Indsamlingsshow på DR flyttet til 30. januar

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det store indsamlingsshow “DM i Indsamling” på Danmaarks Radio bliver afviklet søndag den 30. januar 2005.

Oprindelig var det planlagt at sende showet lørdag den 29. januar. Men der spilles en afgørende kamp i VM i herrehåndbold om lørdagen, som sandsynligvis vil trække et stort antal seere.

Derfor har man valgt at flytte indsamlingsshowet til om søndagen for at få så mange danskere som muligt som seere og dermed få indsamlet flere penge til fordel for forældreløse børn i Afrika.

Flytningen til søndag betyder, at DRs populære dramaserie Krøniken, der tager hul på en række nye afsnit i januar 2005, holder en hviledag den 30. januar og overlader sit rekordstore publikum til DM i Indsamling.

Flytningen giver desuden bedre mulighed for at præsentere en lang række kendte medvirkende, da søndag normalt er fridag for mange i underholdningsbranchen.

Flytningen af showet betyder samtidig, at der bliver en ekstra salgsdag for loddet, der sælges af Dansk Tipstjeneste i forbindelse med indsamlingen. Ved at bruge det allerede trykte lod med den forkerte showdato undgår projektet en ekstra udgift på ca. 1,5 mio. kr. til omtrykning.

Showet bliver arrangeret i et samarbejde mellem DR, Dansk Tipstjeneste og de indsamlende organisationers brancheorganisation, ISOBRO.

Læger uden Grænsers planlagte projekt for aids-ramte forældreløse børn i Malawi er valgt som et af de profilprojekter, der skal være med til at vise, hvad indsamlingspengene skal gå til.

Man kan læse mere om indsamlingskampagnen på hjemmesiden www.dmiindsamling.dk

Kilde: www.msf.dk