Fredag offentliggjordes i Geneve og London en omfattende uafhængig evaluering af det internationale samfunds hjælpeindsats efter Tsunami-katastrofen i december 2004. Og den har mange kritiske punkter.
Evalueringen er gennemført af uafhængige eksperter under ledelse af en international Tsunami-evalueringskomite bestående af FN-organisationer, NGO’er og donorer, heriblandt Danmark, skriver udenrigsministeriet i en pressemelding fredag.
Evalueringen kigger især på den første fase af den internationale reaktion på katastrofen og har 2 hovedformål:
1) At forbedre beredskabet over for og indsatsen ved naturkatastrofer og
2) at sikre en bedre afrapportering om indsatsen over for donorer og berørte befolkningsgrupper.
Rapporten bygger på 5 tematiske evalueringer og på andet materiale om jordskælvet og flodbølgerne.
Evalueringen konstaterer, at den hurtige, rigelige og fleksible finansiering fra donorregeringer og ikke mindst den rekordstore støtte fra offentligheden over hele verden, muliggjorde en hurtig humanitær indsats og tidlig start på genopbygningen.
Katastrofens omfang, og til dels den store mediebevågenhed, var dog en udfordring som det humanitære system kun delvist levede op til. Systemet havde bl.a. ikke den fornødne kapacitet til hurtigt at kunne sende kvalificeret personale nok.
Støtten var i mange tilfælde ikke baseret på tilstrækkelige behovsanalyser, men i et vist omfang dikteret af mediepres og indenrigspolitiske hensyn. Mange NGOer uden lokalkendskab kastede sig ud i hjælpearbejdet, hvilket bl.a. belastede de i forvejen vanskelige koordinationsbestræbelser, mens andre iværksatte aktiviteter, der lå langt fra deres kompetenceområder.
Det internationale hjælpearbejde var præget af, at det ikke byggede på og udnyttede de lokale ressourcer. Det påpeges bl.a., at det er lokale – familier, naboer og myndigheder – der yder den allerførste og vigtige nødhjælp, inden det internationale system kommer op i omdrejninger, og at dette ofte overses og underudnyttes.
Mens den internationale nødhjælp betegnes som rimeligt effektiv, får den første periode af genopbygningen stærkere kritik:
– løfter, der ikke indfries,
– manglende koordination,
– manglende lokalkendskab,
– uhensigtsmæssig genopbygning,
– dårlig kvalitet og
– for lidt hensyn til særligt sårbare grupper: enlige kvinder, børn og gamle.
Den internationale evalueringsrapport ændrer ikke på hovedkonklusionen i Udenrigsministeriets rapport fra maj 2005 om håndteringen af den danske humanitære bistand, hvor det bl.a. vurderes, at den tidlige indsats var hurtig og ganske effektiv.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) udtaler:
– Jeg er meget tilfreds med at der er lavet en fælles evaluering af den humanitære og udviklingsmæssige hjælpeindsats i forbindelse med flodbølgen, der ramte Sydøstasien 26. december 2004. Det er vigtigt, at alle – donorerne, NGOerne og FN – sammen ser på, hvad der kan gøres bedre.
– Rapporten peger på en række problemstillinger i international humanitærbistand, som blev forstærket af katastrofens omfang og ikke mindst den intense mediebevågenhed.
– Blandt disse problemstillinger kan nævnes, at den betydelige bistand medvirkede til, at mange bistandsaktører kom på banen og dermed forøgede behovet for koordination og fælles behovsanalyser.
– At det er vigtigt at arbejde med NGOer og internationale organisationer der har lokalt kendskab, og at den store internationale respons på flodbølgekatastrofen skal ses i forhold til problemer med at skaffe tilstrækkelig støtte til andre humanitære katastrofer, der ikke har så stor mediebevågenhed.
– Nogle af disse problemstillinger blev allerede rejst i Udenrigsministeriets egen rapport fra maj 2005, “Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien”.
– Danmark deltager aktivt i bestræbelserne på at forbedre det internationale samfunds evne til at respondere på humanitære katastrofer. Jeg vil gerne fremhæve et par af de initiativer, der er blevet sat i værk af Danmark eller med dansk støtte:
– Oprettelse af en humanitær FN-fond (Central Emergency Relief Fund), som netop har som en af sine funktioner at give humanitær bistand i den helt tidlige fase af en katastrofe. Danmark har allerede ydet 50 mio. kr. hertil.
– For at sikre bedre koordination af hjælpen har FN etableret en på forhånd aftalt arbejdsdeling , så det er klart hvilken organisation, der har det overordnede ansvar for hver sektor – f.eks. UNICEF for vand og sanitet. Danmark har også afsat penge hertil.
– Afvikling i november 2005 i København af en international konference om lokalsamfundenes rolle ved naturkatastrofer, herunder ved forebyggelse. I forlængelse heraf er vi nu i gang med at se på, hvordan vi gennem vores bilaterale bistand kan hjælpe udviklingslande til at blive mere robuste overfor katastrofer.
– Lancering af initiativ inden for EU om etablering af et modulsystem, så EU-landenes civile beredskabskapaciteter kan kombineres på en effektiv måde, så EU står stærkt rustet til at levere hurtig og omfattende bistand, næste gang en større naturkatastrofe slår til igen, slutter Ulla Tørnæs.
Dansk resumé af evalueringen kan læses og bestilles på www.evaluering.dk
Hele rapporten og dens delstudier findes på www.tsunami-evaluation.org
Yderligere information hos chefen for Danidas Evalueringskontor, Niels Dabelstein, tlf. 33 92 00 39, e-mail [email protected]
