Indisk te-produktion møder igen hård kritik

5002971419_e21b9cb88f_o
Te-arbejdere i Wayanad, Indien.
Foto: Steenbergs/Flickr
Forfatter billede

Lave lønninger, fejlernæring, dårligt helbred og kritisable leve- og arbejdsbetingelser er hverdagen for 155.000 te-arbejdere hos Indiens andenstørste te-producent, APPL. Det konkluderer en netop udgivet rapport fra Verdensbankens interne ombudsmand, som i to år har undersøgt forholdene på APPL´s teplantager i Indien.

Det multinationale indiske konglomorat Tata står for knap halvdelen af ejerandelen i APPL. Tata ejer blandt andet Tetley Tea, verdens andenstørste producent og distributør af te.

Læs rapporten i sin helhed her
 

Hård kritik af Verdensbanken

Rapporten retter også en bemærkelsesværdig hård kritik mod Verdensbankens finansieringsmekanisme International Finance Corporation (IFC), som i 2009 investerede 7.8 millioner dollar i APPL med henblik på at bibeholde arbejdspladser og forbedre arbejdsvilkår i te-industrien.

Ombudsmanden holder Verdensbanken ansvarlig for ikke at have levet op til egne regelsæt og standarder for finansiering, og skriver at IFC har forsømt "to respond systematically to issues regarding housing and living conditions" or to correct serious lapses in the use of pesticides, "with the result that workers have been exposed to extremely hazardous chemicals".
 
Ifølge BBC, konkluderede en uvildig rapport i 2014, bestilt af Tata, at lønningerne på te-plantagerne var så lave, at arbejdere ikke var i stand til imødese deres fundamentale ernæringsbehov.