Af Per Bergholdt Jensen
Informationsmedarbejder i IBIS
Siden kuppet den 28. juni har militærstyret i Honduras stået bag systematiske krænkelser af menneskerettighederne.
Det konkluderer en international delegation, der besøgte det mellemamerikanske land fra 17. juli til 26. juli. Delegationen med deltagelse af den danske u-landsorganisation IBIS, var sammensat af netværket CIFCA.
Drab, vold, dødstrusler og vilkårlige anholdelser, undertrykkelse af NGOer og fagforeninger, samt krænkelse af ytringsfriheden. Det er virkeligheden i Honduras efter militæret tog magten ved et kup mod landets demokratisk valgte præsident, Manuel Zelaya.
Mindst 8 personer er dræbt og flere end 2.000 fængslet uberettiget siden kuppet.
Isolering af militærregering
CIFCAs delegation anbefaler, at alle diplomatiske forbindelser og al økonomisk støtte til Honduras ophører, så længe militæret sidder ved magten.
Samtidig mener CIFCA, at præsident Zelaya skal genindsættes og den konstitutionelle orden genoprettes, og at resultaterne af et eventuelt præsidentvalg holdt af de facto militærregeringen ikke skal anerkendes.
I rapporten opfordrer CIFCA udenlandske ambassader i Honduras til at støtte og beskytte menneskeretsforkæmpere og de folkelige organisationer. Desuden opfordrer CIFCA FNs sikkerhedsråd til at fordømme kuppet, ligesom det anbefales at FNs Højkommissær for Menneskerettigheder åbner et kontor i Honduras.
Grove og systematiske krænkelser
Honduras er i forvejen tynget af vold og overtrædelser af menneskerettighederne. CIFCA rapporten gør det imidlertid klart, at der nu er tale om ”grove og systematiske krænkelser…, hvis indtræden er forbundet med statskuppet.”
CIFCA fremhæver, at navnlig militærstyrets Dekret Nr. 11-2009 indskrænker personlig frihed, bevægelsesfrihed og flere andre fundamentale rettigheder, som Honduras er internationalt forpligtet til at overholde.
Rapporten anfører, at de honduranske statsinstitutioner og myndigheder ikke yder landets borgere beskyttelse og sikkerhed mod overgreb.
Tilsidesættelse af de personlige og demokratiske rettigheder er ifølge Honduras forfatning kun lovlige i undtagelsestilfælde såsom naturkatastrofer eller invasion af en fremmed magt. Ud fra et juridisk perspektiv er kuppet således ulovligt.
Anslag mod presse- og ytringsfrihed
Militærstyret udøver desuden massiv undertrykkelse af de honduranske medier og ytringsfriheden. TV- og radiostationer er blevet lukket, og flere kritiske journalister har modtaget dødstrusler. En enkelt journalist er dræbt, men man har endnu ikke kunnet påvise en forbindelse til kuppet.
Overgreb rettet mod udlændinge
CIFCAs delegation fremhæver videre, at militærstyret slår ned på udenlandske statsborgere. Navnlig nicaraguanere, bosat i Honduras har været udsat for umotiverede og ulovlige tilbageholdelser. CIFCA vurderer, at hæren medvirker til at piske en hadsk stemning op mod udlændinge.
Kirker bakker op om kuppet
Ifølge CIFCAs rapport har højtstående kredse i den honduranske katolske kirke og repræsentanter for evangeliske kirker aktivt bakket op om kuppet eksempelvis via støttearrangementer.
Kup på grund af overtrædelse af forfatningen
Kuppet mod præsident Zelaya skyldtes ifølge kupmagerne, at præsidenten overtrådte den honduranske forfatning ved at ville udskrive en vejledende folkeafstemning om en forfatningsændring, der skulle åbne op for genvalg til præsidentembedet.
Zelaya – der ikke selv kan genopstille, ej heller efter en forfatningsændring – havde bedt militæret om støtte til afstemningen. Da højesteret kendte folkeafstemningen forfatningsstridig, afviste hærledelsen at støtte Zelaya.
Præsident Zelaya svarede igen ved at fyre hærens øverstkommanderende, general Romeo Vasquez Velasquez.
Den 28. juni tidligt om morgenen gennemførte militæret kuppet, og Manuel Zelaya blev tvunget til at flygte til Costa Rica. Hæren siger, at den blot udførte ordrer fra parlamentet, fordi Zelaya angiveligt skulle have overtrådt forfatningen. Alligevel valgte man ikke at indlede en retssag mod ham.
Kup-regeringen beskylder desuden sociale bevægelser og medlemmer af Zelayas regering for at være forbundet med international terrorisme og organiseret kriminalitet.
Prekær politisk situation
Udover det internationale pres og de fordømmelser, som er haglet ned over kupmagerne, har militærstyret bragt sig i en svær politisk situation på længere sigt.
For at anerkende resultatet af et præsidentvalg i Honduras har det internationale samfund sat som forudsætning, at præsident Zelaya genindsættes før, valget holdes.
Hvis valget finder sted uden ham, har USA, EU og de latinamerikanske lande bebudet, at de ikke vil anerkende resultatet, og Honduras vil forblive isoleret på internationalt plan. Den nuværende regerings politiske manøvrerum er således yderst begrænset.
Samtidig er der frygt for, at sammenstød mellem modstanderne af kuppet på den ene side og militæret og kup-tilhængere på den anden, vil kunne udmønte sig i en decideret intern væbnet konflikt.
Baggrund
Den internationale menneskeretsdelegation havde deltagere fra Argentina, Belgien, Colombia, Costa Rica, Danmark, El Salvador, Nicaragua, Peru, Spanien, Uruguay og Østrig.
Delegationen blev sat sammen af CIFCA – Copenhagen Initiative for Central America -, som er et netværk af europæiske organisationer og forskningsinstitutter.
IBIS var repræsenteret i delegationen af Hans Peter Dejgaard, der har mange års erfaring med udviklingsspørgsmål i Latinamerika og Afrika (og bl.a. er bestyrelsesmedlem i foreningen U-landsnyt.dk, der driver denne nyhedstjeneste, red.).
Artiklen bringes med forfatterens tilladelse. Læs mere på www.ibis.dk
