Udgave nr. 2 af LOs nye magasin “Kontrast – International Solidaritet” er nu på gaden og indholdsoversigten røber mange interessante emner.
Artiklerne omfatter:
Topchefer: Ja til etisk mærkning
Et flertal af topchefer i de store danske virksomheder ser gerne, at produkter mærkes, så forbrugerne kan tjekke lønmodtagernes arbejdsforhold. Regeringen afviser at hjælpe til. (Læs også baggrundsundersøgelse fra Oxford Research)
EU ønsker dialog med Kina om Afrika-bistand
De løftede pegefingre over for Kinas politik i Afrika skal erstattes af dialog. Fornuftigt, siger både Kina-ekspert og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Interview: Danske medier forsømmer fokus på nye globale magthavere
Danske medier forsømmer at skrive om børnearbejde og lønmodtagernes vilkår i globaliseringen, mener Berlingske Tidendes nye chefredaktør, Lisbeth Knudsen. Men hun kritiserer også organisationerne for ikke at være kreative nok i deres formidling af problemerne.
Afrika når ikke FNs 2015-mål
Her i 2007 – midtvejs mod FNs mål om halvering af af verdensfattigdommen inden 2015 – er status, at Afrika endnu en gang ser ud til at blive tabt af det internationale samfund. Ulla Tørnæs vil bruge en større del af den danske bistand i Afrika. Kritikere mener imidlertid, at den danske bistand i Afrika slår fejl.
Lang vej til 2015 i Benin
Resultaterne udebliver, selv om Danmark poster masser af bistandspenge i Benin. Der mangler job til en stigende befolkning, bl.a. på grund af ineffektiv statslig styring af virksomhederne. En hel generation af unge er ved at blive tabt.
Bhutan når FNs mål for 2015
Det lille kongedømme i Himalaya-bjergene er bistandsklassens dydsmønster – med hjælp fra Danmark.
Ungdomsbomben tikker i Afrika
Nøglen til vækst og udvikling i Afrika er at skabe millioner af nye job til de unge, fastslår en ny analyse fra Udenrigsministeriet/Danida, som også advarer om katastrofale konsekvenser for både Afrika og resten af verden, hvis jobjagten i Afrika mislykkes.
Afrika-analyse vækker glæde i LO
Det er meget positivt, at Danida er på vej med en ny bistandsstrategi for Afrika, hvor der er mere fokus på beskæftigelsespolitik. Analysen lider dog af åbenbare mangler, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.
Kampen om havnen kostede Pedro Zamora livet
Puerto Quetzal er en af Guatemalas vigtigste havne. I kampen for de ansattes rettigheder kom havnearbejdernes fagforeningsleder Pedro Zamora for tæt på magtfulde interesser. Det var formentlig derfor, at han blev likvideret.
Etisk indkøbspolitik på vej frem
Flere kommuner og regioner er ved at indføre etiske indkøbspolitikker, så leverandører skal overholde de grundlæggende arbejdstagerrettigheder.
LO-fagbevægelsen gør noget mod fattigdom
Hvis du støtter LOs indsamling ”Gør Noget” til fattige lønmodtagere og børn i u-landene, ved du nøjagtig, hvad dine penge går til. Hver af landets 5 LO-regioner samler ind til sit eget projekt.
Det handler om at gøre en forskel
I efteråret 2006 rejste Brian Wolter til Nicaragua for at starte en fodboldskole for hjemløse børn.
“Kontrast”, nr. 2. april 2007, kan downloades fra
www.lo.dk/smmedia/Kontrast_April_07.pdf?mb_GUID=9E91D2DF-ADA5-43A7-80CB-2A60406AE6AB.pdf