Gitte Seeberg fra Ny Alliance bekræfter i et interview med CARE Danmark, at det nye midterparti ønsker dansk u-landsbistand tilbage på samme niveau som under den forrige SR-regering: Nemlig 1 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) – vor nationalrigdom.
Af Helene Chéret
journalist hos CARE Danmark
Gitte Sebeerg er medstifter af Ny Alliance, medlem af EU-parlamentet og mener, at Danmark skal sigte højere på bistandsområdet.
– Dansk bistand virker. Det viser evalueringer fra udlandet og herhjemme. Men jeg synes, vi er lidt fedtede med den. Vi bliver rigere og rigere, og det burde komme de fattige lande til gode. Derfor foreslår vi at sætte bistanden op fra 0,8 til en procent af BNI. Så får vi ca. 3 milliarder mere at jonglere med, siger hun i interviewet med CARE
Hun forklarer, at Danmark ikke skal læne sig tilbage, fordi vi ligger højere end de fleste andre donorlande.
– Selvfølgelig er det udmærket, at vi opfylder (FN) løftet om at give 0,7 procent af BNI, men jeg synes bare ikke, det er godt nok. Vi har ligget nummer et i mange år, vi råder over en enorm stor ekspertise, både på NGO og Danida-siden. Den ekspertise skal vi bruge, så vi kan tage et medansvar i verden. Og der er rigeligt brug for pengene, siger hun.
Hvis det står til Gitte Seeberg, skal det være slut med at tælle gældseftergivelse og penge til integration af flygtninge i Danmark med i bistanden.
Hun vil have en “ren procent”, der går direkte til landene i Den 3. Verden og på den måde hjælper den enkelte indbygger mest direkte. Danmark skal fortsat yde u-landene gældseftergivelser, men disse beløb skal adskilles fra bistanden – altså lægges oveni.
Penge til NGOer og større mod hos donorlandene
Af den bevillingsramme, som Ny Alliance gerne vil øge, skal flere af pengene gå til NGOerne (de folkelige organisationer). De skal spille en større rolle end nu.
– NGOernes rolle skal styrkes. De har gennemgået nogle relative store besparelser, som de har lært at leve med. Men vi har brug for at rette det op igen og give flere penge, hvis vi skal fremme den udvikling i u-landene, vi kunne tænke os, siger Gitte Seeberg.
Hun mener, NGOerne specielt kan spille en større rolle i lande, der ikke har en stabil og demokratisk regering, og Danida ikke tør satse på som programsamarbejdslande.
Hun vil ændre den politik Danmark (VK-regeringen, red.) fører nu, der går ud på at holde sig væk fra de allerfattigste lande med tvivlsomme regeringer:
– Det er fint at køre videre med programsamarbejdslande. Men befolkningen i lande med korrupte regeringer og uden en god struktur har også brug for hjælp med bekæmpelse af hiv/aids og forbedret sundhed. For at undgå at dansk bistand går til korruption, skal vi gå uden om regeringerne og støtte NGOerne. Selv i de værste lande på det område er der NGOer, og det skal udnyttes, siger Seeberg.
Klimaforandringer i fokus
Et andet område, som Europa-parlamentarikeren mener skal på bistandens dagsorden, er klimaforandringernes betydning for de fattige lande.
– Den fattige del af verden bliver ramt hårdest af klimaforandringerne, fordi den er mere udsat. Vi skal hjælpe landene med at håndtere de problemer, det fører med sig og hjælpe folk lokalt, dér hvor de bor. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at de ikke har noget at leve af, anfører hun.
– I Indien kan de lige nu ikke skaffe rent drikkevand på grund af oversvømmelser. Hvordan kan vi hjælpe med det og forhindre, at sygdomme spreder sig? Kan vi hjælpe de dele af Afrika, hvor temperaturerne stiger, med at skaffe afgrøder, der kan tåle varmen?
– Det her er vigtigt, og noget, vi ikke har beskæftiget os med endnu, siger hun og forklarer, at udspillet på u-landsbistandsområdet nu skal diskuteres af eksperter og medlemmer af partiet, før man lægger sig fast på en politik.
Kilde: www.care.dk
Læs også telegrammerne “Gitte Seeberg: Vi skal op på 1 procent af BNI i u-landsbistand igen” og “Kommentar: En stor tak til Gitte Seeberg efter 6 onde år med Pia K.”, begge under dato 06.06.07 i rubrikken Dansk bistand
TILLÆG
Uddrag af Tema 6 “Danmark i verden” på Ny Alliances hjemmeside, hvor bl.a. bistandspolitikken klargøres – og sendes ud til diskussion
Visionen:
– At Danmarks engagement i det internationale samarbejde styrkes og i højere grad fremmer respekten for menneskerettighederne – også i krigen mod terror
– At Danmark medvirker til at sikre fred og løse konflikter – også gennem militær/civil tilstedeværelse, der dog må hvile på et FN-mandat
– Danmark i førersædet for at hjælpe verdens fattigste, hvor Afrika må have større opmærksomhed, og man udnytter NGOers erfaring og viden og har fokus på udvikling, sundhed, miljø ligestilling, uddannelse og beskæftigelse
– Fuldt og aktivt medlemskab af EU og stærkere koordinering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU
– Konstruktiv – men ikke ukritisk – tilgang til samarbejde med USA og andre stormagter om at løse verdens problemer
– Øget frihandel og nedbrydelse af barrierer til gavn for alle parter
Baggrund:
Selv om Danmark er et lille land, har vi meget at byde på i det internationale samarbejde. Vi har god erfaring med civil og militær krisestyring, humanitært arbejde, uddannelse af politi og embedsmænd i kriseområder, og vores bistandsindsats over for verdens fattigste har i mange år været kendt som blandt de bedste – for blot at tage nogle eksempler.
Desværre er Danmarks internationale stjerne i de senere år dalet noget på grund af nedskæringer i u-landsbistanden, lukningen af ambassader, at vi er røget ud på et sidespor i EU-samarbejdet, og fordi vi har været for ukritiske i forhold til USA. Vi ønsker at Danmark skal være et åbent og aktivt land, der værner om menneskers rettigheder og udvikling verden over.
Ny Alliance vil gøre Danmark til en demokratisk supermagt, der er kendt i hele verden for at fremme menneskerettigheder og for at hjælpe verdens fattigste til et bedre liv. Vi kan godt gøre det bedre end i dag.
Danmarks bistandspolitik:
I Ny Alliance ønsker vi, at u-landsbistanden igen får høj prioritet i Danmark. I mange år har VK-regeringen beskåret den fra flere sider – ikke mindst efter pres fra Dansk Folkeparti. Det skal vi væk fra.
U-landsbistanden skal igen op på 1 procent af BNI, og det skal være REN bistand. Bistandskronerne skal ikke gå til alt muligt andet (gældseftergivelse, bekæmpelse af terror, modtagelse af asylansøgere osv.), men have et klart fattigdomsfokus, og Danmark skal være i førersædet som det gode eksempel på en stærk og velfungerende bistandsindsats.
En langt større andel af bistandsmidlerne skal målrettes reel jobskabelse og uddannelse. Hvor det er muligt, og hvor modtagerlandet kan håndtere det, kan bistanden gives som budgetstøtte med tilhørende revisionskontrol.
Der er behov for en sammenhængende Afrika-indsats, så kontinentet ikke synker endnu længere ned i ustabilitet, epidemier og fattigdom. Afrika er vores nabo, og producerer en stor del af den indvandring, vi oplever i Europa i dag, og på grund af befolkningsudviklingen vil flere og flere tage til Europa i de næste mange år.
Vi skal overveje, om Danmark i mindre grad skal tilgodese de lande, der giver hurtige og gode resultater (“bistands-darlings”), og i stedet målrette nogle af de ekstra midler på projekter i de svage eller sammenbrudte stater, hvor der virkelig er brug for det.
En række lande i Afrika er sunket dybt ned i kaos og forfald efter mange år med borgerkrig og anarki. Her er bistandsindsatsen langt sværere og mere risikabel, men ikke desto mindre af stor betydning for befolkningen og stabiliteten i området.
U-landene skal ikke gentage de dyrekøbte erfaringer, som vi har gjort os her i Vesten med industrialisering og miljø. Derfor må klima og miljø indtage en væsentlig rolle i samarbejdet, og vi må hjælpe dem til bæredygtig udvikling.
Vi kan forsøge at bremse klimaændringerne, men mange steder er skaden sket og vil forværres de næste år. Derfor skal vi hjælpe befolkningerne til at leve med klimaforandringer f.eks. ved at hjælpe med at bygge dæmninger for at forhindre oversvømmelse.
Regeringens mellemøstinitiativ er positivt, men vi mener, at der også er brug for et europæisk mellemøstinitativ, så vores indsats bliver koordineret med vore europæiske naboer. Mellemøsten er præget af konflikter og fundamentalisme, som skaber ustabilitet og ulykke for millioner af mennesker. Det foregår i Europas baggård, så EU bør stå i spidsen for en samlet og bred indsats.
Det danske forsvar:
I mange af verdens brændpunkter er fred og stabilitet første skridt på vejen mod udvikling, sundhed, skolegang og så videre for en plaget civilbefolkning. Fred og stabilitet kommer ikke af sig selv og i mange tilfælde kan tilstedeværelse af internationale fredsbevarende styrker være afgørende for at skabe ro og tryghed.
I Ny Alliance er vi tilhængere af et moderne og effektivt forsvar, som kan sættes ind i krisesituationer verden over. Danske soldater har megen erfaring med krisestyring – og med fredsbevaring efter de værste krigshandlinger er overstået.
Vi ønsker, at Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningsfasen og sikrer en alliance mellem militær, politi og de organisationer, der hjælper med til at få befolkning, administration og infrastruktur på ret køl igen. Det betyder, at vi må afsætte de nødvendige ressourcer til at udruste og uddanne vores forsvar, så tropperne kan løse de krævende opgaver på en forsvarlig måde.
Samtidig skal dansk forsvar indgå aktivt i at løse kriseopgaver i både NATO og EU-regi, hvorfor vi må fjerne forsvarsforbeholdet hurtigst muligt.
Frihandel:
Handelen mellem verdens lande er stadig præget af barrierer og toldmure. Nok er der initiativer, der skal give de allerfattigste lande mulighed for at afsætte deres produkter til den rige del af verden, men det er langt fra nok i forhold til, hvad reel og lige adgang til handel kunne betyde af øget indkomst og udvikling.
Her må EU gå foran og presse USA og andre store handelspartnere til at sænke toldmure og åbne for handelen. Internt i EU skal Danmark tage kampen op med de (særligt sydeuropæiske) lande, der foretrækker at isolere sig og lukke døren for den frie handel.
Alt i alt skal vi bl.a. overveje:
– Hvordan kan handelen mellem verdens lande gøres friere – og kan der gøres en særlig indsats over for de fattigste lande?
– Hvordan skal EU spille sammen med USA, og hvordan får vi USA med på internationale aftaler om miljø, klima, fattigdomsbekæmpelse og så videre?
– Hvordan kan vi styrke terrorbekæmpelsen i samarbejde med EU og USA uden at blive et overvågningssamfund og samtidig holde menneskerettighederne i hævd?
– På hvilke områder kan man forbedre den danske bistandsindsats? Kan NGOer inddrages i flere sammenhænge?
– Hvordan skaber vi flere jobs og gør landene i stand til bedre at klare sig selv, og hvordan kan vi gøre miljø og klima til en væsentligere del af bistandsindsatsen?
– Hvordan kan Europa få en aktiv og konstruktiv rolle i fredsprocessen i Mellemøsten – der rent faktisk fører til varig fred?
– Hvordan kan vi forbedre samspillet mellem den militære tilstedeværelse og den genopbygning af civilsamfundet, der skal bringe konfliktområder på ret kurs?
Kilde: www.nyalliance.dk
