Ved en konference fredag den 23. oktober stiller IBIS og andre bistandsorganisationer skarpt på det enorme økonomiske potentiale, der ligger gemt i udviklingslandenes råstoffer.
Af Thilde Baden Rasmussen, medarbejder i IBIS
Olie, gas, guld, kobber og diamanter – der er uvurderlige naturressourcer gemt i undergrunden i en stribe u-lande.
Desværre løber korrupte regeringer og multinationale selskaber gang på gang med alle pengene, og ofte resulterer udvindingen af de værdifulde råstoffer blot i endnu mere elendighed for den lokale befolkning. Miljøet bliver ødelagt, og folk mister deres livsgrundlag.
Konference sætter fokus på skattely
IBIS arrangerer i samarbejde med Danida, Amnesty International, Transparency International og et par andre organisationer en konference, der sætter de problematiske forhold ved udvindingen af råstoffer på dagsordenen.
Det store spørgsmål på konferencen vil være, hvordan det økonomiske potentiale i udviklingslandenes råstoffer kan udnyttes bedst muligt, så menigmand får sin retmæssige andel af indtægterne. Det kræver dels at der bliver gjort op med virksomhedernes skattely, dels at landene på demokratisk vis får mulighed for selv at finansiere den sociale udvikling.
Mange på programmet
100 repræsentanter fra virksomheder, forskningscentre, statslige organer og interesseorganisationer i Europa deltager i konferencen, der har spændende oplægsholdere på programmet. En af dem er Steve Mantheaw fra ISODEC, som er IBIS partnerorganisation i Ghana. Han vil fortælle om landets muligheder for at udnytte det nye oliefund til fordel for landets fattige.
En anden er John Christensen fra Tax Justice Network, som selv har været investor, men i dag arbejder på interesseorganisationernes side. Han vil fokusere på, hvordan man kan regulere internationale kapitalstrømme, og u-landene kan beskatte deres enorme værdier fra naturressourcer.
Udfordringer i massevis
Afslutningsvis vil et panel debattere, hvad regeringer, virksomheder og investorer kan gøre for sætte en stopper for skattely og kapitalflugt. Som situationen ser ud nu, er der nok at se til:
* Indtægterne fra Angolas olieeksport er større end den samlede internationale bistand til hele Afrika – alligevel lever en stor del af befolkningen under fattigdomsgrænsen.
* Nigeria kunne være en velfærdsstat, hvis indtægten fra landets olie blev udnyttet optimalt.
* Diamanter fra Sierra Leone og guld fra Ghana, Peru og Guatemala kan brødføde store dele af befolkningen, hvis udvindingen af råstofferne bliver beskattet.