På Verdens Flygtningedag fredag gør Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København status over flygtninge og asylansøgeres vilkår i Danmark. Der er få positive toner, men meget som skal forbedres, lyder vurderingen.
Af Martin Lassen-Vernal
presseansvarlig i Institut for Menneskerettigheder
Børn i asylcentre lider under årelange ventetider. Afviste asylansøgere udvises til usikre områder i deres hjemlande. Udvisningsdømte og terrormistænkte udlændinge vil fremover kunne udsendes med risiko for kidnapning og tortur efter hemmelige procedurer i Danmark.
Sådan lyder listen over nogle af de punkter, Institut for Menneskerettigheder fremhæver som ”problemområderne”, når det handler om flygtninge i Danmark.
Vicedirektør på IMR Birgitte Kofod Olsen fremhæver især asylansøgerne og deres børn som et af de store problemer:
– Der er ganske vist sket fremskridt på asylområdet, hvor man f.eks. har taget skridt til at give de afviste asylansøgere adgang til at bo uden for centrene. Det er godt for børnene, der jo bliver dokumenteret syge af opholdet.
– Men der er stadig problemer i centrene, hvor de tilbageværende bliver syge af de årelange ophold med stærkt begrænsede rettigheder og flere børn stadig ikke har fået forbedret deres situation, siger hun.
Ministeren har ansvar
Kim U. Kjær er asylretsekspert på instituttet, og han mener, at det også er dybt problematisk, at Danmark står til at udsende 357 afviste irakiske asylansøgere fra den centrale- og sydlige del af Irak,. Områder der ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er meget usikre.
– Selv om Flygtningenævnet har godkendt hjemsendelserne, står vi altså stadig med den situation, at UNHCR fraråder hjemsendelserne. Dermed tager vi i Danmark ikke kommissariatets mandat alvorligt, skønt vi i sin tid har været med til at godkende det, anfører Kim U. Kjær og opfordrer til, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) tager ansvar for hjemsendelserne.
– Det er og bliver ministerens ansvar at sikre, at Danmark lever op til vores forpligtelser, og hun kan derfor ikke skyde ansvaret over på Flygtningenævnet, siger han.
Problematiske udvisninger
Også instituttets ekspert i forholdet mellem menneskerettigheder og terrorbekæmpelse ser en række udfordringer.
Han peger især på de klare meldinger der har været om at Danmark vil begynde at anvende såkaldte ”diplomatiske forsikringer”, når man afviser og hjemsender terrormistænkte flygtninge.
Det kan f.eks. være en flygtning, der mistænkes for terror i sit hjemland og som får afvisning på asyl i Danmark.
– I en sådan situation skal personen som udgangspunkt tildeles tålt ophold, fordi man ikke kan udsende personen med risiko for, at han/hun fanges og tortureres i hjemlandet. Det vil nemlig være i strid med det internationale forbud mod tortur, forklarer Peter Vedel Kessing, og uddyber:
– Men der har været en tendens i flere lande til, at man så alligevel forsøger at udsende dem med en diplomatisk forsikring, og her opstår problemet.
En sådan forsikring er en aftale mellem stater – altså den, der udsender og den, der modtager – om, at den hjemsendte person ikke udsættes for tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling.
Disse forsikringer, også kaldet torturfri aftaler, har tidligere mødt kritik fra flere fronter. Men Vedel Kessing understreger, at det ikke nødvendigvis er ulovligt at indgå aftalerne:
– Det er meget svært at indgå denne slags aftaler, fordi det er så usikkert. Danmark skal udvise en meget høj grad af skepsis, og vi skal huske, at der ofte er tale om lande, som har været kendte for at overtræde forbuddet mod tortur.
– Netop terrormistænkte kan ofte være i stærk risiko for at blive udsat for tortur i hjemlandet. Så det afgørende er altid, om den forsikring man laver, er konkret og specifik nok, og om der overvågningen er tilstrækkelig, gør han gældende.
Sverige har bl.a. haft en sag med en udvist person, der på trods af en diplomatisk forsikring blev tortureret efter hjemsendelsen.
Yderligere oplysninger hos Martin Lassen-Vernal, tlf. 32 69 89 27, mobil 40 57 87 88, mlv[a]humanrights.dk
