Over hele verden forsøger bønder netop nu at tilpasse sig ændrede temperaturer og de nye mønstre for sol og regn, som mange synes at opleve i disse år.
I Nepal er bananer blevet populære, mens majs og cassawa buldrer frem i både Afrika og Sydamerika, hvor de mange steder helt afløser de oprindelige afgrøder som ris, hvede, millet, kartofler og bælgplanter.
Både forskere og bønder lægger et stort arbejde i at finde frem til netop “den afgrøde” som bedst klarer klimaforandringerne. Men det er helt misforstået, mener Sven-Erik Jacobsen, lektor Institut for Jordbrug og Økologi/Afgrødevidenskab Københavns Universitet.
Ifølge ham skal man ikke søge efter den eller de helt rigtige afgrøder, for sådanne findes ikke. I stedet skal man dyrke mange forskellige afgrøder og sorter, sådan at man spreder sin risiko.
“Det der betyder noget for landbruget er ikke de øgede temperaturer i sig selv. Det er i højere grad større udsving i vejret og mindre forudsigelighed i forhold til sol og regn,” siger han og forklarer:
“det burde få os til at sprede os over flere ting, sådan at vi aldrig risikerer helt at mangle mad, men umiddelbart ser det ud til, at folk gør det modsatte.”
Ifølge Sven-Erik Jacobsen sker der i disse år en foraming af vores afgrøder, sådan at 20 afgrøder i dag udgør 80% af vores fødevarer.
Det er et mindre problem for de rige lande, hvor vi kan gå i supermarkedet og købe mad fra hele verden, mens den afrikanske bonde, som kun dyrker cassawa, stort set også kun kommer til at leve af cassawa.
“På den måde bliver det et problem på kort sigt, fordi det er hele høsten der ryger, hvis vejret ikke passer til afgrøden, men det er også et problem på sigt, fordi folk kommer til at lide af forskellige mangelsygdomme, som skyldes for dårlig og for ensidigi kost,” konkluderer Sven-Erik Jacobsen.
