International konference til forebyggelse af tortur indledes onsdag i København

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, er fra onsdag den 25. maj til fredag den 27 maj vært for en international konference, ”Preventing Torture in Places of Detention through Systems of Regular Visits – Monitoring, Documenation and Research”, i København.

Konferencens formål er at forebygge tortur ved at fremme udmøntningen af Tillægsprotokollen til FNs konvention mod tortur, som især på dansk initiativ blev vedtaget af FNs generalforsamling i december 2002. Tillægsprotokollen sigter mod at forebygge tortur sted gennem internationale og nationale kontrolbesøg i fængsler og på politistationer, skriver RCT i en pressemeddelelse fredag.

Juridiske og medicinske eksperter, forskere og praktikere fra lande i Nord og Syd samt medlemmer fra FNs Komité mod Tortur, Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur, Internationalt Røde Kors m.fl. vil udveksle erfaringer med forebyggelse af tortur. Op mod 100 deltagere fra i alt 17 lande er tilmeldt konferencen, der for Udenrigsministeriet åbnes af direktør Friis Arne Petersen.

– For at undgå tortur – ikke kun på Guantanamo og i Abu Ghraib-fængslet, men også de tusindvis af andre fængsler, hvor fanger i over halvdelen af verdens lande udsættes for tortur – er det vigtigt, at man internationalt gennem kontrolbesøg forebygger tortur. Tillægsprotokollen er et godt instrument. På konferencen skal vi diskutere virkeliggørelsen af de gode intentioner, siger jurist Therese Rytter, der for RCT har forberedt det omfattende 3-dages program.

– Danmark har spillet en afgørende rolle i den internationale kamp mod tortur. Skiftende danske regeringer har bidraget væsentligt til forebyggelse af tortur i FN og på europæiske plan. Derfor er det naturligt for RCT at være vært for konferencen i Danmark, siger jurist Therese Rytter.

Hun føjer til, at konferencen også skal tjene som inspiration, når Danmark i det kommende år skal beslutte, hvordan forebyggende besøg i fængsler, flygtningelejre, psykiatriske institutioner fremover skal organiseres.

Konferencen finder sted onsdag-fredag 25.-27. maj, kl. 9-17, Københavns Universitet, Alexandersalen, Bispetorvet 1-3, stuen, København.

Engelsksproget baggrundspapir findes på www.rct.dk.

SE HELE PROGRAMMET i u-landsnyt.dks kalender ude i menuen til venstre. Se under dato 25.05.05.

Yderligere oplysninger hos kommunikationskoordinator Tue Magnussen, RCT,
tlf. 33 76 06 00, evt. mobil 22 44 43 95.