Verdensorganisationen for klodens urfolk, som tæller omkring 350 millioner mennesker, anbefaler i en henvendelse til udviklingsminister Søren Pind (V), at den nye overordnede strategi for dansk u-landsvirke “eksplicit nævner, at oprindelige folk hører til blandt verdens mest sårbare befolkningsgrupper, og at strategien er møntet på bl.a. at styrke disse gruppers rettigheder og livsvilkår”.
Henvendelsen er fredag sendt afsted fra “Den Internationale Arbejdsgruppe for Oprindelige Folks Anliggender” (IWGIA), som har verdenssekretariat i København, og bringes her i sin helhed som DOKUMENT:
København, 9. april 2010
Kære Søren Pind,
Allerførst tillykke med din nye post. Vi ser frem til et godt samarbejde med dig, ligesom vi har haft det med dine forgængere. Det er med stor interesse, at IWGIA har læst Udenrigs-ministeriets Strate-giudkast for Dansk Udviklingspolitik, og vi følger den igangværende debat. Det er i den anledning, at vi henvender os til dig med dette brev.
Når det gælder støtte til oprindelige folk, har IWGIA (Den Internationale Arbejdsgruppe for Oprindelige Folks Anliggender) igennem mange år haft et meget tæt og frugtbart samarbejde med Danida og Udenrigsministeriet.
Dette samarbejde har omfattet udarbejdelse af strategier inden for de danske udviklingspolitiske prioriteter, ikke mindst i FN-regi, og økonomisk støtte til IWGIA’s arbejde med at fremme oprindelige folks rettigheder. Det er vores håb, at vi kan fortsætte og yderligere styrke dette væsentlige og frugtbare samarbejde.
Den danske støtte til oprindelige folk
Den danske indsats i forhold til oprindelige folk har i de senere år været en af de mest markante succeshistorier i bistandssammenhæng og i FN. Den danske villighed til at satse på et område, som ikke altid har nydt støtte i brede sammenhænge, har vundet respekt i alle dele af verden.
Blandt de mange resultater, som denne indsats har bidraget til, kan f.eks. nævnes
På det internationale plan
* etableringen af FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender
* udpegelsen af en FN Special Rapporteur for Oprindelige Folk
* vedtagelsen af FN-Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder
* etableringen af FN’s Ekspertmekanisme om oprindelige folks rettigheder (under Menneskerettighedsrådet)
På det regionale plan
* Den Afrikanske Menneskerettighedskommission’s anerkendelse af begrebet oprindelige folk i en afrikansk sammenhæng og forskellige tiltag, der støtter afrikanske oprindelige folk
* Stigende brug af Organization of American States (OAS) og den amerikanske Menneskerettighedskommission når det gælder oprindelige folks rettigheder
* Igangværende betræbelser for oprettelsen af en Asiatisk Menneskerettighedskommission
I al ubeskedenhed er det vores opfattelse, at et vigtigt grundlag for opnåelsen af disse – i visse tilfælde historiske – resultater har været en åbenhed og en satsning fra Danida og den danske regering i form af et årelangt og konstruktivt samarbejde med, blandt andre, IWGIA og vore partnere blandt oprindelige folk.
Samtidig har det været et særkende ved den danske støtte til oprindelige folk, at den har styrket disse folks egne initiativer. F.eks. har den danske politik i forhold til oprindelige folk i så forskellige lande som Bolivia, Tanzania, Kenya og Bangladesh været med til at støtte nogle af de mest sårbare grupper til selv at forbedre grundlaget for deres fremtidige udvikling.
Det har også betydet, at der i mange lande i dag eksisterer et lokalt fundament for at virkeliggøre de landvindinger, som har fundet sted på internationalt plan i FN, herunder FN-Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder (vedtaget i 2007).
De resultater, som dette banebrydende arbejde har tilvejebragt, er dog skrøbelige og sårbare i en verden under stadig forandring, og der er fortsat et stort behov for at konsolidere og videreudvikle dem. Det er derfor vigtigt, at oprindelige folk fortsat kan regne med dansk støtte.
Det nye Strategiudkast
IWGIA finder det særdeles positivt, at udkastet til den nye Strategi for Dansk Udviklingspolitik tager udgangspunkt i de universelle menneskerettigheder, samtidig med at den fokuserer på områder af stor relevans for oprindelige folk og deres fremtidige livsvilkår og udvikling.
De 5 prioriteter, som den nye Strategi opstiller, er på mange punkter i tråd med de oprindelige folks egne prioriteter.
Der er dog nogle områder, hvor IWGIA vil anbefale at indsatsen tilpasses og justeres, så den fuldt ud kan imødekomme de behov og interesser, der udspringer af oprindelige folks særlige livsvilkår.
For visse dele af strategien, som f.eks. inden for vækst, beskæftigelse og miljø, mener vi, at indsatsen kan blive styrket og forbedret, hvis der lyttes til og gøres brug af de særlige erfaringer og den know-how, som oprindelige folk besidder.
Udviklingsprioriteter og relevans for oprindelige folk
• Fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder
IWGIA er af den klare opfattelse, at respekt for de internationalt anerkendte menneskerettigheder er en forudsætning for at skabe bæredygtig og socialt ansvarlig udvikling for de fattigste befolkningsgrupper, inklusive oprindelige folk.
Der har været en tendens til at anse oprindelige folks rettigheder som et “ emne i den bredere udviklingskontekst, men oprindelige folk udgør mindst 350 millioner individer, som repræsenterer over 5.000 forskellige folk, og som for de flestes vedkommende lever i udviklingslande.
Statistikkerne viser, at oprindelige folk er de fattigste af de fattige i de lande, hvor de bor. De er generelt ekskluderet fra politisk deltagelse, og de er økonomisk og socialt marginaliserede og uforholdsmæssigt repræsenteret blandt ofrene for menneskerettighedskrænkelser og konflikter.
IWGIA ser det derfor som meget positivt, at Strategien så klart melder ud, at ”der skal tages hånd om de mest sårbare” og at ” Vi skal være til stede, hvor behovene er størst”. Vi vil anbefale, at Strategien eksplicit nævner, at oprindelige folk hører til blandt verdens mest sårbare befolkningsgrupper, og at Strategien er møntet på bl.a. at styrke disse gruppers rettigheder og livsvilkår.
Et særkende ved den danske støtte til oprindelige folk har været, at den har styrket disse folks egne initiativer på lokalt, nationalt og regionalt plan.
Her kan f.eks. nævnes en række Danida- financierede projekter og programmer, der tilstræber at styrke oprindelige folks egenorganisering og fortalervirksomhed, forsvare deres rettigheder, og ikke mindst Danidas unikke bidrag til gennemførelsen af oprindelige folks jordrettigheder i Amazonas gennem støtte til opmåling af jord og udstedelse af kollektive skøder i blandt andet Peru, Brasilien og Bolivia. Dette særkende bør bibeholdes.
Vækst og beskæftigelse
For at den danske udviklingsbistand skal leve op til sine erklærede mål om at skabe udvikling og bekæmpe fattigdom blandt de fattigste og mest marginaliserede grupper, inklusive oprindelige folk, er det vigtigt, at den fremtidige danske indsats tager en række hensyn angående økonomisk vækst og beskæftigelse.
Udviklingslandenes fokus på økonomisk vækst generelt, og på FN’s 2015 mål mere specifikt, har ofte været baseret på udnyttelsen af natur-ressourcer. Dette har i mange tilfælde haft katastrofale konsekvenser for oprindelige folk og kastet dem ud i endnu mere ekstrem fattigdom.
Oprindelige folk bor typisk i verdens mest naturressourcerige områder, og økonomisk vækst gennem ekspansion inden for agroindustri, skovhugst, minedrift, olieudvinding, dæmningsbyggerier, turisme-industri, naturfredningsinitiativer osv. har ikke kun betydet inddragelse af oprindelige folks jord og/eller begrænset deres adgang til livsvigtige naturressourcer, men er også grundlaget for fordrivelse, konflikter og overgreb.
For mange af verdens oprindelige folk er dette en reel trussel lige netop nu. Et aktuelt eksempel er den udbredte tvangsflytning af nomadiske pastoralister i Tanzania, som promoveres af den tanzanianske regering med henvisning til national økonomisk udvikling og naturbevarelse.
Tvangsflytningerne indebærer grove menneskerettighedsovergreb, der kaster pastoralisterne (semi-nomadiske kvæghyrder) ud i endnu dybere fattigdom og berøver dem retten til at leve i overensstemmelse med deres egen kultur og identitet.
IWGIA har været i tæt dialog med den danske ambassade i Tanzania omkring de seneste tvangsflytninger i Loliondo i det nordlige Tanzania, og ambassaden har udtrykt sin stærke bekymring over for Tanzanias regering.
IWGIA håber, at Danmark vil bruge den nye Strategi som et forstærket redskab til at opfordre Danmarks samarbejdslande til at respektere oprindelige folks rettigheder, som de er udtrykt i FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder.
Nyere forskning viser, at produktionsformer såsom pastoralisme og jæger-samler livsformer spiller en stor rolle for miljøbevarelse, bæredygtighed, økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslandene.
Samtidigt er der eksempler på, at oprindelige folks traditionelle produktionsformer i kombination med ny teknologi og professionel markedsføring kan genere indkomst via det voksende vestlige marked for bæredygtige produkter. Dansk udviklingspolitik bør anerkende dette.
Ligestilling
Kvinder blandt oprindelige folk har i de seneste år indtaget en stadig mere fremtrædende position, både i kraft af deres stadig vigtigere økonomiske rolle og i kraft af deres mobilisering.
Der eksisterer i dag mange indfødte kvindeorganisationer, der spiller en stigende rolle, både nationalt og internationalt. Mange af de krav, de stiller, tager udgangspunkt i den diskrimination, de udsættes for pga. af deres oprindelse, deres køn og deres fattigdom.
Deres gejst er ofte imponerende, men de møder megen modstand og der er fortsat langt til ligestilling. Der er derfor behov for at støtte kvinderne og deres repræsentative organisationer i deres bestræbelser for en øget ligestilling i hjemmet, i landsbyen og på nationalt plan.
Stabilitet og skrøbelighed
Det globale udviklingspolitiske engagement fra såvel dansk side som fra oprindelige folks egne organisationers side har bidraget til at finde nye veje baseret på respekt for menneskerettigheder og dialog med stater. Det har skabt nye muligheder i områder, som i årtier har været præget af endog meget alvorlige konflikter.
Her skal først og fremmest nævnes den koordinerede danske indsats i Chittagong Hill Tracts (Bangladesh) og Nepal, men også indsatsen i Bolivia har været konfliktforebyggende. Oprindelige folk vil altid være særligt udsatte for konflikter, især når det drejer sig om adgang til jord og andre naturressourcer som led i en økonomisk vækstpolitik.
Det er derfor vigtigt at sikre, at støtte til en sådan politik tilrettelægges på en måde, der tager hensyn til oprindelige folks interesser, samt at Dan-mark er åben overfor at give støtte til tillidsskabende foranstaltninger, der fremmer respekten for oprindelige folks menneskerettigheder og dialog med stater.
• Miljø og klima
Når den nye Strategi fremhæver store befolkningsgruppers afhængighed af naturens ressourcer og deres deraf følgende sårbarhed over for forringelser i naturgrundlaget og forandringer i klimaet, er dette særlig relevant for oprindelige folk.
Mange af disse folk har allerede følt konsekvenserne af klimaændrin-gerne og den nye situation, disse har medført. Højere temperaturer, der får isen til at smelte eller medfører tørke, truer mange oprindelige folks livsgrundlag og dermed også deres traditionelle livsformer, kultur og samfund.
FN’s Menneskerettighedsråd kom i marts 2009 med en klar udmelding om, at dette er et menneskeretligt problem. Samtidig advarede rådet i kraftige vendinger om, hvordan forskellige tiltag til bekæmpelse af den globale opvarmning — her kan bl.a. nævnes produktion af biobrændsel på store plantager, øget fokus på skovforvaltning og dannelsen af beskyttede områder (de såkaldte REDD-programmer) — truer med at underminere indfødte folks menneskerettigheder yderligere, idet deres traditionelle territorier inddrages, og de dermed mister kontrollen med den jord og de ressourcer, der udgør deres livsgrundlag.
Det er derfor glædeligt, at den nye strategi understreger, at ”Fattige menneskers rettigheder og stemme i forvaltning af miljø- og naturressourcer skal styrkes. Det gælder på globalt, regionalt og lokalt niveau.”
I den forbindelse skal det også nævnes, at oprindelige folk ofte besidder en omfattende viden og erfaring når det gælder denne forvaltning. Oprindelige folk har i de senere år engageret sig stadigt mere intenst i politik- og programudvikling på klimaområdet både nationalt og internationalt, men de har stadig svært ved at blive hørt.
Der er derfor i den grad brug for et dansk engagement der fører det lederskab vi har set på menneskerettighedsområdet med over i klima-politikken.
Der er hårdt brug for, at Danmark bruger sin stemme i UNFCCC, i de internationale REDD-institutioner, som Danmark er med til at finansiere samt i nationale samarbejder i programsamarbejdslandene, til at arbejde aktivt for, at de rettigheder vi selv har været med til at udvikle inden for menneskerettighedssystemet (FN Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder), bliver standardsættende på klimaområdet (og at de på længere sigt også gennemføres).
Vi ser frem til at se Danmark gå foran i de kommende års vigtige forhandlinger og glæder os til at samarbejde.
Desuden bør fokus ikke kun være på bæredygtig vækst og forvaltning af naturressourcer men i lige så høj grad på, at væksten og naturressourceforvaltningen sker på en socialt ansvarlig måde, der respekterer oprindelige folks rettigheder, traditioner og værdier.
Når Strategien f.eks. ønsker ”Fremme og håndhævelse af privat ejendomsret eller brugsret”, bør udgangspunktet være anerkendelsen af oprindelige folks kollektive jordrettigheder. En særlig indsats bør gøres for at sikre implementeringen af oprindelige folks ret til ’free, prior and informed consent’ i alle de aktiviteter, som berører deres livsgrundlag og deres overlevelse som folk i fremtiden.
Styrke internationalt samarbejde om globale udfordringer
Etableringen af Det Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender har medført et helt unikt samarbejde på tværs af de mange FN-mekanismer og FN-organer, inklusive institutioner som Verdensbanken og ILO.
Det var af særlig vigtighed, da man skulle formulere FN’s 2015-mål i relation til oprindelige folk og udmønte dem med hensyntagen til deres særlige behov og interesser.
IWGIA anbefaler stærkt, at Danmark fortsætter sit aktive engagement i det Permanente Forums arbejde, således at dette unikke FN-organ kan fortsætte og udvikle hele sit potentiale som koordineringsorgan omkring oprindelige folks anliggender i FN-systemet.
En anden afgørende udvikling har været, at den Afrikanske Menneskerettighedskommission under den Afrikanske Union har anerkendt vigtigheden af at sikre oprindelige folks rettigheder i Afrika, og nu yder et vigtigt bidrag til dette.
Danmark har via sin støtte til IWGIA været en central spiller i denne positive udvikling, og vi vil kraftigt anbefale, at Danmark fortsætter denne støtte med henblik på at konsolidere den Afrikanske Menneskerettighedskommission’s/Afrikanske Union’s rolle i beskyttelsen af oprindelige folks rettigheder i Afrika.
Udnytte dansk og grønlandsk kompetence
Når Danmark i relation til oprindelige folk har opnået en international position, som rækker langt ud over landets størrelse, skyldes det bl.a., at der i ministerierne såvel som i de danske organisationer er opbygget en bred kompetence gennem mange år.
Noget helt særligt er imidlertid, at planlægningen og støtten til oprindelige folk er sket i samarbejde med grønlandske institutioner og myndigheder, som naturligvis har en særlig interesse i og erfaring på dette felt. Den grønlandske kompetence er i sig selv særdeles betydningsfuld, men den giver også dansk-grønlandske initiativer en særlig legitimitet i internationale sammenhænge.
Det unikke dansk-grønlandske samarbejde har således sin del af æren for, at oprindelige folk fik en særlig plads i EU’s udviklingspolitik og i FN-regi.
I strategiudkastet står der ”At skabe forandring kræver et engagement, der er vedholdende, fleksibelt og risikovilligt.” Dette har hidtil været karakteristisk for Danmarks engagement, når det gjaldt oprindelige folk.
Der vil også i fremtiden være behov for, at Danmark viser politisk vilje til at yde en endnu større og tiltrængt indsats for at sikre, at oprindelige folks rettigheder respekteres og aktivt implementeres samt at deres levevilkår og muligheder forbedres markant.
Udmøntning af strategien
Strategien nævner, at de gældende tematiske strategier vil være udgangspunkt for udmøntningen, og vi forudsætter, at ” Strategien for dansk støtte til oprindelige folk” fra 2004 naturligt vil være blandt disse.
I den forbindelse vil IWGIA meget gerne udtrykke sin støtte til det grønlandske forslag om at give ”Strategien for dansk støtte til oprindelige folk” et serviceeftersyn. Et sådant bør tage udgangspunkt i den nye strategis prioriteter og disse prioriteters relevans for oprindelige folk.
Hovedformålet for en sådan proces ville være at fokusere den danske indsats for at styrke implementeringen af oprindelige folks rettigheder. Vi stiller os gerne til rådighed for ministeriet og Grønlands Selvstyre med vores ekspertise og erfaring.
Sluttelig vil vi udtrykke vores håb om og ønske til, at du som dansk udviklingsminister vil gøre din indflydelse gældende, således at den unikke danske indsats for oprindelige folks sag fortsat kan være banebrydende og et eksempel til efterfølgelse for andre lande.
Danmark har en enestående mulighed for at satse på noget, der kan gøre en markant forskel, ikke kun i et enkelt land, men for 350 millioner mennesker verden over.
Med venlig hilsen,
Lola García-Alix
Direktør for IWGIA
