International miljømediciner blir 70

Forfatter billede

Professor Herman Autrup, Risskov (Aarhus), fylder 70 torsdag d. 15. august 2013.

Fødselarens videnskabelige karriere begyndte som underviser på Medical Training Center i Kenyas hovedstad, Nairobi, i 1971.

Han blev under opholdet her tilknyttet et forskningsprojekt på Nairobi Universitet, hvilket resulterede i en ph.d i 1975.

Fra Kenya gik vejen over det amerikanske kræftforskningscenter (NCI) i Bethesda og han vendte først hjem i 1983 for at etablere Kræftens Bekæmpelses Laboratorium for Miljø og Kræft.

I 1990 blev han udnævnt til professor i miljømedicin på Aarhus Universitet. Siden 1992 har han undervist i toksikologi (læren om giftstoffer og deres virkninger) og risikovurdering af kemiske stoffer i mange udviklingslande i Afrika, Sydamerika og Sydøstasien.

Herman Autrup er permanent tilknyttet Princess Chulabhorn Forsknings-instituttet i Bangkok i Thailand. Han er f.eks. adjungeret professor ved Asian Institute of Technology i Bangkok og på Institut for Folkesundhed på Beijing Universitet i Kina.

Han har haft mange danske og internationale tillidshverv og er p.t. præsident for den internationale toksikologi sammenslutning (IUTOX).

Ligesom han i juni 2014 overtager formandsposten i Health and Environment Institute (HESI) med base i Washington D.C.

Herman Autrup har været medlem af det rådgivende videnskabelige udvalg for WHOs center for kræftforskning (IARC) i den franske by, Lyon, og er for øjeblikket Danmarks repræsentant i bestyrelsen.