Ingeniører advarer mod at omlægge u-landsbistanden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

De danske rådgivende ingeniørfirmaer får vanskeligere ved at drive forretning i u-landene, hvis VK-regeringen kommer igennem med sine angivelige planer om at nedprioritere den langsigtede udviklingsstøtte, anfører Mads Peter Gede, international direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I. overfor tidsskriftet “Ingeniøren” fredag.

Forklaringen er, at rådgivningsfirmaerne kun i begrænset omfang har egne kontorer i u-landene og derfor er afhængige af Danida som døråbner til nye markeder, kontrakter og kunder.

– Efter Danida er blevet decentraliseret, er der opstået et behov for, at virksomhederne kommer med ud i bistandsmarkederne, fordi beslutningerne om rådgiverkøb i højere grad bliver besluttet på ambassaderne, siger han, der ikke er i tvivl om, at en omlægning af u-landsbistanden vil betyde færre langtidsopgaver.

Samtidig vil opgaverne i programsamarbejdslande som Uganda, Nepal og Bolivia med tiden blive færre, hvilket igen giver mindre at lave for rådgivningsfirmaerne.

Hos Carl Bro, der i 2003 vandt kontrakter for 66 mio. kr. hos Danida, siger afdelingschef Jørgen Bygvraa Hansen: – De langsigtede programmer er fastlagt og dem kan man ikke bare afbryde. Vi har f.eks. 3 store landprojekter i Vietnam, der er planlagt til at køre over 5 år,.. men hvis der sker en markant ændring af balancen mellem kortsigtede og langsigtede opgaver vil det være en stor ulempe for os, anfører han overfor “Ingeniøren”.

Danida indgik konsulentkontrakter for 737 mio. kr. i 2002. Et beløb, der sidste år var faldet til 623 mio. kr., fremgår det af Danidas årsberetning.