Informationsvakuum i Mali hæmmer dialog og fred

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Konflikten i Mali har tvunget langt de fleste medier i den nordlige del af landet til at lukke. Det efterlader folk i et informationstomrum, som besværliggør en dialog mellem de krigende parter i det plagede vestafrikanske land.

Det fremgår af en ny rapport fra den dansk-baserede NGO, International Media Support, skriver IMS i en pressemeddelelse.

En undersøgelse viser, at lokale medier i det nordlige, konfliktramte Mali er ude af stand til at viderebringe vigtige oplysninger til befolkningen om konflikten.

Det skyldes, at deres udstyr er blevet smadret, eller at de trues til tavshed af de islamistiske grupper i landet, står der i rapporten.

De få medier, der stadig findes, anvendes nu af islamisterne til at sprede propaganda og gør at informationen fra den nordlige region til resten af landet, der er knap tre gange så stort som Spanien, enten er ikke-eksisterende eller upålidelig.

“I en konfliktsituation som i Mali kan medierne være med til at oplyse befolkningen om hvor kampene finder sted og i hvilken retning konflikten bevæger sig. Derudover kan og bør medierne være med til at sikre en offentlig dialog og inddragelse af befolkningen i en potentiel fredsproces”, fortæller Martin Landi, der leder International Media Supports konfliktenhed.

“Det kan de ikke som situationen er nu, hvor mange journalister er flygtet fra nord til syd og de, der er blevet tilbage, lever i frygt for hævnaktioner fra rebellernes side som følge af deres rapportering af konflikten, uddyber Landi.

Engang bastion for pressefrihed

Rapporten beskriver, hvorledes mediesektoren i et land, der tidligere ansås for at have en af de mest liberale holdninger til pressen i Vestafrika, er faldet fra hinanden og nu i større grad end nogensinde præges af trusler og selvcensur i både den nordlige og sydlige del.

Nu da den fransk-ledede militæroperation har drevet Islamiske grupper på flugt i de tre strategiske byer Gao, Kidal og Timbuktu, går Mali en skrøbelig tid i møde.

“Folkeoplysning via pressen er første skridt, og kan styrkes ved at forbedre forholdet mellem de lokale journalister og civilsamfundet. Herudover er der også behov for at journalisterne trænes i personlig sikkerhed og etiske problemstillinger, siger Martin Landi, der besøgte landet for nylig for at kortlægge mediernes forhold.

“Vores erfaring viser også, at medierne kan hjælpes på vej til at rapportere ansvarligt om krisen ved at blive trænet i konflikt-forebyggende journalistik og derved være med til at bygge bro mellem de stridende parter i landet”, slutter han..

Hele rapporten kan læses hos International Media Support på
http://www.i-m-s.dk/publication/media-in-mali-divided-by-conflict

Yderligere oplysninger hos:
Andreas Reventlow, Communications Coordinator
tlf. 88 32 70 05 (dir.) og mobil: 52 10 78 08
E-mail: [email protected] og skype: andreasr
eller Helle Wahlberg på e-mail: [email protected] og tlf. 28 68 10 59
web: http://i-m-s.dk

International Media Support (IMS) is a non-profit organisation working with media in more than 50 countries affected by armed conflict, human insecurity and political transition. IMS helps to strengthen professional practices and ensure that media and media workers can operate under challenging circumstances.