, fotografi og tager fat på de store spørgsmål som begær, religion og identitet.

Indenfor hos galleri Faurschou støder man i overført – og faktisk også bogstavelig forstand ind i værket threat – ’trussel’. Et aflangt podie af teglsten, der alle bærer værkets titel som aftryk.

Hverdagen
På udstillingen Every Day Matters er Guptas værket sat over for en række samtidskunstnere, der hver især har markeret sig internationalt med politiske og æstetisk overrumplende værker.

De deltagende kunstnere er Adel Abdessemed, Kader Attia,
Yto Barrada, David Claerbout, Omer Fast, Shilpa Gupta, Emily Jacir, Christian Lemmerz, Liu Wei, Moataz Nasr, Rivane Neuenschwander, Gabriel Orozco, Damián Ortega og Raqs Media Collective.

Udstillingen repræsenterer således kunstnere fra Mellemøsten, USA, Europa såvel som Sydamerika og Asien.

Kunstnerne tager alle udgangspunkt i hverdagslivets erfaringer. Fra hver deres specifikke geografiske udgangspunkt og politiske, sociale eller religiøse kontekst er deres værker en kombination af en social-politisk kommentar, en humoristisk gestus, en poetisk refleksion eller en æstetisk styrke.

Udstillingens titel Every Day Matters sætter ifølge arrangørerne rammen for værker, der spiller op mod dét eksistentielle grundvilkår, at hver dag er vigtig, og at virkeligheden har trængt sig på som en kunstnerisk nødvendighed. I områder med politisk uro eller andre social-økonomiske udfordringer for de menneskelige eksistensbetingelser bliver kunsten ofte præget af disse forhold.

Den aktuelle udstilling er i øvrigt ikke danskernes første møde med Shilpa Gupta appelerende værker, Louisianaudstillede hende tilbage i 2009 og erhvervede efterfølgfende det store skulpturelle værk Singing Cloud – som ifølge musset har været udlånt til internationale museer stort set lige siden.

Tid & sted
EVERY DAY MATTERS
15.marts til 14. juni. Tirsdag til fredag, 11.00 – 17.00.
Faurschou Foundation Copenhagen
Klubiensvej 11
2100 København Ø