BAT 1: Med gæster fra hele verden og en perlerække af artist talks, diskussioner og performances på Rungstedlund fredag samlede kurator Michelle Eistrup det bedste fra sine verdener.
Af Maria Bierbaum Oehlenschläger, U-landsnyt.dk
Med over 20 oplæg, talks og diskussioner demonstrerede BAT- Bridging Art & Text -seminaret fredag på Karen Blixen Museet, hvordan møder mellem kunstnere og kulturpersoner fra hele verden kan inspirere og initiere nye samarbejder og kunstpraksisser.
Kunstner og kurator Michelle Eistrup, der er vokset op i Frankrig og Jamaica og nu bosat i Danmark, havde inviteret over 30 kunstnere, forfattere, forskere og kuratorer fra sit store internationale netværk til at arbejde i grupper under overskrifterne Independent Politics, Divine Spirits, Black Identity & Aesthetics, Spaces for Art & Literature.
Resultatet af de tre dages workshop ved Rungsted Kyst blev præsenteret for de øvrige deltagere og tilhørere til seminaret fredag. Nicolas Laughlin, programdirektør for Trinidad og Tobagos litteraturfestival og redaktør af The Caribbean Review of Books (CRB) var dagens ordstyrer.
Og han ledte os sikkert gennem jordomrejsen med start i Cuba, over Trinidad og Tobago, forbi Sydafrika, Kenya og tilbage over det nordvestligste Finland for til sidst at slutte på dansk grund, hvor tilhørerskaren sad sjælsgennemblæste tilbage med følelsen af at være vidner til helt nye kunsthistoriske forbindelser og forhandlinger.
Blegecremens historie
”Hver dag glattede jeg mit hår, prøvede at mindske min næse med tøjklemmer og blegede min hud med creme,” fortalte forfatter og akademiker Dr. Carlos Moore i seminarets første indlæg.
”Jeg voksede op med spørgsmålet om, hvorfor mit udseende var så hadet,” sagde Moore, der er født og opvokset på Cuba, som han efter sin skuffelse over Fidel Castro og revolutionen forlod til fordel for USA. Her stiftede han bekendtskab med aktivisten Maya Angelou, som endelig fik ham til at smide blegecremen i skraldespanden.
”Race eksisterer – ikke i DNA – men meget konkret og meget objektivt i tusinder af menneskers virkelighed. Dem, der benægter dette, tager del i en hyklerisk diskurs,” understregede Moore og sparkede dermed dagens debat i gang.
I dialog med fortiden
Flere af de deltagende kunstnere og kunsthistorikere går i deres arbejde i dialog med fortiden. Kunst og performances med kolonialismen som baggrund sås bl.a. hos Sasha Huber, der i sin talk fokuserede på projektet ”Demounting Louis Agassiz”.
Helt konkret gik det ud på, at Sasha Huber vil ændre navnet på bjergtinden Agazzishorn opkaldt efter videnskabsmand og racist (!) Louis Agassiz (1807-1873) til Rentyhorn – navnet på en af de slaver, som Louis Agassiz i videnskabens navn fotograferede og benyttede som et eksempel på “the inferiority of the black race”.
Kunstnere Yo-Yo Gothier fra Reunion/Frankrig dokumenterer lidt i samme tråd spor fra kolonialismen i nutiden. I udstillingen ”Overseas, memories of colonialism” viser han en lang række eksempler på, hvordan reminiscencer fra kolonitiden stadig findes i gadebilledet. Bl.a. har han fotograferet legetøj med den klassiske koloniale settler iklædt hvid tøj og tropehjelm, butiksvinduer med dekoration i kolonialismens ånd osv.
Andre kunstnere arbejder med forholdet til den traditionelle kultur i de forhenværende kolonier.
Ery Camara undersøger, hvordan åndelighed, natur og kunst øver indflydelse på hinanden i samtidskunsten illustreret gennem dokumentation af oplevelser ved en strand i Mexico. Camara er mandingo fra Senegel, for som han sagde, navnet Senegal er opstået ved en misforståelse fra kolonisatorernes side, som et udslag af ”colonial sillyness”.
En lille verden
Undervejs fortalte flere af deltagerne, hvordan de i løbet af de tre dages workshop havde opdaget væsentlige forbindelser mellem kunstpraksisser og forestillinger på tværs af nationale grænser.
Charl Landvreugd fra Suriname/Holland benærkede, at Sami-kulturen havde flere fællestræk med den traditionelle kultur på Suriname.
Professor Daniel Dawson fra Columbia/New York University illustrerede med et stort dokumentationsmateriale, hvordan Vodun-kulturen fra Vestafrika har sat tydelige spor i diaspora-kulturen i USA.
Kurator Nancy Hoffman fra Holland fortalte om sin aktuelle udstilling ”Who More Sci-Fi Than Us”, som er en stor gruppeudstilling med repræsentativ samtidskunst fra Caribien. Samtidig forsøger andre som James Muriuki fra Kenya at undgå kuratortitlen, alt imens han med sine kunstnere opløser klassiske forestillinger om galleri og kunstværk.
Rum for diskussion
Den væsentligste konklusion på workshopdelen, som gik forud for fredagens seminar, var, at diskussioner som den, BAT inviterede til, var ekstremt vigtige.
Med BAT blev der skabt rum til fordybelse og debat om aktuelle problemstillinger inden for en kunst- og kulturhistorisk kontekst – som mundede ud i et interkulturelt seminar, hvor nye begyndelser og forbindelser mellem kunstinstitutioner, kunstnere og kunstpraksisser blev italesat.
Det er Michelle Eistrups store fortjeneste, at deltagere og publikum kunne tage fra Rungstedlund med en oplevelse af, at der her blev skabt et vigtigt grundlag for videre diskussion og udvikling af kunst og kultur på tværs af institutioner, historie og geografi. En ny begyndelse.
Og det var for denne afgørende indsats, at hun blev hyldet med stående bifald og sang. Rørt til tårer.
